FYRST JULIAN (høres råbende udenfor til venstre). Eja, se, se, – Kastor og Pollux fra Kappadokia!
JULIAN ruft von links draußen, so daß man ihn hört: Ei sieh da, sieh da, – Kastor und Pollux von Kappadocien!
BASILIOS FRA CÆSARÆA. Han har fåt øje på os. Jeg vil gå; jeg tåler ikke at se ham således.
BASILIOS. Er hat uns bemerkt. Ich will fort, – ich ertrage es nicht, ihn so zu sehen.
GREGOR FRA NAZIANZ. Jeg bliver; han trænger vel til en ven. (Basilios fra Cæsaræa går ud til højre. I det samme kommer fyrst Julian og en skare unge mænd ud fra den trange gade. Han har uredt hår og er iført en kort kappe ligesom de andre. Blandt lærlingerne er Sallust fra Perusia.)
GREGOR. Ich bleibe – er bedarf wohl eines Freundes. Basilios geht rechts ab; in demselben Augenblick kommt JULIAN und eine Schar junger Leute aus der engen Straße; sein Haar ist wirr; er trägt einen kurzen Mantel wie die übrigen; unter den Schülern ist SALLUST VON PERUSIA.
MANGE I SKAREN. Leve Athens lys! Leve visdommens og veltalenhedens elsker!
STIMMEN AUS DER SCHAR. Es lebe die Leuchte Athens! Es lebe der Weisheit und Beredsamkeit liebender Freund!
FYRST JULIAN. Al smiger er spildt. Ikke et vers mere får I idag.
JULIAN. Alle Schmeicheleien helfen nicht; nicht einen Vers bekommt Ihr heute mehr.
SALLUST FRA PERUSIA. Når vor fører tier, får vi det tomt, som morgenen efter et natligt gilde.
SALLUST. Wenn unser Führer schweigt, so fühlen wir eine Leere in uns wie am Morgen nach einem nächtlichen Fest.
FYRST JULIAN. Skal det være, så lad det være noget nyt. Lad det være en rettergangs-leg.
JULIAN. Soll es sein, so laßt es etwas Neues sein. Laßt uns Rechtshandel spielen.
HELE FLOKKEN. Ja, ja, ja; fyrst Julian på dommersædet!
DIE GANZE SCHAR. Ja, ja, ja! Fürst Julian auf den Richterstuhl!
