Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
I sandhed, det er hun.

BASILIOS.
In Wahrheit, das ist sie.

FYRST JULIAN.
Når du meddeler mig af hendes breve, da er det, som om jeg fornam noget helt og fuldt, jeg længe havde sukket efter. Sig mig, står endnu hendes tanke til at vende sig bort fra verden og at leve i en øde egn?

JULIAN.
Wenn Du mir aus ihren Briefen vorliest, so ist mir, als hörte ich etwas Ganzes und Volles reden, etwas, wonach ich mich lange gesehnt habe. Sag’ mir, hat sie noch immer die Absicht, die Welt zu fliehen und in Öde und Einsamkeit zu leben?

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Den tanke står altid fast hos hende.

BASILIOS.
Sie hat noch immer die feste Absicht.

FYRST JULIAN.
Virkelig? Hun, som alle gaver synes at være drysset ned over? Hun, som jo skal være både ung og skøn; hun, som har rigdom ivente og som råder over en – for en kvinde at være – højst uvanlig lærdom! Véd du vel, Basilios, at jeg brænder efter at få se hende? – Hvad vil hun i ensomheden?

JULIAN.
Wirklich? Sie, die mit allen Gaben gesegnet erscheint? Sie, die jung und schön sein soll; sie, die Reichtümer zu erwarten hat, und der ein – für ein Weib wenigstens – ganz ungewöhnliches Wissen eignet? Weißt Du wohl, Basilios, daß ich darauf brenne, sie von Angesicht zu sehen. – Was will sie in der Einsamkeit?

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Jeg har jo fortalt dig, hendes brudgom døde. Hun holder ham for sin ventende husbond, hvem hun skylder alle sine tanker og hvem hun pligter at møde ren.

BASILIOS.
Ich habe Dir doch erzählt, ihr Bräutigam ist gestorben. Nun hält sie ihn für ihren harrenden Eheherrn, dem sie all ihr Sinnen und Trachten schulde, und dem rein zu begegnen sie verpflichtet sei.

FYRST JULIAN.
Sælsomt, hvor mange der drages imod ensomheden i disse tider. – Når du skriver til Makrina, kan du sige hende, at også jeg –

JULIAN.
Seltsam, wie viele in diesen Zeiten in die Einsamkeit sich sehnen. – Wenn Du Makrina schreibst, so sag’ ihr, daß auch ich –

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Hun véd det, Julian; men hun tror det ikke.

BASILIOS.
Sie weiß es, Julian – aber sie glaubt nicht daran.

FYRST JULIAN.
Hvorfor ikke? Hvad skriver hun?

JULIAN.
Warum nicht? Was schreibt sie?

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Jeg beder dig, ven, forskån mig –

BASILIOS.
Ich bitte Dich, Freund, laß mich –

FYRST JULIAN.
Har du mig kær, så dølger du ikke et ord af, hvad hun skriver!

JULIAN.
Hast Du mich lieb, so verbirgst Du mir nicht ein Wort von dem, was sie schreibt!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7a0abc8c-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display