You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
FYRST JULIAN.
Gallos’s legeme er knapt rådnet endnu. 
JULIAN.
Der Leichnam des Gallos ist noch kaum verwest. 
QUÆSTOREN LEONTES.
Jeg kan hæve alle tvil. (tager et papir frem.) Dette brev fra kejseren, som jeg helst havde rakt dig i enrum – 
LEONTES.
Ich kann alle Zweifel beseitigen. – Zieht ein Papier hervor. – Dieser kaiserliche Brief, den ich Dir am liebsten unter vier Augen überreicht hätte, – 
FYRST JULIAN.
Et brev? Hvad skriver han? – (han åbner papiret og læser.) Ah, Helena! – O, Leontes! Helena, – Helena til mig! 
JULIAN.
Ein Brief? Was schreibt er? – Er öffnet das Papier und liest. – Ah, Helena! – Leontes! Helena – Helena ist mein! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Kejseren skænker dig hende, herre! Han skænker dig denne elskede søster, som Cæsar Gallos forgæves bad om. 
LEONTES.
Der Kaiser schenkt sie Dir, Herr! Er schenkt Dir diese seine teure Schwester, um die Cäsar Gallos vergebens geworben hat. 
FYRST JULIAN.
Helena til mig! Det uopnålige vundet! – Men hun, Leontes –? 
JULIAN.
Helena ist mein! Das Unerreichbare, es ist errungen –. Doch sie, Leontes –? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Ved afskeden tog han fyrstinden1 ved hånden og ledte hende hen til mig. En strøm af jomfruligt blod skød op i hendes skønne kinder, hun slog sine øjne ned og sagde: hils min kære frænde, og lad ham vide, at han altid har været den mand, som – – 
LEONTES.
Beim Abschied nahm er die Fürstin bei der Hand und führte sie mir zu. Ein Strom jungfräulichen Blutes schoß in ihre holden Wangen; sie schlug die Augen nieder und sagte: Grüßt meinen lieben Vetter und gebt ihm zu verstehen, daß er immer der Mann gewesen ist, der – 
FYRST JULIAN.
Videre, Leontes! 
JULIAN.
Weiter, Leontes! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Med de ord taug hun, den tugtige og rene kvinde. 
LEONTES.
Nach diesen Worten schwieg sie, das züchtige und reine Weib. 
FYRST JULIAN.
Den rene kvinde! – Vidunderligt fuldbyrdes alt! (han råber højt.) Purpurkappen om mig! 
JULIAN.
Das reine Weib! – Wunderbar erfüllt sich alles! Ruft laut: Den Purpurmantel! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Du har valgt? 
MAXIMOS.
Du hast gewählt? 
FYRST JULIAN.
Valgt, Maximos! 
JULIAN.
Gewählt, Maximos! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Valgt, trods tegn imod tegn? 
MAXIMOS.
Gewählt, trotz Zeichen gegen Zeichen? 
FYRST JULIAN.
Her står ikke tegn imod tegn. Maximos, Maximos, du har været blind, du seende! – Purpurkåben om mig!
(Quæstoren Leontes ifører ham kåben.) 
JULIAN.
Hier steht nicht Zeichen gegen Zeichen. Maximos, Maximos, Du bist blind gewesen, Du Sehender! – Den Purpurmantel!
Leontes legt ihm den Mantel um. 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Det er sked! 
BASILIOS.
Es ist geschehen! 
MYSTIKEREN MAXIMOS
(mumler for sig selv, med oprakte hænder).
Sejr og lys over den villende! 
MAXIMOS
murmelt vor sich hin mit erhobenen Händen.
Sieg und Licht über den Wollenden! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Og nu til statholderens bolig; folket vil hilse Cæsar. 
LEONTES.
Und nun zu des Statthalters Hause! Das Volk will den Cäsar grüßen. 
FYRST JULIAN.
Cæsar bliver i sin ophøjelse, hvad han var, – den fattige visdomselsker, der tog alt af kejserens nåde. – Til statholderens bolig, I venlige herrer! 
JULIAN.
Cäsar bleibt in seiner Erhöhung, was er war, – der arme Weisheitsfreund, der alles von des Kaisers Gnade empfing. – Zu des Statthalters Haus, Ihr lieben Freunde und Herren! 
STEMMER BLANDT QUÆSTORENS FØLGE.
Plads, plads for Cæsar Julian!
(Alle går ud gennem forgården under mængdens bifaldsråb; kun Gregor og Basilios blir stående.) 
STIMMEN AUS DEM GEFOLGE DES QUÄSTORS.
Platz, Platz für Cäsar Julian!
Alle gehen durch den Vorhof unter dem Beifallsruf der Menge ab; nur Gregor und Basilios bleiben zurück. 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Gregor! I hvad der så kommer, – lad os holde sammen. 
BASILIOS.
Gregor! Was auch kommen mag, – laß uns zusammenhalten! 
GREGOR FRA NAZIANZ.
Her er min hånd.


 
GREGOR.
Hier ist meine Hand!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login