KEJSER JULIAN.
Ja, vel må dette kaldes vanvid. Men det er mere end vanvid. At ville nedrive dette udmærkede tempel, oprejst for en ligeså udmærket gudinde! Og er det ikke netop denne gudinde, hvis gunst jeg skylder de gerninger, hvorom selv de fjerneste folkeslag taler? Hvad håb om sejr og held skulde jeg efter denne dag kunne gøre mig, hvis jeg lod sligt ske? – Gregor, jeg befaler dig at rejse tilbage til Cæsaræa og lade borgerne vide, at jeg forbyder dette formastelige værk.
JULIAN.
Allerdings muß man das Wahnwitz nennen. Aber es ist mehr als Wahnwitz. Diesen hervorragenden Tempel niederreißen zu wollen, der einer ebenso hervorragenden Göttin errichtet ist! Und verdanken wir nicht der Gunst gerade dieser Göttin die Taten, von denen selbst die fernsten Völker reden? Wie könnte ich fürder noch Sieg und Glück erhoffen, wenn ich dergleichen geschehen ließe? – Gregor, ich befehle Dir, nach Cäsarea heimzukehren und den Bürgern zu bestellen, daß ich ihnen diese vermessene Tat verbiete.