FARVEREN FOKION.
Det synes jeg dog. Han er ikke så høj som den forrige kejser; men så er hans arme længere end hins. Og så har han et blik, – o, I venner –! Ja, nu kan I ikke se det; han slår øjet ærbart ned under gangen. Ja, ærbar er han, det må I tro. Kvinder ser han ikke til. Jeg tør sværge på, at siden hans hustrus død har han ikke ret mange gange –; jeg skal sige eder, han skriver hele natten. Derfor er også hans fingre ofte så sorte som en farvers; ja, ligesom mine. Jeg er også farver. I må tro, jeg kender kejseren bedre end de fleste. Jeg er barnefødt her i staden; men jeg har levet femten år i Konstantinopel indtil nu for ganske nylig –
PHOKION.
Das finde ich doch. Er ist nicht so groß wie der vorige Kaiser; aber dafür sind seine Arme länger. Und dann hat er einen Blick, – o, Ihr Freunde! – Ja, jetzt könnt Ihr das nicht sehen; er schlägt beim Gehen ehrbar die Augen nieder. Ja, ehrbar ist er, das dürft Ihr glauben. Weiber sieht er nicht an. Ich will darauf schwören, daß er seit dem Tode seiner Frau nur ganz wenige Male –; ich will Euch sagen, er schreibt die ganze Nacht. Darum sind auch seine Finger oft so schwarz wie die eines Färbers; ja, just wie meine. Ich bin auch Färber. Ihr könnt mir glauben, ich kenne den Kaiser besser als die meisten. Ich bin hier in dieser Stadt geboren, aber ich habe fünfzehn Jahr in Konstantinopel gelebt, bis vor ganz kurzer Zeit –