Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

KEJSER JULIAN.
Se hist, Fromentinos, – hvad er det for et sælsomt optog –?

JULIAN.
Sieh nach, Fromentinos, – was ist das für ein seltsamer Aufzug?

HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Nådigste kejser, det er salmesyngerskerne –

FROMENTINOS.
Gnädigster Kaiser, das sind die Psalmensängerinnen –

KEJSER JULIAN.
Ah, hint forbund af rasende kvinder –

JULIAN.
Ah, jener Bund rasender Weiber –

HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Statholderen Alexandros har frataget dem nogle skrifter, som de holder for hellige. Nu udvandrer de af staden for at græde på kristengravene.

FROMENTINOS.
Der Statthalter Alexandros hat ihnen etliche Schriften genommen, die sie für heilig halten. Nun wandern sie aus der Stadt heraus, um auf den Christengräbern zu weinen.

KEJSER JULIAN
(med knyttede hænder).
Trods; trods – både fra kvinder og mænd!
(Den gamle Publia og en stor skare kvinder kommer fremover landevejen.)

JULIAN
mit geballten Händen.
Trotz, Trotz – bei Weibern wie bei Männern!
Die alte PUBLIA und eine große Schar Weiber kommen die Landstraße herab.

DEN GAMLE PUBLIA
(synger).
Deres guder er marmor og sølv og guld.
De skal smuldre i muld.

PUBLIA
singt
:
Ihre Götter aus Marmor, sie werden wie Laub
Verwittern zu Staub.

KVINDERNES KOR.
I muld; i muld!

CHOR DER WEIBER.
Zu Staub, zu Staub!

PUBLIA.
De myrded vore brødre; de myrded vore sønner.
Stig, sangens duer, med hævnens bønner!

PUBLIA.
Unsre Brüder zertreten! Unsre Söhne zertreten!
Steigt, Tauben des Liedes, mit Rachegebeten!

KVINDERNES KOR.
Hævnens bønner!

CHOR DER WEIBER.
Mit Rachegebeten.

PUBLIA
(får øje på kejseren).
Der står han! Ve over den ugudelige, som har brændt Herrens ord! Tror du, at du kan opbrænde Herrens ord? Jeg skal sige dig, hvor ordet brænder. (hun griber en kniv fra en af offerpresterne, sønderskærer sit bryst og flænger i såret.) Her brænder ordet. Brænd du vore bøger. Ordet skal brænde i menneskers hjerter indtil den yderste dag!
(hun kaster kniven fra sig.)

PUBLIA
erblickt den Kaiser.
Da steht er! Wehe über den Gottlosen, der des Herrn Wort verbrannt hat! Glaubst Du, Du könntest des Herrn Wort verbrennen? Ich will Dir sagen, wo das Wort brennt. Sie reißt einem Opferpriester das Messer aus der Hand, schneidet sich die Brust auf und wühlt in der Wunde. Hier brennt das Wort. Verbrenne Du unsere Bücher! Das Wort wird in den Herzen der Menschen brennen bis zum jüngsten Tage!
Sie wirft das Messer weg.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7d924082-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display