You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
KEJSER JULIAN.
Jeg tåler ingen uro mere. Hæren skal rykke frem. 
JULIAN.
Ich dulde keinen Tumult mehr. Das Heer soll vorwärts rücken. 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Ja, min kejser, – men de genstridige Galilæere – 
FROMENTINOS.
Ja, mein Kaiser, – aber die widerspenstigen Galiläer – 
KEJSER JULIAN.
Galilæerne? Hvad de? 
JULIAN.
Die Galiläer? Was ist mit ihnen? 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Da skatmestrene nylig skulde uddele lønning til soldaterne, havde de opstillet dit høje billede foran lønningsbordene – 
FROMENTINOS.
Als die Schatzmeister letzthin die Löhnung an die Soldaten auszahlen wollten, hatten sie Dein erlauchtes Bildnis vor den Zahltischen aufgestellt – 
KEJSER JULIAN.
Således skal det stedse ske herefter. 
JULIAN.
So soll es in Zukunft immer geschehen. 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Det pålagdes hver mand, alt som han gik frem, at kaste noget røgelse i fyrfadene – 
FROMENTINOS.
Es wurde jedem befohlen, wenn er vortrat, etwas Räucherwerk in die Kohlenpfannen zu werfen – 
KEJSER JULIAN.
Nu ja, ja? 
JULIAN.
Nun ja, und? 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Mange af de galilæiske soldater gjorde det uden at tænke videre derved; men andre vægred sig – 
FROMENTINOS.
Viele von den galiläischen Soldaten taten es, ohne sich weiter etwas dabei zu denken; andere aber weigerten sich – 
KEJSER JULIAN.
Hvad! De vægred sig? 
JULIAN.
Was! Sie weigerten sich? 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
I førstningen, herre; men da skatmestrene forestilled dem, at det var en gammel skik, som igen skulde indføres og som ikke havde noget med det guddommelige at skaffe – 
FROMENTINOS.
Anfangs, Herr; aber als die Schatzmeister ihnen vorstellten, daß es ein alter Brauch wäre, der wieder eingeführt werden sollte und der nichts mit den göttlichen Dingen zu tun hätte – 
KEJSER JULIAN.
Aha; hvad så? 
JULIAN.
Aha – und da? 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
– så faldt de til føje og gjorde, som man bød dem. 
FROMENTINOS.
– da fügten sie sich und taten, wie man ihnen gebot. 
KEJSER JULIAN.
Ser I vel; de faldt til føje! 
JULIAN.
Seht Ihr wohl – sie fügten sich! 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Men siden, herre, smilte vore egne ad dem og spotted og sagde ubetænksomt, at nu gjorde de bedst i at udslette korsets og fiskens tegn, som de plejer at indriste på armene; thi nu havde de dyrket den guddommelige kejser. 
FROMENTINOS.
Aber danach, Herr, lachten unsere Leute über sie und spotteten und sagten unvorsichtigerweise, sie täten jetzt am besten, das Zeichen des Kreuzes und des Fisches auszumerzen, das sie sich in den Arm zu ritzen pflegen, denn nun hätten sie den göttlichen Kaiser verehrt. 
KEJSER JULIAN.
Ja, ja! Og Galilæerne? 
JULIAN.
Ja, ja! Und die Galiläer? 
HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
De brød ud i høje klager – –; hør, hør, herre; det er umuligt at tale dem til rette.
(Vilde skrig høres udenfor mellem teltene.) 
FROMENTINOS.
Sie brachen in laute Klagen aus –; hör’ nur, Herr, höre; es ist unmöglich, sie zu beschwichtigen.
Man hört wildes Geschrei draußen zwischen den Zelten. 
KEJSER JULIAN.
Disse rasende! Opsætsighed til det sidste. De véd ikke, at deres mesters magt er brudt.
(Kristne soldater løber frem på sletten. Nogle slår sig for brystet; andre sønderriver sine klæder, alt under gråd og råb.) 
JULIAN.
Diese Rasenden! Aufsässigkeit bis zum letzten Augenblick. Sie wissen nicht, daß ihres Meisters Macht gebrochen ist.
Christliche Soldaten stürmen hinaus in die Ebene; einige schlagen sich vor die Brust; andere zerreißen ihre Kleider, all das unter Tränen und Geschrei. 
EN SOLDAT.
Kristus døde for mig, og jeg sveg ham! 
EIN SOLDAT.
Christus starb für mich, und ich hinterging ihn! 
EN ANDEN SOLDAT.
O, du straffende Herre i himlen, slå mig; jeg har dyrket falske guder! 
EIN ZWEITER SOLDAT.
O Du strafender Herr im Himmel, züchtige mich; ich habe falsche Götter verehrt! 
SOLDATEN AGATHON.
Djævlen på kejsersædet har dræbt min sjæl! Ve, ve, ve! 
DER SOLDAT AGATHON.
Der Teufel auf dem Kaiserthron hat meine Seele gemordet! Wehe, wehe, wehe! 
ANDRE SOLDATER
(afriver blytegnene, som de bærer om halsen).
Vi vil ikke tjene afguder! 
ANDERE SOLDATEN
reißen die bleiernen Abzeichen ab, die sie um den Hals tragen.
Wir wollen nicht Götzendiener sein! 
ATTER ANDRE.
Gudsfornægteren er ikke vor hersker! Vi vil hjem! Hjem! 
WIEDER ANDERE.
Der Gottesleugner ist nicht unser Herrscher! Wir wollen heim! Heim! 
KEJSER JULIAN.
Fromentinos, grib disse afsindige! Hug dem ned!
(Fromentios og flere blandt de omstående vil styrte ind på de kristne soldater. I det samme udbreder sig et stærkt lysende skin; luer slår ivejret fra skibene.) 
JULIAN.
Fromentinos, ergreife diese Wahnwitzigen! Mach’ sie nieder!
Fromentinos und mehrere von den Umstehenden wollen sich auf die christlichen Soldaten stürzen. In demselben Augenblick verbreitet sich ein grell leuchtender Schein; Flammen schlagen von den Schiffen empor. 
FØRERE OG SOLDATER
(skrækslagne).
Flåden brænder! 
FÜHRER UND SOLDATEN
schreckgebannt.
Die Flotte brennt! 
KEJSER JULIAN.
Ja, flåden brænder! Og mere end flåden brænder. På dette røde væltende bål brænder den korsfæstede Galilæer til aske; og den jordiske kejser brænder med Galilæeren. Men op af asken stiger – lig hin vidunderlige fugl – jordens gud og åndens kejser i én, i én, i én! 
JULIAN.
Ja, die Flotte brennt! Und nicht die Flotte allein! Auf dem rot flammenden Scheiterhaufen brennt der gekreuzigte Galiläer zu Asche! Und der irdische Kaiser verbrennt mit dem Galiläer! Aber aus der Asche empor steigt – jenem Wundervogel gleich – der Gott der Erde und der Kaiser des Geistes in Einem, in Einem, in Einem! 
FLERE STEMMER.
Vanvid har slåt ham! 
MEHRERE STIMMEN.
Wahnsinn hat ihn geschlagen! 
HÆRFØREREN NEVITA
(kommer fra venstre).
Det er fuldbragt. 
NEVITA
kommt von links.
Es ist vollbracht! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN
(ilsomt fra lejren).
Sluk, sluk, sluk! 
JOVIAN
eilig vom Lager her.
Löscht, löscht, löscht! 
KEJSER JULIAN.
Brænd, brænd! 
JULIAN.
Laßt brennen! Laßt brennen! 
HØVEDSMANDEN AMMIAN
(fra lejren).
Herre, du er forrådt! Hin persiske overløber var en bedrager – 
HAUPTMANN AMMIAN
vom Lager her.
Herr, Du bist verraten! Jener persische Überläufer war ein Betrüger – 
KEJSER JULIAN.
Du lyver, mand! Hvor er han? 
JULIAN.
Du lügst, Mann! Wo ist er? 
HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Flygtet! 
AMMIAN.
Auf und davon! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Forsvunden, som en skygge – 
JOVIAN.
Entwichen wie ein Schatten – 
HÆRFØREREN NEVITA.
Flygtet! 
NEVITA.
Geflohen! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
De, som ledsaged ham, udsiger, at han blev ligesom borte mellem hænderne på dem. 
JOVIAN.
Die ihn begleiteten, erklären, er wäre ihnen gleichsam zwischen den Händen verschwunden. 
HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Hans hest er også borte fra indhegningen, hvor den stod; den fremmede må være flygtet ind over sletterne. 
AMMIAN.
Auch sein Pferd ist fort aus dem Gehege, wo es stand; der Fremde muß in die Ebene geflohen sein. 
KEJSER JULIAN.
Sluk branden, Nevita! 
JULIAN.
Lösch’ das Feuer, Nevita! 
HÆRFØREREN NEVITA.
Umuligt, min kejser! 
NEVITA.
Unmöglich, mein Kaiser! 
KEJSER JULIAN.
Sluk, sluk! Det skal være muligt! 
JULIAN.
Lösch’ es, lösch’ es! Es muß möglich sein! 
HÆRFØREREN NEVITA.
Intet er umuligere. Alle landtouge er overhugne; alle skibe driver ned på de brændende vrag. 
NEVITA.
Nichts unmöglicher als das. Alle Vertauungen sind gekappt; alle Schiffe treiben stromabwärts auf die brennenden Wracks zu. 
FYRST HORMISDAS
(kommer frem mellem teltene).
Forbandelse over mine landsmænd! O, herre, at du kunde lytte til denne rænkefulde. 
FÜRST HORMISDAS
kommt zwischen den Zelten hervor.
Fluch über meine Landsleute! O Herr, daß Du auf diesen Arglistigen hören konntest! 
RÅB FRA LEJREN.
Flåden brænder! Skilte fra hjemmet! Døden foran os! 
RUFE VOM LAGER HER.
Die Flotte brennt! Abgeschnitten von der Heimat! Vor uns der Tod! 
SOLDATEN AGATHON.
Afgud, afgud, – byd stormen tie! byd luerne dø! 
AGATHON.
Götze! Götze! – gebiete dem Sturm zu schweigen, gebiete den Flammen zu erlöschen! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Stormen vokser. Ilden er som et rullende hav – 
JOVIAN.
Der Sturm wächst. Das Feuer ist wie ein brandendes Meer – 
MYSTIKEREN MAXIMOS
(hvisker).
Vogt dig for de frygiske egne. 
MAXIMOS
flüstert.
Hüte Dich vor den phrygischen Gegenden. 
KEJSER JULIAN
(råber til hæren).
Lad flåden brænde! Inden syv dage skal I brænde Ktesifon.


 
JULIAN
ruft dem Heere zu.
Laßt die Flotte brennen! In sieben Tagen sollt Ihr Ktesiphon in Brand stecken!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login