Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
O, herre, hvorfor kommer ikke rytterne til hjælp?

AMMIAN.
O, Herr, warum kommen die Reiter nicht zu Hilfe?

HÆRFØREREN NEVITA.
Det er umuligt. Perserne har elefanter foran i rækken. Den blotte lugt gør hestene sky. Stik – stik! Nedenfra, venner, – under brystpladerne!

NEVITA.
Das ist unmöglich. Die Perser haben Elefanten in der vordersten Reihe. Der bloße Geruch macht die Pferde scheu. Stecht zu – stecht zu! Von unten herauf, Freunde, – unter die Brustplatten!

VISDOMSLÆREREN KYTRON
(i natklæder, belæsset med bøger og papirruller, fra højre).
O, at jeg skulde komme midt ind i disse rædsler!

DER WEISHEITSLEHRER
KYTRON im Nachtgewande, mit Büchern und Papierrollen beladen, von rechts. Ach, daß ich mitten in diese Greuel hinein geraten mußte!

HÆRFØREREN NEVITA.
Har du set kejseren, ven?

NEVITA.
Hast Du den Kaiser gesehen, Freund?

VISDOMSLÆREREN KYTRON.
Ja, men han ændser mig ikke. O, jeg beder ydmygst om en afdeling krigsknægte, som kan beskytte mig!

KYTRON.
Ja, aber er beachtet mich nicht. Ach, ich bitte demütigst um einen Trupp Kriegsknechte, die mich beschützen können!

HÆRFØREREN NEVITA
(til sine ledsagere).
De viger. Skjoldbærerne skal rykke frem.

NEVITA
zu seinen Begleitern.
Sie weichen. Die Schildträger sollen vorrücken.

VISDOMSLÆREREN KYTRON.
Du hører mig ikke, herre! Det er højst vigtigt, at jeg ikke kommer til skade; mit skrift „Om sindsro under vanskelige forhold“ er ikke færdigt –

KYTRON.
Du hörst mich nicht, Herr! Es ist im höchsten Grade wichtig, daß ich nicht zu Schaden komme; meine Schrift »Über die Ruhe der Seele in schwierigen Lagen« ist noch nicht fertig –

HÆRFØREREN NEVITA
(som før).
Perserne har fåt forstærkning på højre hånd. De trænger frem igen.

NEVITA
wie oben.
Die Perser haben auf dem rechten Flügel Verstärkung bekommen. Sie dringen wieder vor.

VISDOMSLÆREREN KYTRON.
Trænger de frem? O, denne blodige mordlyst! En pil! Den havde nær truffet mig! Hvor uvorrent de skyder; ingen agt for liv og lemmer!
(han flygter ud i forgrunden til venstre.)

KYTRON.
Dringen vor? O diese blutige Mordgier! Ein Pfeil! Er hätte mich beinah getroffen! Wie unverschämt sie schießen, – sie achten nicht Leib noch Leben!
Er flüchtet im Vordergrunde links hinaus.

HÆRFØREREN NEVITA.
Kampen står. Det går hverken frem eller tilbage. (til høvedsmanden Fromentinos, som kommer med en ny skare fra højre.) Hej, høvedsmand, – har du set kejseren?

NEVITA.
Der Kampf steht. Es geht weder vorwärts noch rückwärts. Zum Hauptmann FROMENTINOS, der mit einer neuen Schar von rechts kommt. Heda, Hauptmann! Hast Du den Kaiser gesehen?

HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Ja, herre; han kæmper i spidsen for de hvidklædte ryttere.

FROMENTINOS.
Ja, Herr; er kämpft an der Spitze der weißen Reiter.

HÆRFØREREN NEVITA.
Ikke såret?

NEVITA.
Unverwundet?

HØVEDSMANDEN FROMENTINOS.
Han synes usårlig. Pile og kastespyd bøjer af, hvor han viser sig.

FROMENTINOS.
Er scheint unverwundbar. Pfeile und Wurfspeere biegen aus, wo er sich zeigt.

HØVEDSMANDEN AMMIAN
(råber tilbage fra kamptrængselen).
Til hjælp; vi kan ikke holde det længer!

AMMIAN
ruft aus dem Schlachtgetümmel, rückwärts gewendet
: Zu Hilfe! Wir können uns nicht länger halten!

HÆRFØREREN NEVITA.
Frem, min kække Fromentinos!

NEVITA.
Vorwärts, mein kühner Fromentinos!

HØVEDSMANDEN FROMENTINOS
(til soldaterne).
Tæt sammen, og ind på dem, Grækere!
(han iler Ammian til hjælp; kampen trækker sig noget tilbage.)

FROMENTINOS
zu den Soldaten.
Schließt Euch, und auf sie los, Ihr Griechen!!
Er eilt Ammian zu Hilfe; der Kampf tritt etwas zurück.

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS
(med nogle folk fra højre).
Er ikke kejseren her?

ANATOLOS.
HAUPTMANN DER LEIBWACHE, mit einigen Leuten von rechts. Ist der Kaiser nicht hier?

HÆRFØREREN NEVITA.
Kejseren! Skal ikke du svare for kejseren?

NEVITA.
Der Kaiser! Sollst Du nicht für den Kaiser einstehen?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Hans hest blev skudt under ham – der opstod en umådelig trængsel; det var umuligt at komme frem til ham –

ANATOLOS.
Sein Roß wurde ihm unterm Leib erschossen, – es entstand ein furchtbares Gedränge; es war unmöglich, bis zu ihm vorzudringen –

HÆRFØREREN NEVITA.
Ah, tror du, han er kommen til skade?

NEVITA.
Ha, glaubst Du, daß er zu Schaden gekommen ist?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Nej, jeg tror det ikke. Der blev råbt, at han var uskadt, men –

ANATOLOS.
Nein, ich glaube nicht. Man rief sich zu, er wäre unverletzt, aber –

FLERE AF HÆRFØRERENS FØLGE.
Der er han! Der er han!
(Kejser Julian, uden hjelm og rustning, kun med sværd og skjold, ledsaget af kejserlige hustropper, kommer fra højre.)

MEHRERE VOM GEFOLGE DES HEERFÜHRERS.
Da ist er! Da ist er!
Kaiser Julian, ohne Helm und Rüstung, nur mit Schwert und Schild, begleitet von kaiserlichen Haustruppen, kommt von rechts.

KEJSER JULIAN.
Godt, at jeg fandt dig, Nevita!

JULIAN.
Gut, daß ich Dich gefunden habe, Nevita!

HÆRFØREREN NEVITA.
Ah, herre, – uden våbenklædning; hvor uforsigtigt –!

NEVITA.
Oh, Herr, – ohne Waffenkleid; wie unvorsichtig –!

KEJSER JULIAN.
I disse egne bider intet våben på mig. Men gå, Nevita; tag hele anførselen; hesten blev skudt under mig og –

JULIAN.
In diesen Gegenden versehrt mich keine Waffe. Aber geh, Nevita; übernimm den Oberbefehl; das Roß wurde mir unter dem Leib erschossen und –

HÆRFØREREN NEVITA.
Min kejser, så er du dog kommen til skade?

NEVITA.
Mein Kaiser, so bist du doch zu Schaden gekommen ?

KEJSER JULIAN.
Nej; kun et stød i hovedet; lidt svimmel. Gå, gå – – Hvad er det? Der trænger så mange forunderlige skarer midt ind imellem os.

JULIAN.
Nein, nur ein Stoß gegen den Kopf; ein leichter Schwindel. Geh, geh – –. Was ist das? Es dringen so viele seltsame Scharen mitten unter uns ein.

HÆRFØREREN NEVITA
(dæmpet).
Anatolos, du indestår for kejseren.

NEVITA
leise.
Anatolos, Du stehst mir für den Kaiser ein.

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Vær rolig, herre!
(Hærføreren Nevita går med sine ledsagere ud til højre. Kejser Julian, livvagtsføreren Anatolos og nogle af hustropperne blir tilbage. Kampen på sletten fjerner sig mere og mere.)

ANATOLOS.
Sei unbesorgt, Herr!
Nevita geht mit seinen Begleitern rechts ab. Julian, Anatolos und einige von den Haustruppen bleiben zurück. Der Kampf auf der Ebene entfernt sich mehr und mehr.

KEJSER JULIAN.
Hvor mange af vore tror du, der er faldne, Anatolos?

JULIAN.
Wieviel von den Unseren, glaubst Du, sind gefallen, Anatolos?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Det er visst intet ringe antal, herre! men jeg er sikker på, at der er faldne flere af Perserne.

ANATOLOS.
Gewiß nicht wenig, Herr; aber ich bin sicher, daß von den Persern noch mehr gefallen sind.

KEJSER JULIAN.
Ja, ja; men der er dog faldne mange, både Grækere og Romere. Tror du ikke?

JULIAN.
Jawohl; aber es sind doch viele gefallen, Griechen wie Römer. Meinst Du nicht?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Min kejser, du er visselig ikke vel. Dit ansigt er ganske blegt –

ANATOLOS.
Mein Kaiser, Dir ist gewiß nicht wohl. Dein Antlitz ist ganz bleich –

KEJSER JULIAN.
Ser du disse, som ligger der, – nogle på ryggen, andre forover med udstrakte arme? De er dog vel alle døde?

JULIAN.
Siehst Du sie, die dort liegen, – einige auf dem Rücken, andere vornüber mit ausgestreckten Armen? Die sind doch wohl alle tot?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Ja, herre, det er ikke at tvile på.

ANATOLOS.
Ja, Herr, – ohne Zweifel.

KEJSER JULIAN.
De er døde, ja! De véd altså intet, hverken om nederlaget i Jerusalem eller om de andre nederlag. – Tror du ikke, Anatolos, at der vil falde mange flere Grækere i dette slag?

JULIAN.
Sie sind tot, ja! Sie wissen also nichts, – nichts von der Niederlage in Jerusalem, noch etwas von den anderen Niederlagen. – Glaubst Du nicht, Anatolos, daß noch weit mehr Griechen fallen werden in dieser Schlacht?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Herre, vi vil håbe, det blodigste arbejd er over.

ANATOLOS.
Herr, wir wollen hoffen, daß die blutigste Arbeit getan ist.

KEJSER JULIAN.
Der vil falde mange, mange flere, siger jeg! Men det forslår ikke. Hvad hjælper det, at mange falder? Det kommer dog til efterslægten – – Sig mig, Anatolos, hvorledes tror du, at kejser Kaligula tænkte sig hint sværd?

JULIAN.
Es werden noch viele, viele fallen, sage ich! Aber das verschlägt nichts. Was hilft es, daß viele fallen? Es kommt doch auf die Nachwelt – –. Sag’ mir, Anatolos, wie meinst Du, dachte Kaiser Caligula sich jenes Schwert?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Hvilket sværd, herre?

ANATOLOS.
Was für ein Schwert, Herr?

KEJSER JULIAN.
Du véd, han ønskte sig et sværd, hvormed han i et eneste hugg kunde –

JULIAN.
Du weißt, er wünschte sich ein Schwert, durch das er mit einem einzigen Hieb –

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Hør hærskriget, herre! Nu er jeg sikker på, at Perserne viger.

ANATOLOS.
Hör’ das Kampfgeschrei, Herr! Jetzt, bin ich sicher, weichen die Perser.

KEJSER JULIAN
(lytter).
Hvad er det for sang i luften?

JULIAN
horcht.
Was ist das für ein Gesang in der Luft?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Herre, tillad at jeg henter Oribases; eller endnu bedre, – kom, kom; du er syg!

ANATOLOS.
Herr, erlaube, daß ich Oribases hole, oder noch besser, – komm, komm: Du bist krank!

KEJSER JULIAN.
Det er sang i luften. Kan du ikke høre det?

JULIAN.
Es ist Gesang in der Luft! Kannst Du ihn nicht hören?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Hvis så er, så er det Galilæerne –

ANATOLOS.
Wenn dem so ist, dann sind es die Galiläer –

KEJSER JULIAN.
Ja, visst er det Galilæerne. Ha-ha-ha, de kæmper i vore rækker og ser ikke, hvem der står på den anden side. O, I dårer tilhobe! Hvor er Nevita? Hvorfor går han imod Perserne? Ser han ikke, at Perserne ikke er de farligste? – I forråder mig alle.

JULIAN.
Ja, gewiß sind es die Galiläer. Hahaha, sie kämpfen in unseren Reihen und sehen nicht, wer auf der anderen Seite steht. Toren Ihr, alle miteinander! Wo ist Nevita ? Warum geht er gegen die Perser? Sieht er nicht, daß die Perser nicht die gefährlichsten sind? – Ihr verratet mich alle.

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS
(sagte til en af soldaterne).
Skynd dig til lejren; hent kejserens livlæge!
(Soldaten går ud til højre.)

ANATOLOS
leise zu einem Soldaten.
Eil’ ins Lager – hol’ den Leibarzt des Kaisers!
Der Soldat geht rechts ab.

KEJSER JULIAN.
Hvilke myldrende skarer! Tror du, de har fåt øje på os, Anatolos?

JULIAN.
Was für ein Gewirr von Scharen! Glaubst Du, sie haben uns bemerkt, Anatolos?

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Hvem, herre? Hvor?

ANATOLOS.
Wer, Herr? Wo?

KEJSER JULIAN.
Ser du dem ikke, – hist – højt oppe og langt borte! Du lyver! Du ser dem godt.

JULIAN.
Siehst Du sie nicht, – da – hoch oben und in weiter Ferne! Du lügst! Du siehst sie recht gut!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7ed53580-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display