MAKRINA. Han bløder igen. Jeg må lægge bindet fastere.
MAKRINA. Es kommt wieder Blut. Ich muß die Binde fester anlegen.
LIVLÆGEN ORIBASES. Tak ske dig, du milde kvinde; dine varlige hænder kom os vel tilpas.
ORIBASES. Hab’ Dank, Du gütiges Weib; Deine sorglichen Hände kamen uns recht zu statten.
HUSMESTEREN EUTHERIOS. Lever han virkelig endnu?
EUTHERIOS. Lebt er wirklich noch?
LIVLÆGEN ORIBASES. Visst lever han.
ORIBASES. Gewiß lebt er noch.
HUSMESTEREN EUTHERIOS. Men han ånder jo ikke.
EUTHERIOS. Aber er atmet ja nicht.
LIVLÆGEN ORIBASES. Han ånder dog. (Høvedsmanden Ammian kommer sagte ind med kejserens sværd og skjold, som han lægger fra sig, og blir stående ved forhænget.)
ORIBASES. O doch, er atmet. Hauptmann AMMIAN kommt leise mit dem Schwert und Schild des Kaisers herein, legt sie ab und bleibt am Vorhang stehen.
VISDOMSLÆREREN PRISKOS. Ak, gode høvedsmand, hvorledes står sagerne derude?
PRISKOS. Ach, guter Hauptmann, wie stehen die Sachen draußen?
HØVEDSMANDEN AMMIAN. Bedre end her. Er han allerede –?
AMMIAN. Besser als hier. Ist er schon –?
VISDOMSLÆREREN PRISKOS. Nej, nej, – endnu ikke. Men er det visst, at vi har drevet Perserne tilbage?
PRISKOS. Nein, nein, – noch nicht. Aber ist es sicher, daß wir die Perser zurückgeworfen haben?
HØVEDSMANDEN AMMIAN. Ja, fuldstændigt. Det var krigsøversten Jovian, som slog dem på flugt. Nys kom tre fornemme udsendinger fra kong Sapores til lejren for at bede om våbenstilstand.
AMMIAN. Ja, ganz und gar. Kriegsoberst Jovian hat sie in die Flucht geschlagen. Eben kommen drei vornehme Gesandte des Königs Sapores ins Lager und bitten um Waffenstillstand.
