You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
KEJSER KONSTANZIOS.
Lyver nogen jer på, så skal han bøde på bålet. (drager fyrsten tilside.) O, lad os holde sammen, Julian! Dyre frænde, lad os det! 
KONSTANTINOS.
Hat Euch einer verleumdet, so soll er es auf dem Scheiterhaufen büßen. Nimmt Julian beiseite. Laß uns zusammenhalten, Julian! Teurer Vetter, laß uns das! 
FYRST JULIAN.
Alt ligger i dine hænder, elskede herre! 
JULIAN.
Alles liegt in Deinen Händen, liebwerter Herr! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Mine hænder –! 
KONSTANTINOS.
In meinen Händen –! 
FYRST JULIAN.
O, stræk dem i nåde over os! 
JULIAN.
O, breite sie in Gnaden über uns! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Mine hænder? Hvad tænkte du om mine hænder? 
KONSTANTINOS.
In meinen Händen? Was dachtest Du von meinen Händen? 
FYRST JULIAN
(griber hans hænder og kysser dem).
Kejserens hænder er hvide og kølige. 
JULIAN
ergreift seine Hände und küßt sie.
Des Kaisers Hände sind weiß und kühl. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Hvad skulde de ellers være? Hvad tænkte du? Nu greb jeg dig igen! 
KONSTANTINOS.
Was sollen sie sonst sein –? Was dachtest Du? Da hab’ ich Dich wieder ertappt! 
FYRST JULIAN
(kysser dem atter).
De er som rosenbladene her i måneskinsnatten. 
JULIAN
küßt sie wiederholt.
Sie sind wie die Rosenblätter hier in der Mondnacht. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Ja, ja, ja, Julian! 
KONSTANTINOS.
Ja, ja, ja, Julian. 
KEJSERINDE EUSEBIA.
Fremad; det er på tiden. 
EUSEBIA.
Vorwärts, – es ist an der Zeit. 
KEJSER KONSTANZIOS.
At skulle ind for Herrens åsyn! Jeg, jeg! O, bed for mig, Julian! De vil byde mig den hellige vin. Jeg ser den! Den spiller, som slangeøjne i guldkalken –. (skriger.) Blodige øjne –! O, Jesus Kristus, bed for mig! 
KONSTANTINOS.
Hinein zu müssen vor des Herrn Antlitz! Ich, ich! O, bete für mich, Julian! Sie werden mir den heiligen Wein reichen! Ich seh’ ihn! Er funkelt wie Schlangenaugen im Goldkelch –. Er schreit auf. Blutige Augen –! O Jesus Christus, bete für mich! 
KEJSERINDE EUSEBIA.
Kejseren er syg –! 
EUSEBIA.
Der Kaiser ist krank –! 
FYRSTINDE HELENA.
Hvor er Cæsarios? Livlægen, livlægen, – hent ham! 
HELENA.
Wo ist Cäsarios? Der Leibarzt, der Leibarzt – holt ihn! 
KEJSERINDE EUSEBIA
(vinker).
Memnon, gode Memnon!
(hun taler sagte med slaven.) 
EUSEBIA
winkt.
Memnon, guter Memnon!
Sie spricht leise mit dem Sklaven. 
FYRST JULIAN
(dæmpet).
Herre, hav barmhjertighed, og skik mig langt herfra. 
JULIAN
gedämpft.
Herr, hab’ Barmherzigkeit und schick’ mich weit weg von hier! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Hvor vilde du helst hen? 
KONSTANTINOS.
Wo möchtest Du denn gern hin? 
FYRST JULIAN.
Til Ægypten. Helst did, hvis du så synes. Der går jo så mange did, – ind i den store ensomhed. 
JULIAN.
Nach Ägypten! Dahin am liebsten, – wenn es Dir recht ist! Es gehen ja so viele dorthin – hinein in die große Einsamkeit. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Ind i ensomheden? Så? I ensomheden grubler man. Jeg forbyder dig at gruble. 
KONSTANTINOS.
In die Einsamkeit? So? In der Einsamkeit grübelt man. Ich verbiete Dir, zu grübeln. 
FYRST JULIAN.
Jeg skal ikke gruble, hvis du blot vilde tillade mig –. Her vokser min sjælenød med hver dag. Onde tanker flokkes om mig. I ni døgn har jeg båret hårskjorte, og den har ikke værget mig; i ni nætter har jeg pisket mig med bodssvøben, men det fordriver dem ikke. 
JULIAN.
Ich werde nicht grübeln, wenn Du mir nur erlauben wolltest –. Hier wächst meine Seelennot mit jedem Tage. Böse Gedanken rotten sich um mich. Neun Tage lang habe ich ein hären Hemd getragen, – und es hat mich nicht geschützt; neun Nächte lang habe ich mich mit der Büßergeißel gepeitscht, – aber auch das hat sie nicht vertrieben. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Vi må være standhaftige, Julian! Djævelen er såre virksom i os alle. Tal med Hekebolios – 
KONSTANTINOS.
Wir müssen standhaft sein, Julian! Der Teufel ist gar wirksam in uns allen. Sprich mit Hekebolios – 
SLAVEN MEMNON
(til kejseren).
Nu er det på tiden – 
DER SKLAVE MEMNON
zum Kaiser.
Es ist an der Zeit – 
KEJSER KONSTANZIOS.
Nej, nej, jeg vil ikke – 
KONSTANTINOS.
Nein, nein, ich will nicht – 
SLAVEN MEMNON
(tager ham om håndledet).
Kom, nådigste herre; – kom, siger jeg. 
MEMNON
faßt ihn beim Handgelenk.
Komm, gnädigster Herr, – komm, sag’ ich. 
KEJSER KONSTANZIOS
(retter sig ivejret og siger med værdighed):
Ind i Herrens hus! 
KONSTANTINOS
richtet sich empor und sagt mit Würde:
In das Haus des Herrn! 
SLAVEN MEMNON
(sagte).
Og siden det andet – 
MEMNON
leise.
Und später dann das andere – 
KEJSER KONSTANZIOS
(til Julian).
Gallos skal møde frem for mig. 
KONSTANTINOS
zu Julian.
Gallos soll vor mir erscheinen. 
FYRST JULIAN
(bag kejserens ryg, folder hænderne bønligt imod kejserinden) 
Julian faltet hinter dem Rücken des Kaisers die Hände bittend gegen die Kaiserin. 
KEJSERINDE EUSEBIA
(hurtigt og dæmpet).
Frygt ikke! 
EUSEBIA
schnell und leise.
Fürchte nichts! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Bliv udenfor. Ikke ind i kirken med det sind, du nu har. Når du beder for alteret, så er det for at nedbede ondt over mig. – O, læss ikke slig skyld på dig, min elskede frænde!
(Toget går imod kirken. På trappen flokkes betlere, krøblinge og blinde om kejseren.) 
KONSTANTINOS.
Bleib’ draußen. Nicht in die Kirche mit der Gesinnung! Wenn Du vor dem Altare betest, so flehst Du ja doch nur Böses auf mich herab. Lade nicht solche Schuld auf Dich, teurer Vetter!
Der Zug schreitet der Kirche zu. Auf der Treppe sammeln sich Bettler, Krüppel und Blinde um den Kaiser. 
EN VÆRKBRUDEN.
O, verdens mægtigste hersker, lad mig røre ved din kjortelflig, at jeg kan vorde helbredet. 
EIN GICHTBRÜCHIGER.
Mächtigster Herrscher der Welt, laß mich Deines Gewandes Saum berühren, auf daß ich genese. 
EN BLIND.
Bed for mig, du Herrens salvede, at jeg får mit syn igen! 
EIN BLINDER.
Bete für mich, Gesalbter des Herrn, daß ich mein Augenlicht wieder erhalte. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Vær trøstig, søn! – Memnon, strø sølvpenge for dem. Ind, ind!
(Hoffet bevæger sig ind i kirken, hvis port lukkes; menneskesværmen adspreder sig efterhånden; kun fyrst Julian bliver tilbage i en af alléerne.) 
KONSTANTINOS.
Sei getrost, mein Sohn! Memnon, streu’ Silberlinge unter sie! Hinein, hinein!
Der Hof bewegt sich in die Kirche, deren Tür geschlossen wird; der Menschenschwarm zerstreut sich allmählich; nur Julian bleibt zurück in einer der Alleen. 
FYRST JULIAN
(ser mod kirken).
Hvad vil han Gallos? I denne hellige nat kan han da ikke tænke på at –! O, den, som vidste – – (vender sig og støder imod den bortgående blinde.) Se dig for, ven! 
JULIAN
blickt nach der Kirche.
Was will er von Gallos? In dieser heiligen Nacht kann er doch nicht daran denken –! O, wer da wüßte – – – Wendet sich um und stößt gegen einen der fortgehenden Blinden. Sieh Dich vor, Freund! 
DEN BLINDE.
Jeg er blind, herre! 
DER BLINDE.
Ich bin blind, Herr! 
FYRST JULIAN.
Endnu? Kan du virkelig ikke se så meget som hin tindrende stjerne? Tvi dig, du lidet troende. Lovte ikke Guds salvede at bede for dit syn? 
JULIAN.
Noch immer? Kannst Du wirklich nicht einmal den funkelnden Stern dort sehen? Pfui über Dich, Du Kleingläubiger! Hat nicht der Gesalbte Gottes gelobt, für Dein Augenlicht zu beten? 
DEN BLINDE.
Hvo er du, som spotter en blind broder? 
DER BLINDE.
Wer bist Du, der eines blinden Bruders spottet? 
FYRST JULIAN.
En broder i vantro og blindhed.
(han vil gå ud ad vejen til venstre.) 
JULIAN.
Ein Bruder in Irrglauben und Blindheit.
Er will den Weg zur Linken fort. 
EN STEMME
(sagte, bag ham, mellem buskerne).
Julian, Julian! 
EINE STIMME
leise hinter ihm im Gebüsch.
Julian, Julian! 
FYRST JULIAN
(med et skrig).
Ah! 
JULIAN
aufschreiend.
Ah! 
STEMMEN
(nærmere).
Julian! 
DIE STIMME
näher.
Julian! 
FYRST JULIAN.
Stå, stå; – jeg er væbnet! Vogt dig vel. 
JULIAN.
Steh, steh, – ich bin gewaffnet! Hüte Dich! 
EN UNG MAND,
(i ringe klæder og med vandringsstav, kommer tilsyne mellem træerne) Stille; det er mig – 
EIN JUNGER MANN
in ärmlichem Gewand, mit einem Wanderstab, wird zwischen den Bäumen sichtbar.
Still, – ich bin’s. 
FYRST JULIAN.
Bliv hvor du er! Kom ikke nær mig, menneske! 
JULIAN.
Bleib, wo Du stehst! Komm mir nicht nahe, Mensch! 
DEN UNGE MAND.
O, mindes du da ikke Agathon –? 
DER JUNGE MANN.
Hast Du denn Agathons vergessen –? 
FYRST JULIAN.
Agathon! Hvad siger du? Agathon var jo en dreng – 
JULIAN.
Agathons! Was sagst Du? Agathon war ja ein Knabe – 
AGATHON.
For sex år siden. – Jeg kendte dig straks.
(kommer nærmere.) 
AGATHON.
Vor sechs Jahren. Ich habe Dich gleich erkannt.
Nähert sich. 
FYRST JULIAN.
Agathon; – ja, ved det hellige kors, tror jeg ikke det er dig! 
JULIAN.
Agathon! – Beim heiligen Kreuz, bist Du’s denn wirklich? 
AGATHON.
Se på mig; se rigtig – 
AGATHON.
Sieh mich nur an – sieh genau – 
FYRST JULIAN
(omfavner og kysser ham).
Barndomsven! Legebroder! Du kæreste af dem alle! Og du er her? Hvilket under! Du har rejst den lange vej over bergene, og siden over havet, – hele den lange vej fra Kappadokia! 
JULIAN
umarmt und küßt ihn.
Freund meiner Kinderjahre! Mein Spielkamerad! Der Du mir der liebste warst von allen! Du hier? Welches Wunder! Du hast den weiten Weg gemacht über die Berge und dann übers Meer – den ganzen weiten Weg von Kappadocien! 
AGATHON.
Jeg kom for to dage siden med et skib fra Efesos. O, hvor har jeg ikke forgæves søgt dig i disse to dage. Ved slots-portene vilde ikke vagten lade mig slippe ind og – 
AGATHON.
Ich bin vor zwei Tagen angekommen – mit einem Schiff von Ephesus. O, wie habe ich Dich nicht gesucht in diesen beiden Tagen – doch vergeblich! An den Pforten des Schlosses hat die Wache mich abgewiesen und – 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login