Bibliotheca Polyglotta

ANDEN AKT

(I Athen. En åben plads, omgiven af søjlegange. På pladsen billedstøtter og vandspring. I det ene hjørne, til venstre, udmunder en trang gade. Solnedgang.)
(Basilios fra Cæsaræa, en fint bygget ung mand, sidder læsende ved en sokkel. Gregor fra Nazianz og andre af højskolens lærlinger spadserer i spredte klynger op og ned i søjlegangene. En større flok løber støjende over pladsen ud til højre; larm langt borte.)

Zweiter Akt

Athen. Ein freier Platz, umgeben von Säulengängen. Auf dem Platz Bildsäulen und Springbrunnen. In der einen Ecke zur Linken mündet eine enge Straße. Sonnenuntergang.
Basilios von Cäsarea, ein junger Mann von feinem Körperbau, sitzt lesend an einem Sockel. GREGOR VON NAZIANZ und andere Hochschüler wandeln in einzelnen Gruppen auf und nieder in den Säulengängen. Ein größerer Haufe läuft lärmend über den Platz rechts hinaus. Lärm in der Ferne.

BASILIOS FRA CÆSARÆA
(ser op fra sin bog).
Hvad betyder hine vilde skrig?

BASILIOS VON CÄSAREA
sieht von seinem Buch auf.
Was bedeutet das wilde Geschrei?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Der er landet et skib fra Efesos.

GREGOR VON NAZIANZ.
Ein Schiff von Ephesos ist gelandet.

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Med nye lærlinger?

BASILIOS.
Mit neuen Lehrlingen?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Ja.

GREGOR.
Ja.

BASILIOS FRA CÆSARÆA
(rejser sig).
Så får vi en larmfuld nat. Kom, Gregor; lad os ikke se al den utérlighed.

BASILIOS
erhebt sich.
So werden wir eine geräuschvolle Nacht haben. Komm, Gregor, – meiden wir dieses zuchtlose Treiben.

GREGOR FRA NAZIANZ
(peger ud til venstre).
Se did. Er det et lysteligere syn?

GREGOR
zeigt nach links.
Sieh dort hin –. Ist das ein erfreulicherer Anblick?

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Fyrst Julian –; med roser i håret, med blussende ansigt –

BASILIOS.
Prinz Julian – mit Rosen im Haar, mit glühendem Anlitz –

GREGOR FRA NAZIANZ.
Ja, og bag efter ham denne ravende tinøjede flok. Hør, hvor de lamme tunger laller af vin! De har siddet hele dagen i Lykons skænkestue.

GREGOR.
Ja, und hinter ihm her mit schwanken Schritten und trunkenen Augen diese Schar! Hör’ nur, wie weinselig die Zungen lallen! Man hat den ganzen Tag in Lykons Schenke gesessen.

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Og mange iblandt dem er vore egne, Gregor; det er kristne ynglinge –

BASILIOS.
Und viele darunter sind von den unseren, Gregor, – sind christliche Jünglinge –

GREGOR FRA NAZIANZ.
Så kalder de sig. Kaldte ikke Lampon sig kristen, – han, som krænkede oljehandleren Zenons datter? Og Hilarion fra Agrigent, og de to andre, der bedrev det, jeg væmmes ved at nævne –

GREGOR.
So nennen sie sich. Nannte nicht auch Lampon sich Christ, – er, der die Tochter des Ölhändlers Zenon kränkte? Und Hilarion von Agrigent, und die beiden andern, die verübten, was zu nennen mich ekelt –

FYRST JULIAN
(høres råbende udenfor til venstre).
Eja, se, se, – Kastor og Pollux fra Kappadokia!

JULIAN
ruft von links draußen, so daß man ihn hört:
Ei sieh da, sieh da, – Kastor und Pollux von Kappadocien!

BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Han har fåt øje på os. Jeg vil gå; jeg tåler ikke at se ham således.

BASILIOS.
Er hat uns bemerkt. Ich will fort, – ich ertrage es nicht, ihn so zu sehen.

GREGOR FRA NAZIANZ.
Jeg bliver; han trænger vel til en ven.
(Basilios fra Cæsaræa går ud til højre. I det samme kommer fyrst Julian og en skare unge mænd ud fra den trange gade. Han har uredt hår og er iført en kort kappe ligesom de andre. Blandt lærlingerne er Sallust fra Perusia.)

GREGOR.
Ich bleibe – er bedarf wohl eines Freundes.
Basilios geht rechts ab; in demselben Augenblick kommt JULIAN und eine Schar junger Leute aus der engen Straße; sein Haar ist wirr; er trägt einen kurzen Mantel wie die übrigen; unter den Schülern ist SALLUST VON PERUSIA.

MANGE I SKAREN.
Leve Athens lys! Leve visdommens og veltalenhedens elsker!

STIMMEN AUS DER SCHAR.
Es lebe die Leuchte Athens! Es lebe der Weisheit und Beredsamkeit liebender Freund!

FYRST JULIAN.
Al smiger er spildt. Ikke et vers mere får I idag.

JULIAN.
Alle Schmeicheleien helfen nicht; nicht einen Vers bekommt Ihr heute mehr.

SALLUST FRA PERUSIA.
Når vor fører tier, får vi det tomt, som morgenen efter et natligt gilde.

SALLUST.
Wenn unser Führer schweigt, so fühlen wir eine Leere in uns wie am Morgen nach einem nächtlichen Fest.

FYRST JULIAN.
Skal det være, så lad det være noget nyt. Lad det være en rettergangs-leg.

JULIAN.
Soll es sein, so laßt es etwas Neues sein. Laßt uns Rechtshandel spielen.

HELE FLOKKEN.
Ja, ja, ja; fyrst Julian på dommersædet!

DIE GANZE SCHAR.
Ja, ja, ja! Fürst Julian auf den Richterstuhl!

FYRST JULIAN.
Væk med fyrsten, I venner –

JULIAN.
Weg mit dem Fürsten, Ihr Freunde, –

SALLUST FRA PERUSIA.
Stig op, du uforlignelige!

SALLUST.
Steig hinauf, Unvergleichlicher!

FYRST JULIAN.
Jeg skulde formaste mig –? Hist står manden. Hvo er vel dreven i retslæren, som Gregor fra Nazianz?

JULIAN.
Ich sollte mich vermessen –? Hier steht der Mann. Wer ist wohl so bewandert im Recht wie Gregor von Nazianz?

SALLUST FRA PERUSIA.
Det er sandt!

SALLUST.
Das ist wahr!

FYRST JULIAN.
På dommersædet, min vise Gregor; jeg er en anklaget.

JULIAN.
Auf den Richterstuhl, mein weiser Gregor! Ich bin der Angeklagte!

GREGOR FRA NAZIANZ.
Jeg beder dig, ven, lad mig være udenfor.

GREGOR.
Ich bitte Dich, Freund, laß mich aus dem Spiel.

FYRST JULIAN.
På dommersædet, siger jeg! På dommersædet! (til de andre.) Hvad har jeg forbrudt?

JULIAN.
Auf den Richterstuhl, sag’ ich! Auf den Richterstuhl! Zu den anderen. Was habe ich verbrochen?

NOGLE STEMMER.
Ja, hvad skal det være? Vælg selv!

EINIGE STIMMEN.
Ja, was soll es sein? Wähle selbst!

SALLUST FRA PERUSIA.
Lad det være noget galilæisk, som vi ugudelige kalder det.

SALLUST.
Laßt es was Galiläisches sein, wie wir Gottlosen sagen.

FYRST JULIAN.
Rigtig; noget galilæisk. Nu har jeg det. Jeg har nægtet at svare kejseren skat –

JULIAN.
Jawohl, was Galiläisches! Jetzt hab’ ich’s – Ich habe mich geweigert, dem Kaiser Tribut zu zahlen –

MANGE STEMMER.
Ha-ha; ikke ilde! Ypperligt!

VIELE STIMMEN.
Haha–. Nicht übel –. Ausgezeichnet–

FYRST JULIAN.
Her føres jeg frem; skubbet i nakken; med sammensnørte hænder –

JULIAN.
Hier werde ich vorgeführt – unter Stößen in den Nacken – die Hände verschnürt –

SALLUST FRA PERUSIA
(til Gregor).
Blinde dommer – ja jeg mener, såsom retfærdigheden er blind –, se denne forvovne mand; han har vægret sig for at yde kejseren skat.

SALLUST
zu Gregor.
Blinder Richter, – ich meine das, insofern die Gerechtigkeit blind ist – sieh diesen verwegenen Mann. Er hat sich geweigert, dem Kaiser Tribut zu zahlen.

FYRST JULIAN.
Tillad mig at kaste et ord i overvejelsens vægtskål. Jeg er en græsk borger. Hvor meget er en græsk borger kejseren skyldig?

JULIAN.
Erlaube mir, ein Wort in die Wagschale der Überlegung zu werfen. Ich bin ein griechischer Bürger. Wieviel ist ein griechischer Bürger dem Kaiser schuldig?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Hvad kejseren kræver.

GREGOR.
Was der Kaiser fordert.

FYRST JULIAN.
Godt; men hvor meget, – ja, svar nu som om kejseren selv var tilstede i retten –, hvor meget tør kejseren kræve?

JULIAN.
Gut! Aber wieviel, – antworte, als ob der Kaiser selbst mit zu Gerichte säße –: wieviel darf der Kaiser fordern?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Alt.

GREGOR.
Alles.

FYRST JULIAN.
Det var sandelig svaret, som om kejseren selv var tilstede. Men nu er der en knude; thi der står skrevet: giv kejseren, hvad kejserens er, – og Gud, hvad Guds er.

JULIAN.
Wahrhaftig, eine Antwort, als ob der Kaiser selbst zugegen wäre. Aber da ist noch ein Haken. Denn es steht geschrieben: Gib dem Kaiser, – was des Kaisers, und Gott, was Gottes ist.

GREGOR FRA NAZIANZ.
Og hvad så?

GREGOR.
Nun, und?

FYRST JULIAN.
Så sig mig, o kløgtige dommer, – hvor meget af mit hører Gud til?

JULIAN.
So sag’ mir, gescheiter Richter, – wieviel von meinem Eigentum gehört Gott?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Alt.

GREGOR.
Alles.

FYRST JULIAN.
Og hvor meget af Guds ejendom har jeg lov til at give kejseren?

JULIAN.
Und wieviel von diesem Eigentume Gottes darf ich dem Kaiser geben?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Kære venner, ikke mere af denne leg.

GREGOR.
Liebe Freunde, genug dieses Spiels!

LÆRLINGERNE
(under støj og latter).
Jo, jo; svar ham!

DIE SCHÜLER
unter Lärm und Gelächter.
Doch, doch! Antworte ihm!

FYRST JULIAN.
Hvor meget af Guds ejendom tør kejseren kræve?

JULIAN.
Wieviel von Gottes Eigentum darf der Kaiser fordern?

GREGOR FRA NAZIANZ.
Jeg svarer ikke. Dette er usømmeligt både imod Gud og kejseren. Lad mig komme bort!

GREGOR.
Ich antworte nicht. Das ist unschicklich gegen Gott und den Kaiser! Laßt mich fort!

MANGE STEMMER.
Slå ring om ham!

VIELE STIMMEN.
Schließt einen Kreis um ihn!

FYRST JULIAN.
Hold ham fast! Hvad, du højst uheldige dommer, du har forplumret kejserens sag, og nu vil du slippe fra det? Du vil flygte? Hvorhen, hvorhen? Til Skytherne? Frem for mig! Svar mig, I kejserens og visdommens vordende tjenere, – har han ikke villet unddrage sig kejserens magt?

JULIAN.
Haltet ihn fest! Was, Du ungeschicktester der Richter, Du hast des Kaisers Sache verpfuscht und jetzt willst Du auf und davon? Du willst fliehen? Wohin, wohin? Zu den Skythen? Her zu mir! Antwortet mir, Ihr künftigen Diener des Kaisers und der Weisheit, – hat er sich nicht der Macht des Kaisers entziehen wollen?

LÆRLINGERNE.
Jo, jo!

DIE SCHÜLER.
Jawohl, jawohl!

FYRST JULIAN.
Og hvad straf sætter I for slig en ugerning?

JULIAN.
Und welche Strafe setzt Ihr auf solche Missetat?

STEMMER.
Døden! Døden i et vinkar!

STIMMEN.
Den Tod! Den Tod in einem Weinfaß!

FYRST JULIAN.
Lad os tænke efter. Lad os svare, som om kejseren selv var tilstede. Hvor er grænsen for kejserens magt?

JULIAN.
Laßt uns überlegen. Laßt uns antworten, als ob der Kaiser selbst zugegen wäre. Wo ist die Grenze für des Kaisers Macht?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=79c96728-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display