Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

CÆSAR JULIAN.
Hjem igen til din broder?

JULIAN.
Und heim zu Deinem Bruder?

FYRSTINDE HELENA
(sagte).
Konstanzios er affældig.

HELENA
leise.
Konstantios ist hinfällig.

CÆSAR JULIAN.
Helena!

JULIAN.
Helena!

FYRSTINDE HELENA.
Jeg holder det ikke længer ud, siger jeg dig. Tiden går. Eusebia er borte; hendes tomme sæde står vinkende til hæder og herlighed, mens jeg ældes –

HELENA.
Ich halte es nicht länger aus, sage ich Dir. Die Zeit vergeht. Eusebia ist nicht mehr – ihr leerer Sitz steht da, Ehre und Herrlichkeit verheißend, indessen ich altere –

CÆSAR JULIAN.
Du ældes ikke; du er ung og skøn!

JULIAN.
Du alterst nicht! Du bist jung und schön!

FYRSTINDE HELENA.
Nej, nej, nej! Tiden går; jeg kan ikke bære dette med tålmod; livet går fra mig!

HELENA.
Nein, nein, nein! Die Zeit vergeht! Meine Geduld hat ein Ende, – das Leben entflieht mir!

CÆSAR JULIAN
(ser på hende).
Hvor fristende skøn, hvor guddomsfuld er du ikke!

JULIAN
sieht sie an.
Wie verführerisch schön, wie götterhaft Du bist!

FYRSTINDE HELENA
(klynger sig til ham).
Er jeg det, Julian?

HELENA
schmiegt sich an ihn. Bin ich das, Julian?

CÆSAR JULIAN
(favner hende).
Du er den eneste kvinde, jeg har elsket, – den eneste, som har elsket mig.

JULIAN
umarmt sie.
Du bist das einzige Weib, das ich geliebt habe, – das einzige, das mich geliebt hat.

FYRSTINDE HELENA.
Jeg er ældre, end du. Jeg vil ikke ældes mere. Når alt er over, så –

HELENA.
Ich bin älter als Du! Ich will nicht noch mehr altern. Wenn alles vorüber ist, dann –

CÆSAR JULIAN
(river sig løs).
Stille! Jeg vil ikke høre mere.

JULIAN
reißt sich los.
Still! Ich will nichts mehr hören!

FYRSTINDE HELENA
(går efter ham).
Konstanzios dør lidt hver dag; han hænger i et hår over graven. O, min elskede Julian, du har jo soldaterne for dig –

HELENA
geht ihm nach.
Konstantios kommt mit jedem Tag dem Tode näher – er steht schon mit einem Fuß im Grabe. Mein teurer Julian, Du hast doch die Soldaten auf Deiner Seite –

CÆSAR JULIAN.
Ti, ti!

JULIAN.
Schweig, schweig!

FYRSTINDE HELENA.
Han tåler ingen sindsrystelser. Hvad er det så at vige tilbage for? Jeg mener jo ikke noget blodigt. Fy, hvor kunde du tænke det? Skrækken vil være nok; den vil tage ham i favn og kærlighedsfuldt ende hans lidelser.

HELENA.
Er verträgt keine Gemütserschütterungen. Was also haben wir zu fürchten? Ich denke ja an nichts Blutiges. Pfui, wie kannst Du das nur glauben? Der Schreck wird genügen; er wird ihn umfangen und seine Leiden liebevoll enden.

CÆSAR JULIAN.
Glemmer du den usynlige livvagt om den salvede?

JULIAN.
Denk an des Gesalbten unsichtbare Leibwache!

FYRSTINDE HELENA.
Kristus er god. O, vær from, Julian, så tilgiver han meget. Jeg skal hjælpe. Bønner skal opsendes for dig. Lovet være de hellige mænd! Lovet være blodvidnerne! Tro mig, vi skal sone alting siden. Skænk mig Alemanerne til omvendelse; jeg vil udsende prester iblandt dem; de skal bøje sig ind under korsets nåde.

HELENA.
Christus ist gut. O, sei fromm, Julian, dann verzeiht er viel. Ich werde helfen. Gebete sollen für Dich aufsteigen. Gelobt seien die Heiligen! Gelobt seien die Blutzeugen! Glaub’ mir, wir werden später alles sühnen. Gib mir die Alemannen zur Bekehrung; ich will Priester unter sie senden; sie sollen sich beugen vor der Gnade des Kreuzes.

CÆSAR JULIAN.
Alemanerne bøjer sig ikke did under.

JULIAN.
Die Alemannen beugen sich nicht davor.

FYRSTINDE HELENA.
Så skal de dø! Som en sød røg skal blodet stige op til ham, den højt velsignede. Vi vil øge hans herlighed; hans pris skal forkyndes ved os. Jeg vil selv være med. De alemanske kvinder for mig! Bøjer de sig ikke, så skal de ofres! Og da, min Julian, – når du ser mig igen –; forynget, forynget! Skænk mig Alemaner-kvinderne, du elskede! Blod –, det er jo intet mord, og middelet skal være usvigeligt –, et bad i ungt jomfrublod –

HELENA.
So sollen sie sterben! Wie süßer Opferrauch soll ihr Blut zum Gebenedeiten emporsteigen. Wir wollen seine Herrlichkeit mehren; sein Ruhm soll durch uns verkündet werden. Ich will selbst mit dabei sein. Mir die Alemannenweiber! Beugen sie sich nicht, so werden sie geopfert! Und dann, mein Julian, – wenn Du mich wiedersiehst – verjüngt, verjüngt! Gib mir die Alemannenweiber, Geliebter! Blut –, es ist doch kein Mord, und das Mittel soll unfehlbar sein –, ein Bad in Jungfernblut –

CÆSAR JULIAN.
Helena, du forbryder dig!

JULIAN.
Helena, Du frevelst!

FYRSTINDE HELENA.
Er det en brøde at forbryde sig for din skyld!

HELENA.
Ist es ein Verbrechen, zu freveln um Deinetwillen?

CÆSAR JULIAN.
Du skønne, du eneste!

JULIAN.
Du Schöne, Du Einzige!

FYRSTINDE HELENA
(bøjer sig ned over hans hænder).
Min herre for Gud og mennesker! – Vig ikke dennegang, Julian! Min helt, min kejser! Jeg ser himlen åben. Presterne skal lovsynge Kristus; mine kvinder skal samles i bøn. (med oprakte arme.) O, du velsignede! O, du hærskarernes Gud, – du, som har nåden og sejren i din hånd –

HELENA
beugt sich über seine Hände.
Mein Herr vor Gott und den Menschen! – Bleib diesmal standhaft, Julian! Mein Held, mein Kaiser! Ich sehe den Himmel offen. Die Priester sollen Christus lobsingen – meine Frauen sollen sich zum Gebete sammeln. – Mit erhobenen Armen. – Gebenedeiter! Herr der Heerscharen! Der Du Gnade und Sieg in Deiner Hand hältst –

CÆSAR JULIAN
(med et blik mod døren, råber).
Helena!

JULIAN
mit einem Blick auf die Tür ruft
: Helena!

FYRSTINDE HELENA.
Ah!

HELENA.
Ah!

HUSMESTEREN EUTHERIOS
(fra baggrunden).
Herre, kejserens sendebud –

EUTHERIOS
durch die Mitte.
Herr, der Gesandte des Kaisers –

CÆSAR JULIAN.
Er han kommen?

JULIAN.
Ist er gekommen?

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Ja, herre!

EUTHERIOS.
Ja, Herr!

CÆSAR JULIAN.
Hans navn? Hvem er han?

JULIAN.
Sein Name? Wer ist es?

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Tribunen Decentius.

EUTHERIOS.
Der Tribun Decentius.

FYRSTINDE HELENA.
Virkelig? Den fromme Decentius!

HELENA.
Wirklich? Der fromme Decentius?

CÆSAR JULIAN.
Hvem har han talt med?

JULIAN.
Mit wem hat er gesprochen?

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Med ingen, herre; han kom i dette øjeblik.

EUTHERIOS.
Mit niemand, Herr; er ist diesen Augenblick gekommen.

CÆSAR JULIAN.
Jeg vil se ham straks. Og hør; endnu et. Hærførerne og krigsøversterne skal indfinde sig hos mig.

JULIAN.
Ich will ihn gleich sprechen. Und – noch eins, die Heerführer und Kriegsobersten sollen sich bei mir einfinden.

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Godt, nådigste herre!
(han går ud i baggrunden.)

EUTHERIOS.
Gut, gnädigster Herr!
Er geht durch die Mitte ab.

CÆSAR JULIAN.
Nu, min Helena, nu vil det vise sig –

JULIAN.
Jetzt, Helena, jetzt wird es sich zeigen –

FYRSTINDE HELENA
(sagte).
Hvad der end viser sig, så glem ikke, at du kan stole på soldaterne.

HELENA
leise.
Was sich auch zeigen mag, vergiß nicht daß Du auf die Soldaten bauen kannst.

CÆSAR JULIAN.
Ah, stole, stole –; jeg véd ikke, om jeg kan stole på nogen.
(Tribunen Decentius kommer fra baggrunden.)

JULIAN.
Ach, bauen, bauen, – ich weiß nicht, ob ich überhaupt auf einen Menschen bauen kann.
Der TRIBUN DECENTIUS kommt durch die Mitte.

FYRSTINDE HELENA
(imod ham).
Velkommen, ædle Decentius! Et romersk ansigt, – og fremfor alle dette ansigt, – o, det lægger et livende solskær over vort umilde Gallien.

HELENA
ihm entgegen.
Willkommen, edler Decentius! Ein römisches Gesicht, – und gerade dieses Gesicht, – es breitet lebendigen Sonnenschein über unser rauhes Gallien.

TRIBUNEN DECENTIUS.
Kejseren møder din længsel og dit håb på halvvejen, høje fyrstinde! Vi tør tro, at Gallien ikke ret længe skal lænke dig.

DECENTIUS.
Der Kaiser kommt Deiner Sehnsucht und Deiner Hoffnung auf halbem Weg entgegen, hohe Fürstin! Wir haben Grund zu glauben, daß Dein Aufenthalt in Gallien die längste Zeit gedauert hat.

FYRSTINDE HELENA.
Siger du det, du glæde-bringer? Kejseren tænker da altid med kærlighed på mig? Hvorledes er det med hans sundhed?

HELENA.
In der Tat, Du Freudenbote? Der Kaiser also gedenkt meiner immer in Liebe? Wie steht es mit seiner Gesundheit?

CÆSAR JULIAN.
Gå, gå, min elskede Helena!

JULIAN.
Geh, geh, teure Helena!

TRIBUNEN DECENTIUS.
Kejserens sundhed har ingenlunde forværret sig.

DECENTIUS.
Des Kaisers Gesundheit hat sich keineswegs verschlimmert.

FYRSTINDE HELENA.
Nej, ikke sandt? Det var det jeg vidste. Alle disse ængstende rygter –; Gud være priset, at det kun var rygter! Tak ham kærligst, du fromme Decentius! Og vær selv takket. Med hvilke rige gaver har du ikke bebudet din ankomst! Kejserlige gaver –; nej, nej, broderlige gaver i sandhed! To skinnende sorte Nubiere, – du skulde se dem, min Julian! – og perler! Dem bærer jeg allerede. Og frugter, – søde, svulmende; ah; ferskener fra Damaskus, ferskener i guldskåler! Hvor skal de ikke læske mig; – frugt, frugt; jeg forsmægter her i Gallien.

HELENA.
Nein, nicht wahr? Ich habe es mir gedacht. Diese beängstigenden Gerüchte –. Der Himmel sei gepriesen, daß es nur Gerüchte waren! Danke Gott von Herzen, frommer Decentius! Und sei selbst bedankt. Die reichen Gaben, mit denen Du Deine Ankunft gemeldet hast! Kaiserliche Gaben – nein, nein, wahrhaft brüderliche Gaben! Zwei glänzend schwarze Nubier, – die solltest Du sehen, Julian! – und Perlen! Ich trage sie schon. Und Früchte, – süße schwellende Früchte! Ah! Pfirsiche aus Damaskus, Pfirsiche in goldenen Schalen! Die sollen mir schmecken! – Früchte, Früchte – ich verschmachte hier in Gallien.

CÆSAR JULIAN.
Et glædes-måltid skal ende dagen; men forretninger først. Gå, min dyrebare hustru!

JULIAN.
Ein Freudenmahl soll den Tag enden. Aber zuerst die Geschäfte. Geh, teures Weib!

FYRSTINDE HELENA.
Jeg går til kirken, – til bøn for min broder og for alle håb.
(hun går ud til højre.)

HELENA.
Ich gehe zur Kirche, – beten für meinen Bruder und alle Hoffnungen.
Sie geht rechts ab.

CÆSAR JULIAN
(efter et øjebliks betænkning).
Bud eller brevskaber?

JULIAN
nach einer kleinen Pause.
Botschaft oder Briefschaften?

TRIBUNEN DECENTIUS.
Brevskaber.
(han rækker ham en papirrulle.)

DECENTIUS.
Briefschaften.
Er reicht ihm eine Papierrolle.

CÆSAR JULIAN
(læser, undertrykker et smil og strækker hånden ud).
Mere!

JULIAN
liest, unterdrückt ein Lächeln und streckt die Hand aus.
Weiter! –

TRIBUNEN DECENTIUS.
Høje Cæsar, det er omtrent alt.

DECENTIUS.
Erhabener Cäsar, das ist so gut wie alles.

CÆSAR JULIAN.
Virkelig? Har kejseren sendt sin ven den lange vej kun for at –? (han brister i en kort latter; derpå går han op og ned.) Var Alemanerkongen Knodomar kommen til Rom før din afrejse?

JULIAN.
Wirklich? Hat der Kaiser seinen Freund den weiten Weg geschickt, nur um –? Er bricht in ein kurzes Lachen aus, dann geht er auf und ab. War der Alemannenkönig Knodomar schon in Rom vor Deinem Aufbruch?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7b13d744-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display