SKRIFTLÆREREN HEKEBOLIOS
(rejser sig).
Du skal høre alt, herre, og døm mig så efter din retfærdighed. – Da du var borte, blev det mig næsten utåleligt at leve ved din høje forgængers hof. Jeg véd ikke, om du har erfaret, at jeg forfremmedes til kejserindens forelæser og til uddeler af milde gaver? Ak, kunde æresposter erstatte mig savnet af min Julian? Jeg holdt næsten ikke længere ud at se på, hvorledes mænd, der bar en pralende dyd til skue, tog imod foræringer og stikpenge af alle slags. Det blev mig forhadt, dette samkvem med grådige lykkejægere, hvis forbøn var tilfals for enhver, som kunde opveje klingende ord med klingende guld. O, min kejser, du véd ikke, hvad her har gåt i svang –!
HEKEBOLIOS
steht auf.
Du sollst alles hören, Herr, und dann richte mich nach Deiner Gerechtigkeit. – Als Du fern warst, da wurde es mir fast unerträglich, am Hofe Deines hohen Vorgängers zu leben. Ich weiß nicht, ob Du erfahren hast, daß man mich zum Vorleser der Kaiserin und zum Almosenverteiler befördert hatte? Ach, konnten Ehrenposten mir den Verlust meines Julian ersetzen? Kaum ertrug ich’s noch, mitanzusehen, wie Männer, die prahlerisch ihre Tugend zur Schau trugen, Zuwendungen und Bestechungsgelder aller Art annahmen. Er wurde mir verhaßt, dieser Verkehr mit gierigen Glücksjägern, deren Fürsprache jedem feil war, wenn er nur klingende Worte mit klingendem Golde aufwiegen konnte. O mein Kaiser, Du weißt nicht, was hier im Schwange gewesen ist –!
