Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

DEN FØRSTE BORGER.
Ja så; ja, nu synes jeg, jeg mindes det.

DER ERSTE BÜRGER.
Ach so; ja, ich glaube, ich erinnere mich.

FARVEREN FOKION.
Ej, ej, ej, det er ikke den Apollon; det er en ganske anden; det er sol-kongen, – den store lyrespillende Apollon.

PHOKION.
Ei, ei, ei – das ist nicht der Apollon; das ist ein ganz anderer, das ist der Sonnenkönig – der große Leierspieler Apollon.

DEN ANDEN BORGER.
Ah så; den Apollon! Er han bedre?

DER ANDERE BÜRGER.
Ach so; der Apollon! Ist der besser?

FARVEREN FOKION.
Ja, det skulde jeg mene. – Se, se, der kommer han. O, den højst velsignede herre!
(Kejser Julian, klædt som yppersteprest, kommer omgiven af offerprester og tempeltjenere. Hofmænd og lærde, hvoriblandt læreren Hekebolios, har sluttet sig til toget; ligeså borgerfolk. Foran kejseren går fløjtespillere og harpeslagere. Soldater og stadstjenere med lange stokke gør ryddigt foran og på siderne.)

PHOKION.
Ja, das will ich meinen. Seht, seht, – da kommt er. O, der edle, teure Herr!

Julian als Oberpriester gekleidet, kommt, umgeben von Opferpriestern und Tempeldienern. Hofleute und Gelehrte, unter ihnen der Schriftgelehrte HEKEBOLIOS, haben sich dem Zuge angeschlossen; ebenso Bürger. Dem Kaiser voran gehen Flötenspieler und Harfenschläger. Soldaten und Polizisten machen mit langen Stöcken vorn und an den Seiten Platz.

MÆNGDEN PÅ TORVET
(klapper i hænderne).
Priset være kejseren! Lovet være Julian, helten og den lykkebringende!

DIE MENGE AUF DEM MARKT
klatscht in die Hände.
Gepriesen sei der Kaiser! Gelobt sei Julian, der Held und Glückspender!

FARVEREN FOKION.
Hilset være Julian og sol-kongen! Leve Apollon!

PHOKION.
Gegrüßt sei Julian und der Sonnenkönig! Es lebe Apollon!

BORGERNE
(i forgrunden til højre).
Kejser, kejser, bliv længe iblandt os!
(Kejser Julian giver et tegn med hånden; toget standser.)

DIE BÜRGER
im Vordergrunde rechts.
Kaiser, Kaiser, bleib lange in unserer Mitte!
Julian gibt ein Zeichen mit der Hand; der Zug bleibt stehen.

KEJSER JULIAN.
Borgere af Antiokia! Ikke véd jeg i hast at nævne den ting, der skulde kunne fryde mit hjerte mere, end disse eders opmuntrende tilråb. Og vel kan mit hjerte tiltrænge denne vederkvægelse. Det var med åndens nedslagenhed, at jeg tiltrådte denne vandring, der skulde være en glædens og en opløftelsens gang. Ja, jeg vil ikke lægge skjul på det, jeg var imorges ikke langt fra at bringes ud af den sindets ligevægt, som det for en visdomselsker er sømmeligst at bevare under alle tilskikkelser. Men skulde nogen nænne at gå i rette med mig herfor? Jeg giver enhver at betænke, hvilke formasteligheder man andetsteds pønser på og her allerede har sat i værk.

JULIAN.
Bürger von Antiochia! Nicht wüßte ich jetzt im Augenblick etwas zu nennen, was mein Herz mehr erfreuen könnte als diese Eure ermunternden Zurufe. Und wohl bedarf mein Herz dieser Erquickung! – In geistiger Niedergeschlagenheit habe ich diese Wanderung unternommen, die ein Gang der Freude und der Erhebung sein sollte. Ja, ich will nicht verhehlen, beinahe wäre heut morgen meine Seele aus dem Gleichgewicht geraten, das in allen Schickungen zu bewahren doch vornehmlich dem Weisen geziemt. – Aber hätte einer das Herz, deswegen mit mir zu rechten? Ich gebe jedem zu bedenken, welche Vermessenheiten man anderswo ersinnt und hier bereits ins Werk gesetzt hat.

KVINDEN PUBLIA.
Herre, herre!

PUBLIA.
Herr, Herr!

FARVEREN FOKION.
O, fromme og retsindige kejser, straf disse forvovne!

PHOKION.
O Du frommer und gerechter Kaiser, straf die Verwegenen!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7cf33730-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display