Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

FYRST JULIAN.
Altså ikke her. Brydes med løverne? Hvor, hvor? O, hvor finder jeg lys i dette!
(Fyrst Gallos, en smuk stærkbygget mand på femogtyve år, med lyst krøllet hår og fuldt væbnet, kommer gennem alléen på venstre side.)

JULIAN.
Also nicht hier. Mit den Löwen soll ich ringen? Wo, wo? Wo find’ ich Klarheit in dieser Sache!
Gallos, ein schöner, kräftig gebauter Mann von fünfundzwanzig Jahren, mit blondem, lockigem Haar, in voller Rüstung, kommt durch die Allee links.

FYRST JULIAN
(imod ham).
Gallos!

JULIAN
ihm entgegen.
Gallos!

FYRST GALLOS.
Hvad godt? (peger på Agathon.) Hvem er det menneske?

GALLOS.
Was soll’s? Zeigt auf Agathon. Wer ist der Mensch?

FYRST JULIAN.
Agathon.

JULIAN.
Agathon.

FYRST GALLOS.
Hvilken Agathon? Du søger omgængelse med så mange slags –. Ah, for Gud, det er jo Kappadokieren! Du er bleven en hel mand –

GALLOS.
Was für ein Agathon? Du suchst Umgang mit so mancherlei Volk –. Bei Gott, das ist ja der Kappadocier! Du bist ein ganzer Mann geworden –

FYRST JULIAN.
Véd du det, Gallos, – kejseren har spurgt efter dig.

JULIAN.
Weißt Du schon, Gallos, – der Kaiser hat nach Dir gefragt.

FYRST GALLOS
(spændt).
Nu? I nat?

GALLOS
gespannt.
Jetzt? Zur Nachtzeit?

FYRST JULIAN.
Ja, ja; han vil tale med dig. Han syntes at være i den yderste vrede.

JULIAN.
Jawohl. Er will mit Dir sprechen. Er schien äußerst zornig zu sein.

FYRST GALLOS.
Hvoraf véd du det? Hvad sagde han?

GALLOS.
Woher weißt Du das? Was hat er gesagt?

FYRST JULIAN.
Jeg forstod det ikke. Han vilde vide, hvad et orakel havde svaret.

JULIAN.
Ich habe es nicht verstanden. Er wollte wissen, was ein Orakel geantwortet habe.

FYRST GALLOS.
Ah!

GALLOS.
Ah!

FYRST JULIAN.
Dølg intet for mig. Hvad gælder det?

JULIAN.
Verbirg mir nichts. Was gilt es?

FYRST GALLOS.
Det gælder død eller landsforvisning.

GALLOS.
Es gilt Tod oder Verbannung.

AGATHON.
Nådige frelser!

AGATHON.
Gnädiger Heiland!

FYRST JULIAN.
Hvad aned jeg ikke! Dog nej, kejserinden var trøstig. O, men tal, tal!

JULIAN.
Ahnte ich es nicht! Aber nein, die Kaiserin war zuversichtlich. Doch sprich, sprich!

FYRST GALLOS.
Hvad skal jeg tale? Véd jeg mere, end du? Har kejseren ymtet om et orakel, så må et visst sendebud være fængslet, eller nogen har forrådt mig –

GALLOS.
Was soll ich sagen? Weiß ich mehr als Du? Hat der Kaiser etwas von einem Orakel geredet, so muß ein gewisser Bote abgefangen sein, oder es hat mich einer verraten, –.

FYRST JULIAN.
Sendebud? – Gallos, hvad er det, du har vovet!

JULIAN.
Ein Bote? Gallos, was hast Du gewagt!

FYRST GALLOS.
O, kunde jeg da længer leve dette liv i uvisshed og angst? Lad ham handle med mig, som han vil; alt andet er bedre, end dette –

GALLOS.
Konnte ich denn länger dies Leben in Ungewißheit und Angst leben? Laß ihn mit mir machen, was er will, – immer noch besser so als –

FYRST JULIAN
(sagte, fører ham nogle skridt tilside).
Varsom, Gallos! Hvad er det med sendebudet?

JULIAN
leise; führt ihn einige Schritte abseits.
Sei auf der Hut, Gallos! Was ist mit dem Boten?

FYRST GALLOS.
Jeg har rettet et spørgsmål til Osiris-presterne i Abydos –

GALLOS.
Ich habe an die Osirispriester zu Abydos eine Frage gerichtet –

FYRST JULIAN.
Ah, oraklet! Og dette hedenskab –!

JULIAN.
Ah! Das Orakel! Und dieser Heidenbrauch –!

FYRST GALLOS.
Hedenskabet skulde man nok sætte sig ud over; men – ja, nu kan du gerne vide det – jeg har spurgt om udfaldet af Perser-krigen –

GALLOS.
Über den Heidenbrauch würde man sich schon hinwegsetzen; aber – nun, Du darfst es wissen – ich habe nach dem Ausfall des Perserkrieges gefragt –

FYRST JULIAN.
Hvilket afsind! – Gallos, – jeg ser det på dig; du har spurgt om mere!

JULIAN.
Welch ein Wahnwitz! – Gallos, – ich sehe Dir an, Du hast noch mehr gefragt!

FYRST GALLOS.
Hold op; jeg har ikke spurgt –

GALLOS.
Laß mich – ich habe nicht –

FYRST JULIAN.
Jo, jo; du har spurgt om en mægtig mands liv eller død!

JULIAN.
Doch, doch, Du hast eines mächtigen Mannes Leben oder Tod erfragt!

FYRST GALLOS.
Og om nu så var? Hvad ligger os begge mere på hjerte, end dette?

GALLOS.
Und wenn dem so wäre! Was liegt uns beiden mehr am Herzen als das?

FYRST JULIAN
(falder ham i armene).
Ti stille, du rasende!

JULIAN
rüttelt ihn an den Armen.
Schweig, Du Rasender!

FYRST GALLOS.
Væk fra mig! Kryb du for ham, som en hund; – jeg er ikke tilsinds at tåle det længer. Jeg vil skrige det ud på alle torve – (råber til Agathon.) Har du set ham, Kappadokier? Har du set morderen?

GALLOS.
Bleib mir vom Leibe! Krieche Du vor ihm wie ein Hund; – ich bin nicht gesonnen, es länger zu ertragen. Ich will es auf allen Märkten ausschreien. Ruft Agathon zu: Hast Du ihn gesehen, Kappadocier? Hast Du den Mörder gesehen?

FYRST JULIAN.
Gallos! Broder!

JULIAN.
Gallos! Bruder!

AGATHON.
Morderen!

AGATHON.
Den Mörder!

FYRST GALLOS.
Morderen i den røde kåbe; min faders morder, min stedmoders, min ældste broders –

GALLOS.
Den Mörder im Purpurmantel! Den Mörder meines Vaters, meiner Stiefmutter, meines ältesten Bruders –

FYRST JULIAN.
O, du kalder fordærvelse over os!

JULIAN.
Du rufst Verderben über uns herauf!

FYRST GALLOS.
Elleve hoveder i en eneste nat; elleve lig; vor hele slægt. – Ah, men du kan tro, samvittigheden tumler med ham; den risler ham gennem benpiberne som en orme-mylder.

GALLOS.
Elf Häupter in einer einzigen Nacht – elf Leichen – unser ganzes Geschlecht. Aber Du kannst glauben, das Gewissen foltert ihn. Es durchwühlt ihm das Mark wie ein Haufe Würmer.

FYRST JULIAN.
Hør ikke på ham! Bort, bort!

JULIAN.
Hör’ nicht auf ihn! Fort, fort!

FYRST GALLOS
(griber Julian i skulderen).
Stå; – du ser så bleg og forstyrret ud; er det kanske dig, som har forrådt mig?

GALLOS
packt Julian an der Schulter.
Steh! Du siehst so bleich und verstört aus – hast Du mich vielleicht verraten?

FYRST JULIAN.
Jeg! Din egen broder –!

JULIAN.
Ich! Dein eigener Bruder –!

FYRST GALLOS.
Ah, hvad broder, broder! Broderskabet skærmer ingen i vor slægt. Har du lønligt eftersporet mine veje, så sig det! Hvem anden skulde det være? Tror du ikke jeg véd, hvad her hviskes om? Kejseren tænker jo på dig til sin efterfølger.

GALLOS.
Was Bruder, Bruder! Die Bruderschaft schützt keinen in unserer Sippe. Hast Du heimlich meinen Wegen nachgespürt, so sag’ es! Wer sollte es sonst sein? Glaubst Du, ich weiß nicht, was man sich hier zuraunt? Der Kaiser will Dich ja wohl zum Nachfolger haben.

FYRST JULIAN.
Aldrig! Jeg sværger dig, elskede Gallos, det skal aldrig ske! Jeg vil ikke. En stærkere har kåret mig. – O, tro mig, Gallos; min vej er mærket. Jeg går ikke did, siger jeg. O, du hærskarernes Gud, – jeg på kejsersædet; – nej, nej, nej!

JULIAN.
Niemals! Ich schwöre Dir, geliebter Gallos, niemals soll das geschehen! Ich will nicht. Ein Stärkerer hat mich erkoren. O, glaub’ mir, Gallos – mein Weg ist vorgezeichnet. Dahin gehe ich nicht, sage ich Dir. Herr der Heerscharen, – ich auf dem Kaiserthron – nein, nein, nein!

FYRST GALLOS.
Ha-ha; godt spillet, gøgler!

GALLOS.
Haha, gut gespielt, Gaukler!

FYRST JULIAN.
Ja, du kan vel spotte, du, som ikke véd, hvad der er hændt. Jeg véd det knapt selv. O, Agathon, – om dette hoved skulde salves! Var det ikke et frafald, – en synd til døden? Vilde ikke Herrens hellige olje brænde mig som dryppende bly!

JULIAN.
Ja, Du hast leicht spotten. Du weißt nicht, was geschehen ist. Ich weiß es selbst kaum. O, Agathon, – dieses Haupt sollte die Salbung empfangen?! Wäre das nicht ein Abfall, – eine Todsünde? Würde nicht das heilige Öl des Herrn mich brennen wie träufelndes Blei?!

FYRST GALLOS.
Da måtte vor høje frænde være mere skaldet, end Julius Cæsar.

GALLOS.
Da müßte unser hoher Vetter noch kahler sein als Julius Cäsar!

FYRST JULIAN.
Forbryd dig ikke –! Giv kejseren, hvad kejserens er –

JULIAN.
Versündige Dich nicht! Gib dem Kaiser, was des Kaisers ist –

FYRST GALLOS.
Min faders blod, – din faders og din moders –!

GALLOS.
Das Blut meines Vaters – Deines Vaters und Deiner Mutter –!

FYRST JULIAN.
O, hvad véd vi om hine rædsler? Vi var jo små dengang. Det meste var soldaternes skyld; det var oprørerne, – onde rådgivere –

JULIAN.
Was wissen wir von jenen Greueln? Wir waren ja damals noch klein. Die meiste Schuld hatten die Soldaten – das waren die Aufrührer – die bösen Ratgeber –

FYRST GALLOS
(ler).
Efterfølgeren øver sig!

GALLOS
lacht.
Der Nachfolger übt sich!

FYRST JULIAN
(i gråd).
O, Gallos, gid jeg fik dø eller forjages i dit sted! Jeg forspilder min sjæl her. Jeg skulde tilgive, – og jeg kan det ikke. Det onde vokser i mig; had og hævn hvisker –

JULIAN
in Tränen.
Gallos, ich möchte sterben oder mich verbannen lassen an Deiner Statt! Ich verwirke meine Seele hier. Ich sollte verzeihen – und ich kann nicht. Das Böse wächst in mir – Haß und Rache flüstern –

FYRST GALLOS
(hurtigt, ser imod kirken).
Nu kommer han!

GALLOS
schnell, blickt nach der Kirche.
Da kommt er!

FYRST JULIAN.
Vær sindig, dyrebare broder! – Ah, Hekebolios!
(Kirkedøren er imidlertid bleven åbnet. Menigheden strømmer ud; nogle går bort, andre blir stående udenfor for at se hoffet drage forbi. Mellem de kommende er skriftlæreren Hekebolios; han bærer prestelig klædning.)

JULIAN.
Sei besonnen, teurer Bruder! Ah, Hekebolios!
Die Kirchentür ist unterdessen geöffnet worden. Die Gemeinde strömt heraus. Einige entfernen sich, andere bleiben stehen, um den Hof vorbeiziehen zu sehen. Unter den Kommenden ist HEKEBOLIOS, der Schriftgelehrte; er trägt priesterliche Kleidung.

SKRIFTLÆREREN HEKEBOLIOS
(idet han vil gå forbi til venstre).
Er det dig, min Julian? Ak, jeg har atter havt en tung stund for din skyld.

HEKEBOLIOS.
indem er nach links vorübergehen will.
Du hier, mein Julian? Ach, ich habe wieder eine schwere Stunde gehabt um Deinetwillen.

FYRST JULIAN.
Desværre; det har du visst altfor ofte.

JULIAN.
Leider –. Das hast Du gewiß nur allzu oft.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=798b4baa-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display