You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
FYRST JULIAN.
I denne nat var du selv hans redskab uden at vide det. O, lad mig gå og rense verden! 
JULIAN.
In dieser Nacht warst Du selbst sein Werkzeug, ohne es zu wissen. O, laß mich gehen, die Welt zu läutern. 
FYRST GALLOS
(sagte til kejseren).
Føj ham, herre; det vil holde ham fra at pønse på større ting! 
GALLOS
leise zum Kaiser.
Willfahr ihm, Herr; es wird ihn hindern, auf größere Dinge zu sinnen. 
KEJSERINDE EUSEBIA.
Jeg beder dig, Konstanzios, – stå ikke denne dragende længsel imod. 
EUSEBIA.
Ich bitte Dich, Konstantios, – gib dieser heißen Sehnsucht nach! 
SKRIFTLÆREREN HEKEBOLIOS
(sagte).
Høje kejser, lad ham rejse til Pergamon. Jeg mistviler om at bøje ham her, og nu ligger der jo ikke så megen magt på – 
HEKEBOLIOS
leise.
Erhabener Kaiser, laß ihn nach Pergamon. Ich gebe es auf, ihn hier zu meistern, – und jetzt liegt ja auch nicht so viel daran – 
KEJSER KONSTANZIOS.
Hvor skulde jeg kunne nægte dig noget i denne stund? Gå med Gud, Julian! 
KONSTANTINOS.
Wie sollte ich Dir in dieser Stunde etwas abschlagen? Geh mit Gott, Julian! 
FYRST JULIAN
(kysser hans hænder).
O, tak, – tak! 
JULIAN
küßt ihm die Hände.
O, Dank – Dank! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Og nu til glædesmåltid! Min kapuanske kok har opfundet nogle nye fastespiser, karpe-nakker i Kios-vin og –. Fremad; – næst efter mig, Cæsar Gallos!
(Toget sætter sig i bevægelse.) 
KONSTANTINOS.
Und nun zum Freudenmahl! Mein kapuanischer Koch hat einige neue Fastenspeisen erfunden, – Karpfenrücken in Chioswein und –. Auf denn! – Du, Cäsar Gallos, als der nächste nach mir!
Der Zug setzt sich in Bewegung. 
FYRST GALLOS
(sagte).
Helena, hvilken vidunderlig omskiftelse! 
GALLOS.
Helena, welch wunderbare Wandlung! 
FYRSTINDE HELENA.
O, Gallos, nu dages det over vort håb. 
HELENA.
Gallos, jetzt tagt es über unserer Hoffnung! 
FYRST GALLOS.
Jeg kan knapt tro det! Hvem er skyld i dette? 
GALLOS.
Ich kann es kaum glauben! Wer ist schuld daran? 
FYRSTINDE HELENA.
Hyss! 
HELENA.
Still! 
FYRST GALLOS.
Du, elskede? Eller hvem – hvem? 
GALLOS.
Du, Geliebte? Oder wer – wer? 
FYRSTINDE HELENA.
Memnons spartanske hund. 
HELENA.
Memnons spartanischer Hund. 
FYRST GALLOS.
Hvad mener du? 
GALLOS.
Wie? 
FYRSTINDE HELENA.
Memnons hund. Julian har givet den et fodspark; det er det, som hævnes. 
HELENA.
Memnons Hund. Julian hat ihm einen Fußtritt gegeben, und das fordert Rache. 
KEJSER KONSTANZIOS.
Hvorfor så taus, Eusebia? 
KONSTANTINOS.
Warum so schweigsam, Eusebia? 
KEJSERINDE EUSEBIA
(sagte, i gråd).
O, Konstanzios, – at du kunde vælge så! 
EUSEBIA
leise, unter Tränen.
Konstantios, – daß Du so wählen konntest! 
KEJSER KONSTANZIOS.
Elleve skygger kræved det. 
KONSTANTINOS.
Elf Schatten verlangten es. 
KEJSERINDE EUSEBIA.
Ve os; dette besværger ikke skyggerne. 
EUSEBIA.
Weh uns – das beschwört nicht die Schatten. 
KEJSER KONSTANZIOS
(råber).
Fløjtespillere! Hvorfor tier de skurke? Blæs, blæs!
(Alle, undtagen fyrst Julian, går ud til venstre. Agathon kommer frem mellem træerne.) 
KONSTANTINOS
ruft:
Flötenspieler! Warum schweigen die Schurken? Blast, blast!
Alle, außer JULIAN, links ab; AGATHON tritt zwischen den Bäumen hervor. 
FYRST JULIAN.
Gallos hans efterfølger; og jeg – fri, fri, fri! 
JULIAN.
Gallos sein Nachfolger – und ich – frei, frei, frei! 
AGATHON.
Vidunderligt er Herrens råd åbenbaret. 
AGATHON.
Wundersam hat sich des Herrn Ratschluß offenbart. 
FYRST JULIAN.
Hørte du, hvad her gik for sig? 
JULIAN.
Du hast gehört, was hier vor sich ging? 
AGATHON.
Ja, alt. 
AGATHON.
Alles! 
FYRST JULIAN.
Og imorgen, min Agathon, imorgen til Athen! 
JULIAN.
Und morgen, mein Agathon, morgen nach Athen! 
AGATHON.
Til Athen? Du går jo til Pergamon. 
AGATHON.
Nach Athen? Du gehst doch nach Pergamon? 
FYRST JULIAN.
Hyss! Du kender ikke til –; vi må være listige som slanger. Først til Pergamon, – og så til Athen! 
JULIAN.
Pst! Du weißt nicht, – wir müssen listig sein wie Schlangen. Zuerst nach Pergamon, – und dann nach Athen! 
AGATHON.
Farvel, min ven og herre! 
AGATHON.
Leb’ wohl, mein Freund und Herr! 
FYRST JULIAN.
Vil du følge mig, Agathon? 
JULIAN.
Folgst Du mir, Agathon? 
AGATHON.
Det kan jeg ikke. Jeg må hjem; jeg har min lille broder at sørge for. 
AGATHON.
Das kann ich nicht. Ich muß heim; ich habe für meinen kleinen Bruder zu sorgen. 
FYRST JULIAN
(ved rækværket).
Der letter de anker. – God bør, du vingede løve; Akilleus følger dig i kølvandet. (råber dæmpet:) Ah! 
JULIAN
an der Balustrade.
Da lichten sie die Anker. Guten Fahrwind, Du beschwingter Löwe! Achilleus folgt im Wasser Deines Kieles. Er ruft mit gedämpfter Stimme: Ah! 
AGATHON.
Hvad var det? 
AGATHON.
Was war das? 
FYRST JULIAN.
Hist faldt en stjerne.


 
JULIAN.
Da ist ein Stern gefallen.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login