Bibliotheca Polyglotta

CÆSAR JULIAN.
Kejseren er stor og vis; han forstår at vælge.

JULIAN
Der Kaiser ist groß und weise; er versteht es, sich seine Leute zu wählen.

STALDMESTEREN SINTULA.
Herre, – jeg brænder efter at gøre min pligt; må jeg bede om kejserens befaling?

SINTULA.
Herr, ich brenne darauf, meine Pflicht zu tun – darf ich um des Kaisers Befehl bitten?

CÆSAR JULIAN
(rækker ham et af papirerne).
Her er kejserens befaling. Gå, og gør din pligt.

JULIAN.
reicht ihm eins von den Papieren.
Hier ist des Kaisers Befehl. Geh und tu Deine Pflicht.

SLAVINDEN MYRRHA
(kommer ilsomt fra højre).
O, forbarmende frelser!

DIE SKLAVIN MYRRHA
kommt eilig von rechts.
Barmherziger Erlöser!

CÆSAR JULIAN.
Myrrha! Hvad er det?

JULIAN.
Myrrha! Was ist geschehen?

SLAVINDEN MYRRHA.
O, nådige himmel, min herskerinde –

MYRRHA.
Gnädiger Himmel, meine Herrin –

CÆSAR JULIAN.
Din herskerinde, – hvad hun?

JULIAN.
Deine Herrin – was ist mit ihr?

SLAVINDEN MYRRHA.
Sygdom eller afsind –; hjælp, hjælp!

MYRRHA.
Krankheit oder Wahnsinn, – zu Hilfe, zu Hilfe!

CÆSAR JULIAN.
Helena syg! Lægen! Oribases skal komme, Sintula! Hent ham!
(Staldmesteren Sintula går ud i baggrunden. Cæsar Julian vil ile ud til højre, men møder i døren fyrstinde Helena, omringet af slavinder. Hendes ansigt er vildt og forstyrret, hendes hår og klæder i uorden.)

JULIAN.
Helena krank! Den Arzt! Oribases soll kommen, Sintula! Hol’ ihn!
Sintula ab durch die Mitte. Julian will rechts hinauseilen, begegnet aber in der Tür der FÜRSTIN HELENA, die umringt ist von Sklavinnen; ihr Antlitz ist wild und verstört; Haar und Kleider sind in Unordnung.

FYRSTINDE HELENA.
Løs kammen! Løs kammen, siger jeg! Den er gloende. Ild i håret; jeg brænder, jeg brænder!

HELENA.
Löst mir den Kamm! Löst mir den Kamm, sage ich! Er ist glühend! Feuer im Haar – ich brenne – ich brenne!

CÆSAR JULIAN.
Helena! For Guds nådes skyld –!

JULIAN.
Helena! Um Gottes Gnade willen –!

FYRSTINDE HELENA.
Er der ingen, som vil hjælpe? De myrder mig med nålestik!

HELENA.
Will keiner helfen? Sie morden mich mit Nadelstichen!

CÆSAR JULIAN.
Min Helena! Hvad er der hændt med dig?

JULIAN.
Liebe Helena! Was ist Dir geschehen?

FYRSTINDE HELENA.
Myrrha, Myrrha! Frels mig fra pigerne, Myrrha!

HELENA.
Myrrha, Myrrha! Befrei’ mich von den Mädchen, Myrrha!

LÆGEN ORIBASES
(kommer fra baggrunden).
Hvilket rædselsbudskab fortælles –? Er det sandt? Ah!

DER ARZT DES ORIBASES
kommt durch die Mitte.
Welche Schreckenskunde erzählt man sich –? Ist es wahr? Ah!

CÆSAR JULIAN.
Helena! Min kærlighed, mit livs lys –!

JULIAN.
Helena! O Du meine Liebe, – Licht meines Lebens –!

FYRSTINDE HELENA.
Væk fra mig! O, søde Jesus, hjælp!
(hun synker halvt om mellem slavinderne.)

HELENA.
Weg von mir! O, süßer Jesus, hilf!
Sie sinkt halb um inmitten der Sklavinnen.

CÆSAR JULIAN.
Hun er fra sig. Hvad kan det være, Oribases? Se, – se øjnene, hvor store –!

JULIAN.
Sie ist von Sinnen. Was kann es nur sein, Oribases! Sieh, – sieh die Augen, wie groß –!

LÆGEN ORIBASES
(til Myrrha).
Hvad har fyrstinden nydt? Hvad har hun spist eller drukket?

ORIBASES
zu Myrrha.
Was hat die Fürstin zu sich genommen? Was hat sie gegessen oder getrunken?

CÆSAR JULIAN.
Ah, du tror –?

JULIAN.
Ah, Du glaubst –?

LÆGEN ORIBASES.
Svar, kvinder; hvad har I givet fyrstinden?

ORIBASES.
Antwortet, Ihr Weiber! Was habt Ihr der Fürstin gegeben?

SLAVINDEN MYRRHA.
Vi? O, intet, tro mig; hun har selv –

MYRRHA.
Wir? Nichts, glaub’ mir, sie hat selbst –

LÆGEN ORIBASES.
Nu, nu!

ORIBASES.
Nun, nun?!

SLAVINDEN MYRRHA.
Nogle frugter; det var ferskener, tror jeg; – o, jeg véd ikke –

MYRRHA.
Einige Früchte – es waren, glaub’ ich, Pfirsiche – ich weiß nicht –

CÆSAR JULIAN.
Frugter! Ferskener? Af dem, som –?

JULIAN.
Früchte! Pfirsiche? Von denen, die –?

SLAVINDEN MYRRHA.
Ja – nej – ja; jeg véd ikke, herre; – det var to Nubiere –

MYRRHA.
Ja – nein – ja; ich weiß nicht, Herr, es waren zwei Nubier –

CÆSAR JULIAN.
Hjælp, hjælp, Oribases!

JULIAN.
Hilf, hilf, Oribases!

LÆGEN ORIBASES.
Desværre, jeg frygter –

ORIBASES.
Ich fürchte – leider –

CÆSAR JULIAN.
Nej, nej, nej!

JULIAN.
Nein, nein, nein!

LÆGEN ORIBASES.
Stille, nådige herre; hun kommer til sig selv.

ORIBASES.
Still, gnädiger Herr! Sie kommt zu sich.

FYRSTINDE HELENA
(hviskende).
Hvi gik solen ned? O, hellige løndomsfulde mørke!

HELENA
flüsternd.
Warum ging die Sonne unter? O heiliges, geheimnisvolles Dunkel!

CÆSAR JULIAN.
Helena! Hør; saml dine tanker –

JULIAN.
Helena! Höre – sammle Deine Gedanken!

LÆGEN ORIBASES.
Min høje fyrstinde –

ORIBASES.
Hohe Gebieterin –

CÆSAR JULIAN.
Det er lægen, Helena! (tager hendes hånd.) Nej, her, hvor jeg står.

JULIAN.
Es ist der Arzt, Helena! Nimmt ihre Hand. Nein hier, wo ich stehe.

FYRSTINDE HELENA
(river sig løs).
Fy; der var han igen!

HELENA
reißt sich los.
Pfui, da war er wieder!

CÆSAR JULIAN.
Hun ser mig ikke. Her, her, Helena!

JULIAN.
Sie sieht mich nicht. Hier, hier, Helena!

FYRSTINDE HELENA.
Den afskyelige; – altid er han om mig.

HELENA.
Der Abscheuliche – immer ist er um mich.

CÆSAR JULIAN.
Hvad mener hun?

JULIAN.
Was meint sie?

LÆGEN ORIBASES.
Gå tilside, nådige herre –!

ORIBASES.
Tritt beiseite, gnädiger Herr, –!

FYRSTINDE HELENA.
Søde stilhed! Han aner ikke –; o, min Gallos!

HELENA.
Süße Stille! Er ahnt nicht – o mein Gallos!

CÆSAR JULIAN.
Gallos?

JULIAN.
Gallos?

LÆGEN ORIBASES.
Gå, høje Cæsar; det er ikke tjenligt –

ORIBASES.
Geh, hoher Cäsar; es taugt nicht –

FYRSTINDE HELENA.
Hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt om nakken. O, denne korte kødfulde nakke –

HELENA.
Wie Dein dichtes, lockiges Haar sich trotzig um den Nacken ringelt! O, dieser kurze, fleischige Nacken –

CÆSAR JULIAN.
Alle afgrundes afgrund –!

JULIAN.
Abgrund aller Abgründe –!

LÆGEN ORIBASES.
Vildelsen tager til –

ORIBASES.
Der Wahnsinn nimmt zu –

CÆSAR JULIAN.
Jeg mærker, jeg mærker. Vi må forske, Oribases!

JULIAN.
Ich merke, ich merke. Wir müssen forschen, Oribases!

FYRSTINDE HELENA
(ler sagte).
Nu vil han forske igen. – Blæk på fingrene; bogstøv i håret, – uvasket; fy, fy, hvor han stinker.

HELENA
lächelt leise.
Jetzt will er wieder forschen – Tinte an den Fingern – Bücherstaub im Haar – ungewaschen –. Pfui; pfui; wie er stinkt!

SLAVINDEN MYRRHA.
Herre, befaler du ikke, at jeg skal –?

MYRRHA.
Herr, soll ich nicht –?

CÆSAR JULIAN.
Væk med dig, kvinde!

JULIAN.
Weg mit Dir, Weib!

FYRSTINDE HELENA.
Hvor kunde du lade dig overvinde af ham, du brune svulmende barbar? Han kan ikke overvinde kvinder. Hvor jeg ækles ved denne vanmagtens dyd.

HELENA.
Wie konntest Du Dich von ihm bezwingen lassen, Du brauner, kraftstrotzender Barbar? Er kann ja nicht ein Weib bezwingen. Wie sie mich anekelt, diese Tugend aus Ohnmacht!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7b597b50-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display