You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
CÆSAR JULIAN.
De standser ikke ved – ved dobbelt-liget i stenkisten deroppe. Konstanzios tager tilægte. Derfor var det, at jeg skulde afvæbnes i Lutetia. 
JULIAN.
Sie machen nicht Halt vor – vor der Doppelleiche in dem Steinsarg dort oben. Konstantios heiratet. Darum sollte man mich in Lutetia entwaffnen. 
RIDDEREN SALLUST.
Kun ét kan frelse dig, min Cæsar; du må handle, før kejseren kommer til kræfter. 
SALLUST.
Nur Eins kann Dich retten, mein Cäsar; Du mußt handeln – ehe der Kaiser zu Kräften kommt. 
CÆSAR JULIAN.
Om jeg frivilligt drog mig tilbage i ensomheden, hengivende mig til den visdom, jeg her har været nødt til at forsømme? Vilde de nye magthavere tåle en slig tilværelse? Vilde ikke blot det, at de vidste mig ilive, være som et hængende sværd over deres hoveder? 
JULIAN.
Zöge ich mich freiwillig in die Einsamkeit zurück, nur der Weisheit mich hinzugeben, die ich hier vernachlässigen mußte, – würden die neuen Machthaber ein solches Dasein mir verstatten? Würde nicht die bloße Tatsache, daß sie mich am Leben wüßten, wie ein drohendes Schwert über ihren Häuptern hängen? 
RIDDEREN SALLUST.
Den vordende kejserindes slægtninge er de mænd, som omgav Cæsar Gallos i hans sidste timer. 
SALLUST.
Zu der Familie der künftigen Kaiserin gehörten die Männer, die Cäsar Gallos in seinen letzten Stunden umgaben. 
CÆSAR JULIAN.
Tribunen Skudilo. Tro mig, ven, – jeg har ikke glemt det. Og for denne blodige kejser skal jeg vige og falde! Ham skal jeg skåne, ham, som i lange år har stolpret omkring mellem mine nærmestes lig! 
JULIAN.
Der Tribun Skudilo. Glaub’ mir, Freund, – ich habe das nicht vergessen. Und diesem Blutvergießer von Kaiser soll ich mich ergeben, um dann durch ihn zu fallen! Ihn soll ich schonen, ihn, der jahrelang über die Leichen meiner nächsten Anverwandten ringsum stolperte! 
RIDDEREN SALLUST.
Skåner du ham, så vil han inden tre måneder stolpre omkring mellem ligene af dine tilhængere. 
SALLUST.
Schonst Du ihn, so wird er binnen drei Monden über die Leichen Deiner Anhänger stolpern. 
CÆSAR JULIAN.
Ja, ja; det har du visselig ret i. Det er mig næsten som et tvingende bud at træde op imod ham. Gør jeg det, så gør jeg det ikke for min egen skyld. Er det ikke tusenders ve og vel, som her handles om? Gælder det ikke tusenders liv? Eller stod det vel i min magt at afvende denne yderlighed? Du er mere skyldig, end jeg, Sallust! Hvorfor talte du ikke før nu? 
JULIAN.
Ja, ja – darin hast Du freilich recht. Geradezu ein zwingendes Gebot ist es für mich, ihm entgegenzutreten. Tue ich es, so tue ich es nicht um meinetwillen. Handelt es sich nicht um das Wohl und Wehe von Tausenden? Hängt nicht das Leben Tausender davon ab? Oder stände es wohl in meiner Macht, dieses Äußerste abzuwenden? Du bist schuldiger als ich, Sallust! Warum hast Du nicht früher gesprochen? 
RIDDEREN SALLUST.
I Rom lod de mig sværge en dyr ed på at tie. 
SALLUST.
In Rom ließ man mich einen hochheiligen Eid schwören, zu schweigen. 
CÆSAR JULIAN.
En ed. Så. Ved dine forfædres guder? 
JULIAN.
Einen Eid. So. Bei den Göttern Deiner Väter? 
RIDDEREN SALLUST.
Ja, herre, – ved Zeus og ved Apollon. 
SALLUST.
Ja, Herr, – bei Zeus und Apollon. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login