Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

DIGTEREN HERAKLEOS.
Vel troligt; Kybele har jo med det frugtbargørende at skaffe. Men se blot til denne gudinde, siger jeg; – til trods for de hundrede bryster, flyder hun hverken af mælk eller honning.
(En kreds af leende tilhørere har samlet sig om ham. Mens han taler er kejser Julian kommen frem oppe på trappen i søjlegangen uden at bemærkes af dem, der står nedenfor. Han bærer en pjaltet kappe, sammenbunden med et reb; hår og skæg er uredt, fingrene tilsmudsede af blæk; i begge hænder, under armene og indstukne i bæltet holder han bunker af pergamentruller og papirer. Han standser og lytter til Herakleos med alle tegn på forbittrelse.)

HERAKLEOS.
Wohl möglich; Kybele hat ja mit allem zu tun, was fruchtbar macht. Aber seht nur diese Göttin an, sage ich, – trotz ihrer hundert Brüste fließt sie weder von Milch noch von Honig.
Ein Kreis von lachenden Zuhörern hat sich um ihn gesammelt; während er spricht, ist JULIAN oben auf der Treppe im Säulengang erschienen, ohne von den unten Stehenden bemerkt zu werden. Er trägt einen zerlumpten, mit einem Strick zusammengebundenen Mantel; Haar und Bart sind ungekämmt, die Finger von Tinte beschmutzt; in beiden Händen, unter den Armen und im Gürtel trägt er Stöße von Pergamentrollen und Papier. Er bleibt stehen und horcht auf Herakleos mit allen Zeichen der Erbitterung.

DIGTEREN HERAKLEOS
(vedblivende).
Ja, det lader virkelig til, at denne verdens amme er bleven gold. Man skulde næsten tro, hun var kommen ud over den alder, da kvinderne –

HERAKLEOS
fortfahrend.
Ja, es scheint in der Tat, als sei diese Amme der Welt unfruchtbar geworden. Man sollte fast glauben, sie hätte das Alter schon hinter sich, wo die Weiber –

EN HOFMAND
(som har fåt øje på kejseren).
Fy, fy, Herakleos, – skam dig dog!

EIN HOFMANN.
der den Kaiser bemerkt hat.
Pfui, pfui, Herakleos – schäm’ Dich doch!

KEJSER JULIAN
(giver hofmanden et vink, at han skal tie).

JULIAN
gibt dem Hofmann einen Wink, daß er schweigen solle.

DIGTEREN HERAKLEOS
(fortsætter).
Så lad hende fare. Men går det ikke ligeså med Ceres? Lægger hun ikke for dagen en højst sørgelig – jeg kunde næsten kalde det kejserlig – gærrighed? Ja, tro mig, havde vi lidt mere samkvem med det høje Olymp nuomstunder, vilde vi få mange lignende ting at høre. Jeg tør sværge på, at nektar og ambrosia tilmåles så knapt, som vel muligt. O Zeus, hvor må du ikke være bleven slunken! O, du skalkagtige Dionysos, hvor meget er der vel nu tilovers af dine lænders fylde? O, du lystne, let-rødmende Venus, – o, du alle ægtemænd nærgående Mars –!

HERAKLEOS
fährt fort.
Also lassen wir sie! Aber geht es mit Ceres nicht ebenso? Legt sie nicht einen geradezu kläglichen – ich möchte fast sagen kaiserlichen Geiz an den Tag? Ja, glaubt mir, hätten wir gegenwärtig etwas regeren Verkehr mit dem hohen Olymp, wir würden manche ähnliche Dinge zu hören bekommen. Ich möchte drauf schwören, daß Nektar und Ambrosia so knapp wie nur möglich zugemessen werden. O Zeus, wie schlottericht magst Du nicht geworden sein! O Dionysos, Du Schäker, wieviel ist wohl jetzt von Deiner Lenden Fülle noch übrig? O Du lüsterne, leicht errötende Venus, – o Mars, der Du keinen Ehemann schonst –!

KEJSER JULIAN
(i fuld vrede).
O, du højst uforskammede Herakleos! O, du lumpne, galdespyende giftmund –

JULIAN
in vollem Zorn.
Du maßlos unverschämter Herakleos! Du elendes, gallespuckendes Giftmaul –

DIGTEREN HERAKLEOS.
Ah, min nådige kejser!

HERAKLEOS.
Ha, mein gnädigster Kaiser!

KEJSER JULIAN.
O, du frække forhåner af alle ophøjede ting! Så det skulde altså times mig, – det, at måtte høre din kvækkende tunge i den samme stund jeg træder fra min bogsal ud i den friske morgenluft! (han kommer nærmere.) Véd du, hvad jeg her holder under min venstre arm? Nej, det véd du ikke. Det er et stridsskrift imod dig, du bespottelige og gækkelige Herakleos!

JULIAN.
O Du Mensch, der alles Erhabene so frech verhöhnt! Und das mußte mir begegnen, daß ich Deine Lästerzunge in demselben Augenblick hören muß, da ich aus meinem Büchersaal in die frische Morgenluft hinaustrete! Er kommt näher. Weißt Du, was ich unter meinem linken Arm hier habe ? Nein, das weißt Du nicht. Es ist eine Streitschrift wider Dich, Du spöttischer, törichter Herakleos!

DIGTEREN HERAKLEOS.
Hvad, min kejser, – imod mig?

HERAKLEOS.
Was, mein Kaiser, – wider mich?

KEJSER JULIAN.
Ja, et stridsskrift imod dig. Et stridsskrift, som jeg i denne nat har forfattet i vrede. Eller måtte jeg kanske ikke optændes til vrede over din højst usømmelige opførsel igår? Hvad var det, du tillod dig i læresalen i mit og mange andre alvorlige mænds påhør? Måtte vi ikke flere timer i rad døje hine skammelige fabler om guderne, som du gav til bedste? Hvor turde du komme frem med slige opdigtelser? Var det ikke løgn alt tilhobe fra først til sidst?

JULIAN.
Ja, eine Streitschrift wider Dich. Eine Streitschrift, die ich diese Nacht im Zorn verfaßt habe. Oder mußte ich etwa nicht über Dein höchst unanständiges Betragen gestern in Zorn entflammen! Was hast Du Dir im Lehrsaal in meiner und vieler anderer ernster Männer Gegenwart erlaubt? Mußten wir nicht stundenlang jene schändlichen Fabeln von den Göttern über uns ergehen lassen, die Du zum Besten gabst? Wie durftest Du mit solchen Erdichtungen kommen? War es nicht Lüge alles zusammen, vom ersten bis zum letzten Wort?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7d2867ac-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display