You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
INGEBJØRG.
Og din, kong Skule! 
INGEBJÖRG.
Und der Deine , König Skule! 
KONG SKULE
(halvt forvildet).
Ingebjørg! 
KÖNIG SKULE
halb verwirrt.
Ingebjörg! 
PETER
(nærmer sig i taus bevægelse og kaster sig ned på knæ for Skule).
 
PETER
nähert sich in stummer Erregung und sinkt vor Skule in die Knie. 
INGEBJØRG.
Tag ham! Han har været mit livs lys og trøst i tyve år; – nu er du Norges konge; kongssønnen må komme til sin arv; jeg har ingen ret til ham længer. 
INGEBJÖRG.
Nimm ihn hin! Er war zwanzig Jahr meines Lebens Licht und Trost; jetzt bist Du König von Norwegen; der Königssohn muß sein Erbe haben; ich habe kein Recht mehr auf ihn. 
KONG SKULE
(løfter ham op i stormende glæde).
Op til mit hjerte, du, som jeg så brændende har higet efter! (kryster ham i sine arme, slipper ham, ser på ham og favner ham igen.) Min søn! Min søn! Jeg har en søn! Ha, ha, ha; hvem vil nu stå mig imod! (går over til Ingebjørg og griber hendes hånd.) Og du, du giver mig ham, Ingebjørg! Du tager jo ikke dit ord igen? Du giver mig ham jo? 
KÖNIG SKULE
zieht ihn in stürmischer Freude empor.
An mein Herz, Du, nach dem ich mich so heiß gesehnt habe! Er schließt ihn in seine Arme, läßt ihn los, blickt ihn an und umarmt ihn wieder. Mein Sohn! Mein Sohn! Ich hab’ einen Sohn! Ha, ha, ha – wer will mir jetzt widerstehen! Er geht zu Ingebjörg hinüber und ergreift ihre Hand. Und Du, Du gibst ihn mir, Ingebjörg! Du nimmst Dein Wort nicht zurück? Du gibst ihn mir? 
INGEBJØRG.
Tungt er offeret, og neppe skulde jeg kunnet bragt det, hvis ikke bisp Nikolas havde sendt ham til mig med brev og bud om Andres Skjaldarbands død. Bispen var det, der lagde det tunge offer på mig, som bod for al min brøde. 
INGEBJÖRG.
Schwer ist das Opfer, und kaum hätte ich’s zu bringen vermocht, wenn Bischof Nikolas ihn nicht mit einem Briefe und der Kunde von Andres Skjaldarbands Tod zu mir geschickt hätte. Der Bischof war’s, der mir das schwere Opfer auferlegte, als Buße für all meine Schuld. 
KONG SKULE.
Så er brøden slettet ud; og fra nu af er han min alene; ikke så, min alene? 
KÖNIG SKULE.
So ist die Schuld ausgelöscht; und von nun an gehört er mir allein – nicht wahr, mir allein? 
INGEBJØRG.
Jo; men et løfte kræver jeg af dig. 
INGEBJÖRG.
Ja – doch ein Gelübde fordre ich von Dir. 
KONG SKULE.
Himmel og jord, kræv alt, hvad du vil! 
KÖNIG SKULE.
Himmel und Erde, fordre alles, was Du willst! 
INGEBJØRG.
Han er ren som et Guds lam, nu jeg giver ham i dine hænder. Det er en farefuld vej, den, som bærer op til kongssædet; lad ham ikke tage skade på sin sjæl. Hører du, kong Skule, lad ikke mit barn tage skade på sin sjæl! 
INGEBJÖRG.
Er ist rein wie ein Lamm Gottes, jetzt, da ich ihn in Deine Hände gebe. Es ist ein gefahrvoller Weg, der zum Königssitz hinauf führt; laß ihn nicht Schaden nehmen an seiner Seele. Hörst Du, König Skule, laß mein Kind nicht Schaden nehmen an seiner Seele! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login