KONG SKULE. Dræb kongsbarnet, hvor I finder det! Dræb det på kongssædet; dræb det for alteret; dræb det, dræb det i dronningens arm!
KÖNIG SKULE. Erschlagt das Königskind, wo Ihr es findet! Erschlagt es auf dem Königssitz! Erschlagt es vorm Altare! Erschlagt es, erschlagt’s im Arme der Königin!
HÅKON. Der fældte du din dom!
HÅKON. Da fälltest Du Dein Urteil!
KONG SKULE (hugger om sig). Dræb, dræb for fode! Kong Skule har en søn! Dræb, dræb! (Kampen trækker sig udenfor til venstre.)
KÖNIG SKULE um sich hauend. Macht sie nieder, nieder! König Skule hat einen Sohn! Nieder mit ihnen, nieder! Der Kampf zieht sich nach links hinter die Kirche.
GREGORIUS JONSSØN. Vargbælgerne hugger sig igennem!
GREGORIUS JONSSON. Die Wolfsbälge schlagen sich durch!
DAGFINN BONDE. Ja, men bare for at flygte.
DAGFINN. Ja, – doch nur, um zu fliehen!
GREGORIUS JONSSØN. Ja ved himlen, – den anden port står åben; der flygter de alt!
GREGORIUS JONSSON. Ja, beim Himmel, – die andre Pforte steht offen – dort hinaus fliehen sie alle!
DAGFINN BONDE. Opover til Martestokke. (råber ud:) Efter dem, efter dem, Knut jarl! Tag hævn for mandefaldet ved Låka!
DAGFINN. Nach Marterstokke hinüber. Ruft hinaus. Ihnen nach, ihnen nach, Jarl Knut! Nimm Rache für den Mannenmord von Låka!
HÅKON. I hørte det; han dømte mit barn fredløs, – mit skyldfri barn, Norges kårne konge efter mig!
HÅKON. Ihr habt’s gehört. Für vogelfrei erklärte er mein Kind, – mein unschuldig Kind, Norwegens erkorenen König, wenn ich sterbe.