You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
MÆNDENE.
Døden! 
DIE MANNEN.
Den Tod. 
HÅKON.
Så må han også dø! (løfter hånden til ed.) Her sværger jeg det; Skule Bårdssøn skal dø, hvor han træffes på uhellig grund! 
HÅKON.
So muß er denn sterben! Er erhebt die Hand zum Schwur. Hier schwör’ ich es: Skule Bårdsson soll sterben, wo auf unheiligem Grunde er betroffen wird! 
DAGFINN BONDE.
Det er hver trofast mands pligt at fælde ham. 
DAGFINN.
Es ist jedes treuen Mannes Pflicht, ihn zu töten. 
EN BIRKEBEJNER
(fra venstre).
Nu flygter hertug Skule! 
EIN BIRKEBEINER
von links.
Herzog Skule flieht! 
BYMÆNDENE.
Birkebejnerne har sejret! 
DER STÄDTER.
Die Birkebeiner haben gesiegt! 
HÅKON.
Hvad vej? 
HÅKON.
Auf welchem Weg? 
BIRKEBEJNEREN.
Forbi Martestokke, opover til Ejdsvold; de fleste havde sine heste stående oppe i gaderne, ellers var ikke en eneste sluppen fra det med livet. 
DER BIRKEBEINER.
An Marterstokke vorüber, gen Ejdsvold hinauf; die meisten hatten ihre Pferde dort oben in den Straßen stehen, – sonst wäre kein einziger mit dem Leben davongekommen. 
HÅKON.
Gud være takket for hjælpen dennegang også! Nu kan dronningen frit komme i land fra flåden. 
HÅKON.
Gott sei auch diesmal für seine Hilfe gedankt! Unbesorgt kann jetzt die Königin von der Flotte an Land gehen. 
GREGORIUS JONSSØN
(peger ud til højre).
Hun er alt iland, herre; der kommer hun. 
GREGORIUS JONSSON
nach rechts weisend.
Sie ist schon an Land, Herr, – da kommt sie. 
HÅKON
(til dem, som står nærmest om ham).
Det tungeste står igen; hun er en kærlig datter; – hør, – intet ord til hende om al den fare, som truer barnet. Lov mig alle, som en, at værge eders konges søn; men lad ikke hende vide noget. 
HÅKON
zu denen, die ihm zunächst stehen.
Das Schwerste steht noch bevor – sie ist eine zärtliche Tochter; – hört, kein Wort zu ihr von der Gefahr, die dem Kinde droht! Gelobt mir, alle wie Ein Mann, den Sohn Eures Königs zu schützen! Aber lasset sie nichts erfahren. 
MÆNDENE
(dæmpet).
Det lover vi! 
DIE MANNEN
mit gedämpfter Stimme.
Das geloben wir! 
MARGRETE
(kommer med fruer og følge fra højre).
Håkon, min husbond! Himlen har skærmet dig; du har sejret og er uskadt. 
MARGRETE
kommt mit Frauen und Gefolge von rechts.
Håkon, mein Gatte! Der Himmel hat Dich beschirmt – Du hast gesiegt und bist unverletzt. 
HÅKON.
Ja, jeg har sejret. Hvor er barnet? 
HÅKON.
Ja, ich habe gesiegt. Wo ist das Kind? 
MARGRETE.
På kongsskibet, i sikre mænds hænder. 
MARGRETE.
Auf dem Königsschiffe, in sicherer Männerhand. 
HÅKON.
Gå flere derned.
(Nogle af mændene går.)  
HÅKON.
Es sollen mehr noch hinuntergehen.
Einige von den Mannen ab. 
MARGRETE.
Håkon, hvor er – hertug Skule? 
MARGRETE.
Håkon, wo ist – Herzog Skule? 
HÅKON.
Han har taget vejen op til Oplandene. 
HÅKON.
Er hat den Weg in die Oberlande genommen. 
MARGRETE.
Så lever han da! – Min husbond, får jeg lov at takke Gud, fordi han lever? 
MARGRETE.
So lebt er! – Mein Gemahl, darf ich Gott danken, daß er lebt? 
HÅKON
(i smertelig kamp med sig selv).
Hør mig, Margrete; du har været mig en trofast hustru, har fulgt mig i godt og ondt, du har været så usigelig rig på kærlighed; – nu må jeg volde dig en tung sorg; jeg vilde det nødigt; men jeg er konge, derfor må jeg – 
HÅKON
in schmerzlichem Kampfe mit sich selbst.
Hör’ mich, Margrete. Du bist mir ein treues Weib gewesen, Du bist mir gefolgt in guten und schlimmen Tagen, Du warst so unsäglich reich an Liebe; – jetzt muß ich Dir einen schweren Kummer bereiten; ich hätte ihn Dir gern erspart; aber ich bin König, darum muß ich – 
MARGRETE
(spændt).
Gælder det – hertugen? 
MARGRETE
gespannt.
Geht es – den Herzog an? 
HÅKON.
Ja. Der kan ikke ramme mig nogen smerteligere lod, end at skulle leve mit liv langt fra dig; men dersom du finder det må så være efter det, jeg nu siger dig, – tykkes det dig, at du ikke længer tør sidde ved min side, ikke længer kan se på mig uden at blive bleg, – nu, så får vi skilles ad – leve hver for sig, – og jeg skal ikke laste dig for det. 
HÅKON.
Ja. Es kann mich kein schmerzlicheres Los treffen, als mein Leben fern von Dir verbringen zu müssen; aber wenn Du findest, daß es nach dem, was ich Dir jetzt sage, also sein muß, – wenn Du meinst, Du darfst nicht mehr an meiner Seite sitzen, Du kannst mich nicht mehr anschauen, ohne zu erbleichen, – nun, so müssen wir uns trennen, muß jedes für sich leben, – und ich werd’ es Dir nimmer zur Last legen. 
MARGRETE.
Skilles fra dig! Hvor kan du tænke en slig tanke! Giv mig din hånd –! 
MARGRETE.
Mich trennen von Dir! Wie kannst Du solch einen Gedanken denken! Gib mir Deine Hand – 
HÅKON.
Rør den ikke! – Den var nylig løftet til ed – 
HÅKON.
Rühr’ sie nicht an! – Sie war eben zu einem Schwur erhoben – 
MARGRETE.
Til ed? 
MARGRETE.
Zu einem Schwur? 
HÅKON.
En ed, som satte ubrydeligt segl på en dødsdom. 
HÅKON.
Einem Schwur, der unverbrüchlich ein Todesurteil besiegelt hat. 
MARGRETE
(med et skrig).
Min fader! O, min fader!
(vakler; et par af kvinderne iler til og støtter hende.)  
MARGRETE
aufschreiend.
Mein Vater! O, mein Vater!
Sie schwankt; ein paar ihrer Frauen eilen herbei, sie zu stützen. 
HÅKON.
Ja, Margrete, – som konge har jeg dømt din fader til døden. 
HÅKON.
Ja, Margrete, – als König hab’ ich Deinen Vater zum Tode verurteilt. 
MARGRETE.
Så har han visselig forbrudt sig værre, end da han tog kongsnavn. 
MARGRETE.
So hat er sich gewißlich schwerer vergangen, als da er den Königsnamen sich beilegte. 
HÅKON.
Det har han; – og finder du nu, at vi får skilles, så lad det ske. 
HÅKON.
Das hat er, – und findest Du nun, daß wir uns trennen müssen, so laß es geschehen. 
MARGRETE
(nærmere og med styrke).
Vi kan aldrig skilles! Jeg er din hustru, intet andet i verden end din hustru! 
MARGRETE
näher und kraftvoll.
Nie können wir uns trennen! Ich bin Dein Weib, nichts andres auf der Welt als Dein Weib! 
HÅKON.
Er du stærk nok? Hørte og forstod du alt? Jeg dømte din fader. 
HÅKON.
Bist Du stark genug? Hast Du alles gehört und verstanden? Ich habe Deinen Vater gerichtet. 
MARGRETE.
Jeg hørte og forstod alt. Du dømte min fader. 
MARGRETE.
Ich hab’ alles gehört und verstanden. Du hast meinen Vater gerichtet. 
HÅKON.
Og du kræver ikke at vide, hvad hans brøde var? 
HÅKON.
Und Du verlangst nicht zu wissen, was sein Verbrechen war? 
MARGRETE.
Det er jo nok, når du kender den. 
MARGRETE.
Es genügt ja, wenn Du es kennst. 
HÅKON.
Men det var til døden jeg dømte ham! 
HÅKON.
Aber ich hab’ ihn zum Tode verurteilt! 
MARGRETE
(knæler ned for kongen og kysser hans hånd).
Min husbond og høje herre, du dømmer retfærdigt! 
MARGRETE
kniet vor dem Könige nieder und küßt ihm die Hand.
Mein Gemahl und hoher Herr, Du richtest gerecht!
 
Teppet faller.


 
Der Vorhang fällt.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login