You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
KONG SKULE
(ser visst på ham).
Der er ligesom to mænd i dig, Islænding. Sidder du mellem hirden i lystigt lag, så drager du kappe og kofte over hver din tanke; er en ene med dig, ligner du stundom dem, en får lyst til at vælge sin ven iblandt. Hvoraf kommer det? 
KÖNIG SKULE
blickt ihn fest an.
Es sind so zu sagen zwei Menschen in Dir, Isländer. Sitzest Du inmitten des Schwarmes bei lustigem Gelage, so ziehst Du Mantel und Wams über jeden Deiner Gedanken – ist man allein mit Dir, so erscheinst Du einem zuweilen als der Mann, wie man ihn sich zum Freunde wählen möchte. Woher kommt das? 
JATGEJR.
Når I går til svømning i elven, herre, så klæder I eder ikke af, hvor kirkealmuen må forbi; men I søger jer et lønligt skjul. 
JATGJER.
Wenn Ihr geht im Flusse schwimmen, Herr, so entkleidet Ihr Euch nicht da, wo die Kirchgänger vorbei müssen, sondern Ihr sucht Euch ein heimliches Versteck. 
KONG SKULE.
Forstår sig. 
KÖNIG SKULE.
Versteht sich. 
JATGEJR.
Jeg har sjælens blygsel; derfor klæder jeg mig ikke af, når der er så mange i hallen. 
JATGJER.
Ich hab’ eine schamhafte Seele; deshalb entkleide ich mich nicht, wenn so viele in der Halle sind. 
KONG SKULE.
Hm. (Kort ophold.) Sig mig, Jatgejr, hvorledes gik det til, at du blev skald? Hvem lærte du skaldskabet af? 
KÖNIG SKULE.
Hm. Kurze Pause. Sag’ mir, Jatgejr, wie ist es zugegangen, daß Du Skalde wurdest? Von wem lerntest Du die Skaldenkunst? 
JATGEJR.
Skaldskab læres ikke, herre. 
JATGJER.
Die Skaldenkunst lernt man nicht. 
KONG SKULE.
Læres det ikke? Hvorledes gik det da til? 
KÖNIG SKULE.
Lernt man nicht? Wie ging es denn zu? 
JATGEJR.
Jeg fik sorgens gave og så var jeg skald. 
JATGJER.
Ich empfing die Gabe des Leids, und so ward ich Skalde. 
KONG SKULE.
Så det er sorgens gave, som skalden trænger? 
KÖNIG SKULE.
Die Gabe des Leids also, die braucht der Skalde? 
JATGEJR.
Jeg trængte sorgen; der kan være andre, som trænger troen eller glæden – eller tvivlen – 
JATGJER.
Ich
brauchte das Leid, es mag andre geben, die den Glauben oder die Freude brauchen – oder den Zweifel – 
KONG SKULE.
Tvivlen også? 
KÖNIG SKULE.
Auch den Zweifel? 
JATGEJR.
Ja; men da må den tvivlende være stærk og frisk. 
JATGJER.
Ja, – aber dann muß der Zweifler stark und gesund sein. 
KONG SKULE.
Og hvem kalder du en ufrisk tvivler. 
KÖNIG SKULE.
Und wen nennst Du einen ungesunden Zweifler? 
JATGEJR.
Den, som tvivler på sin egen tvivl. 
JATGJER.
Den, der an seinem eigenen Zweifel zweifelt. 
KONG SKULE
(langsomt).
Det tykkes mig at være døden. 
KÖNIG SKULE
langsam.
Mich dünkt, – das ist der Tod. 
JATGEJR.
Det er værre; det er tusmørket. 
JATGJER.
Noch schlimmer – es ist das Halbleben. 
KONG SKULE
(raskt, idet han ligesom ryster tankerne af sig).
Hvor er mine våben! Jeg vil stride og handle, – ikke tænke. Hvad var det, du vilde melde mig, da du kom? 
KÖNIG SKULE
rasch, indem er gleichsam die Gedanken von sich abschüttelt.
Wo sind meine Waffen? Ich will streiten und handeln, – nicht denken. Was wolltest Du mir melden, als Du herkamst? 
JATGEJR.
Jeg vilde melde, hvad jeg mærkede i herberget. Bymændene taler lønligt sig imellem; de ler hånligt og spørger, om vi véd så visst, at kong Håkon er vesterpå; der er noget de glæder sig over. 
JATGJER.
Ich wollte melden, was ich in der Herberge wahrgenommen habe. Die Stadtleute reden heimlich untereinander; sie lachen höhnisch und fragen, ob wir so bestimmt wüßten, daß König Håkon drüben im Westen sei – sie freuen sich über etwas. 
KONG SKULE.
De er Vikværinger, og Vikværingerne er mig imod. 
KÖNIG SKULE.
Sie sind Vikväringer, und die sind mir feindlich gesinnt. 
JATGEJR.
De spotter over, at kong Olafs helgenskrin ikke kunde flyttes ud på thingvolden, da I blev hyldet; de siger, det er et ondt varsel. 
JATGJER.
Sie spotten darüber, daß König Olafs Heiligenschrein nicht auf den Thingwall hinausgeschafft werden konnte, als Euch gehuldigt ward – sie sagen, das sei ein böses Vorzeichen. 
KONG SKULE.
Næstegang jeg kommer til Nidaros skal skrinet ud; det skal stå under åben himmel, om jeg så skal rive Olafskirken i grus og vide thingvolden ud over den tomt, den stod på! 
KÖNIG SKULE.
Das nächste Mal, wenn ich nach Nidaros komme, soll der Schrein heraus; er soll unter freiem Himmel stehen, und müßte ich die Olafskirche in Trümmer schlagen und den Thingwall erweitern bis über die Schuttstätte hinaus, wo sie stand! 
JATGEJR.
Stærk gerning er det; men jeg skal digte et kvad derom, ligeså stærkt som gerningen. 
JATGJER.
Eine gewaltige Tat – aber ich will ein Lied darauf dichten, so gewaltig wie die Tat. 
KONG SKULE.
Sidder du inde med mange udigtede kvad, Jatgejr? 
KÖNIG SKULE.
Hast Du viel ungedichtete Lieder in Dir, Jatgejr? 
JATGEJR.
Nej, men med mange ufødte; de undfanges et efter et, får liv og så fødes de. 
JATGJER.
Nein, aber viel ungeborene – sie werden eins nach dem andern empfangen, bekommen Leben, und dann werden sie geboren. 
KONG SKULE.
Og hvis jeg, som er konge og har magten, hvis jeg lod dig dræbe, vilde så hver en ufødt skaldetanke, du bærer på, dø med dig? 
KÖNIG SKULE.
Und wenn ich, der ich König bin und die Macht habe, Dich töten ließe, würde dann jeder ungeborene Skaldengedanke, den Du hegst, mit Dir sterben? 
JATGEJR.
Herre, det er en stor synd at dræbe en fager tanke. 
JATGJER.
Herr, es ist eine große Sünde, einen schönen Gedanken zu töten. 
KONG SKULE.
Jeg spørger ikke om det er synd; men jeg spørger om det er gørligt! 
KÖNIG SKULE.
Ich frage nicht, ob es Sünde ist, sondern ich frage, ob es möglich ist! 
JATGEJR.
Jeg véd ikke. 
JATGJER.
Ich weiß nicht. 
KONG SKULE.
Har du aldrig havt en anden skald til ven, og har han aldrig skildret for dig et stort og herligt kvad, som han vilde digte? 
KÖNIG SKULE.
Hast Du nie einen andern Skalden zum Freund gehabt, und hat er Dir nie ein großes und herrliches Lied geschildert, das er dichten wollte? 
JATGEJR.
Jo, herre. 
JATGJER.
Ja, Herr. 
KONG SKULE.
Ønskede du så ikke, at du kunde dræbe ham, for at tage hans tanke og digte kvadet selv? 
KÖNIG SKULE.
Wünschtest Du dann nicht, ihn töten zu können, um seinen Gedanken ihm zu nehmen und selbst das Lied zu dichten? 
JATGEJR.
Herre, jeg er ikke ufrugtbar; jeg har egne børn; jeg trænger ikke til at elske andres.
(Går.)  
JATGJER.
Herr, ich bin nicht unfruchtbar; ich habe eigene Kinder; ich brauche nicht die anderer zu lieben.
Ab. 
KONG SKULE
(efter et ophold).
Islændingen er visselig skald. Han taler Guds dybeste sandhed og véd det ikke. – Jeg er som en ufrugtbar kvinde. Derfor elsker jeg Håkons kongelige tankebarn, elsker det med min sjæls hedeste kærlighed. O, kunde jeg også knæsætte det! Det vilde dø i mine hænder. Hvad er bedst, enten at det dør i mine hænder, eller at det vokser sig stort i hans? Får jeg fred i sjælen, hvis det sker? Kan jeg forsage? Kan jeg se på, at Håkon sætter sig sligt eftermæle! – Hvor det er dødt og tomt indeni mig, – og rundt om. Ingen ven –; Islændingen! (går til døren og råber ud:) Er skalden gået fra kongsgården? 
KÖNIG SKULE
nach einer Pause.
Dieser Isländer ist gewißlich ein Skalde. Er spricht Gottes tiefste Wahrheit aus und weiß es nicht – Ich bin wie ein unfruchtbares Weib. Deshalb lieb’ ich Håkons königliches Gedankenkind, lieb’ es mit meiner Seele heißester Liebe. O, könnt’ ich es doch an Kindesstatt annehmen! Doch es würde sterben unter meinen Händen. Was ist besser: es stirbt unter meinen Händen, oder es wächst unter den seinen herrlich empor? Find’ ich Frieden in der Seele, wenn das geschieht? Kann ich entsagen? Kann ich es mitansehen, daß Håkon sich solch einen Ruhm erwirbt! – Wie tot und leer ist’s in mir, – und rings um mich her. Kein Freund – der Isländer! Er geht an die Tür und ruft hinaus: Hat der Skalde schon das Königsschloß verlassen? 
EN HIRDMAND
(udenfor).
Nej, herre, han står i forhallen og taler med vagten. 
EIN GEFOLGSMANN
von draußen.
Nein, Herr, er steht in der Vorhalle und spricht mit der Wache. 
KONG SKULE.
Så sig, han skal komme ind! (går nedover til bordet; om lidt kommer Jatgejr.) Jeg kan ikke sove, Jatgejr; det er alle de store kongelige tanker, som holder mig vågen, ser du. 
KÖNIG SKULE.
So sag ihm, er solle kommen. Er geht an den Tisch; bald darauf erscheint Jatgejr. Ich kann nicht schlafen, Jatgejr, – all die großen Königsgedanken, sieh, die halten mich wach. 
JATGEJR.
Det er med kongens tanker som med skaldens, kan jeg skønne. De flyve højest og vokser bedst, når der er stilhed og nat omkring. 
JATGJER.
Es ist mit des Königs wie mit des Skalden Gedanken – das leuchtet mir ein. Sie fliegen am höchsten und gedeihen am besten, wenn ringsum nächtliche Stille ist. 
KONG SKULE.
Er det så med skaldens også? 
KÖNIG SKULE.
Ist es so auch mit des Skalden Gedanken? 
JATGEJR.
Ja, herre; intet kvad fødes ved dagslys; det kan tegnes ned i solskin; men det digter sig en stille nattetime. 
JATGJER.
Ja, Herr, kein Lied wird beim Licht der Tages geboren; man kann es wohl aufzeichnen im Sonnenschein, aber gedichtet wird es in einer stillen Stunde der Nacht. 
KONG SKULE.
Hvem gav dig sorgens gave, Jatgejr? 
KÖNIG SKULE.
Wer hat Dir die Gabe des Leids verliehen, Jatgejr? 
JATGEJR.
Den, jeg elskede. 
JATGJER.
Sie, die ich liebte. 
KONG SKULE.
Hun døde da? 
KÖNIG SKULE.
Sie starb? 
JATGEJR.
Nej, hun sveg mig. 
JATGJER.
Nein, sie verließ mich. 
KONG SKULE.
Og så blev du skald? 
KÖNIG SKULE.
Und da wurdest Du Skalde? 
JATGEJR.
Ja, så blev jeg skald. 
JATGJER.
Ja, da wurde ich Skalde. 
KONG SKULE
(griber ham om armen).
Hvad gave trænger jeg for at blive konge? 
KÖNIG SKULE
faßt ihn am Arm.
Welche Gabe brauch’ ich, um König zu werden? 
JATGEJR.
Ikke tvivlens; thi da spurgte I ikke så. 
JATGJER.
Nicht die Gabe des Zweifels; sonst fragtet Ihr nicht. 
KONG SKULE.
Hvad gave trænger jeg? 
KÖNIG SKULE.
Welche Gabe brauch’ ich? 
JATGEJR.
Herre, I er jo konge. 
JATGJER.
Herr, Ihr seid ja König. 
KONG SKULE.
Tror du til hver en tid så visst, at du er skald? 
KÖNIG SKULE.
Glaubst Du jederzeit so sicher, daß Du Skalde bist? 
JATGEJR
(ser en stund taus på ham og spørger):
Har I aldrig elsket? 
JATGJER
sieht ihn eine Weile stumm an; dann fragt er:
Habt Ihr niemals geliebt? 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login