You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
ANDEN BYMAND.
Ja, det kan I lide på! 
ZWEITER STÄDTER.
Ja, darauf könnt Ihr Euch verlassen! 
FØRSTE BYMAND.
Se der, – der flygter alt Vårbælgerne!
(En flok af Skules mænd kommer flygtende ind fra højre.)  
ERSTER STÄDTER.
Seht hin – da flüchten die Windbälge schon.
Eine Schar von Skules Mannen kommt fliehend von rechts. 
EN AF MÆNDENE.
Ind i kirken! Ingen kan stå sig mod Birkebejnerne, slig som de farer frem inat!
(Flokken iler ind i kirken og stænger døren indenfor.)  
EINER VON DEN MANNEN.
In die Kirche! Keiner kann Stand halten wider die Birkebeiner, so wie sie heute nacht losstürmen!
Die Schar eilt in die Kirche und verriegelt die Tür hinter sich. 
ANDEN BYMAND
(ser ud til højre).
Jeg skimter et mærke langt nede i gaden; det må være kong Håkons. 
ZWEITER STÄDTER
blickt nach rechts hinaus.
Ich seh’, ein Banner fern unten in der Straße; das muß König Håkons Banner sein. 
FØRSTE BYMAND.
Se, se hvor Vårbælgerne flygter!
(En ny flok kommer ind fra højre.)  
ERSTER STÄDTER.
Hui, wie die Windbälge fliehen!
Eine neue Kriegerschar kommt von rechts. 
EN AF FLOKKEN.
Lad os berge os i kirken og bede om grid!
(De stormer mod porten.)  
EINER VON DER SCHAR.
Rettet Euch in die Kirche und fleht um Gnade!
Sie stürmen wider die Tür. 
FLERE VÅRBÆLGER.
Der er stængt; der er stængt! 
MEHRERE WINDBÄLGE.
Sie ist verschlossen! Sie ist verschlossen! 
DEN FØRSTE.
Opover til Martestokke da! 
DER ERSTE.
Dann hinüber nach Marterstokke! 
EN ANDEN.
Hvor er kong Skule? 
EIN ANDRER.
Wo ist König Skule? 
DEN FØRSTE.
Jeg véd ikke. Afsted, der ser jeg Birkebejnernes mærke!
(De flygter forbi kirken ud til venstre.)  
DER ERSTE.
Ich weiß nicht. Fort, da seh’ ich das Banner der Birkebeiner!
Sie fliehen an der Kirche vorbei links hinaus.  
HÅKON
(kommer fra højre med sin mærkesmand, Gregorius Jonssøn, Dagfinn Bonde og flere andre mænd).
 
Håkon erscheint rechts mit seinem Bannerträger GREGORIUS JONSSON, DAGFINN und andern seiner Mannen. 
DAGFINN BONDE.
Hør hærskriget! Skule fylker sine mænd bag kirkegården. 
DAGFINN.
Hört den Feldruf! Skule stellt seine Mannen hinter dem Kirchhof auf. 
EN GAMMEL BYMAND
(råber fra sin svale til Håkon):
Vogt eder, kære herre; Vargbælgerne er gramme, nu de slås for livet! 
EIN ALTER STÄDTER
ruft von seinem Söller Håkon zu:
Hütet Euch, lieber Herr – die Wolfsbälge sind grimmig, jetzt, da es ihnen ans Leben geht! 
HÅKON.
Er det dig, gamle Guthorm Erlendssøn? Du har stridt både for min fader og for min farfader, du. 
HÅKON.
Bist Du’s, alter Guthorm Erlendsson? Du hast ja für meinen Vater und für meinen Großvater gefochten, Du! 
BYMANDEN.
Gud give jeg kunde stride for eder også. 
DER STÄDTER.
Wollte Gott, daß ich auch für Euch fechten könnte! 
HÅKON.
Du er for gammel til det, og det trænges ikke; der kommer folk til mig allevegne fra. 
HÅKON.
Dazu bist Du zu alt, und dessen bedarf’s nicht – es strömt mir Volk von allen Seiten zu. 
DAGFINN BONDE
(peger ud over muren til højre).
Der kommer hertugens mærke! 
DAGFINN
deutet über die Mauer nach rechts.
Da kommt des Herzogs Banner! 
GREGORIUS JONSSØN.
Hertugen selv! Han rider på sin hvide stridshest. 
GREGORIUS JONSSON.
Der Herzog selbst! Er reitet sein weißes Streitroß. 
DAGFINN BONDE.
Vi må hindre ham udgang gennem porten her! 
DAGFINN.
Wir müssen ihm den Ausgang durch die Pforte hier verlegen! 
HÅKON.
Blæs, blæs! (Lursvenden blæser.) Bedre blæste du, hundehvalp, da du blæste for penge på Bergens brygge!
(Lursvenden blæser igen, men stærkere end første gang; der kommer mange folk til.)  
HÅKON.
Blast, blast! Der Lurenbläser bläst. Hast besser geblasen, Du Luder, als Du für Geld bliesest auf der Brücke von Bergen!
Der Lurenbläser bläst abermals, jedoch stärker als das erste Mal; viel Kriegsvolk kommt herzu. 
EN VÅRBÆLG
(fra højre, flygtende henimod kirken, forfulgt af en Birkebejner).
Spar livet! Spar livet! 
EIN WINDBALG
von rechts auf die Kirche zufliehend, von einem Birkebeiner verfolgt.
Schone mein Leben! Schone mein Leben! 
BIRKEBEJNEREN.
Ikke om du så sad på alteret! (hugger ham ned.) En kostbar kappe lader det til du har; den kan jeg bruge. (Vil tage kappen, men udstøder et skrig og kaster sit sværd fra sig.) Herre konge! Ikke et slag mere slår jeg for eder! 
DER BIRKEBEINER.
Nicht, wenn Du auf dem Altar säßest! Macht ihn nieder. Du hast einen kostbaren Mantel, scheint’s. Den kann ich brauchen. Er will den Mantel nehmen, stößt aber einen Schrei aus und wirft sein Schwert weg. Herr König! Nicht einen Schlag mehr tu’ ich für Euch! 
DAGFINN BONDE.
Og det siger du i slig en stund! 
DAGFINN.
Und das sagst Du in solcher Stunde! 
BIRKEBEJNEREN.
Ikke et slag mere! 
DER BIRKEBEINER.
Nicht einen Schlag mehr! 
DAGFINN BONDE
(hugger ham ned).
Nej, nu kan du også spare dig det! 
DAGFINN
macht ihn nieder.
So, jetzt kannst Du Dir’s auch sparen! 
BIRKEBEJNEREN
(pegende på den døde Vårbælg).
Jeg mente, jeg havde gjort nok, da jeg dræbte min egen broder.
(dør.)  
DER BIRKEBEINER
auf den toten Windbalg deutend.
Ich glaubte, ich hätte genug getan, als ich meinen eignen Bruder erschlug.
Stirbt. 
HÅKON.
Hans broder! 
HÅKON.
Sein Bruder! 
DAGFINN BONDE.
Hvad!
(går hen til Vårbælgens lig.)  
DAGFINN.
Was!
Tritt an die Leiche des Windbalgs. 
HÅKON.
Er det sandt? 
HÅKON.
Ist’s wahr? 
DAGFINN BONDE.
Det er nok så. 
DAGFINN.
Ja, dem ist so. 
HÅKON
(rystet).
Her ses det bedst, hvad krig det er vi fører. Broder mod broder, fader mod søn; – ved Gud, den almægtige, dette må have en ende! 
HÅKON
erschüttert.
Da sieht man’s am besten, was für einen Krieg wir führen! Bruder wider Bruder, Vater wider Sohn – bei Gott dem Allmächtigen, das muß ein Ende haben! 
GREGORIUS JONSSØN.
Der kommer hertugen i fuld kamp med Knut jarls flok! 
GREGORIUS JONSSON.
Da kommt der Herzog in vollem Kampfe mit Jarl Knuts Schar. 
DAGFINN BONDE.
Stæng porten for ham her, kongsmænd!
(Indenfor muren kommer de kæmpende tilsyne. Vårbælgerne baner sig vej mod venstre, drivende Birkebejnerne fod for fod tilbage. Kong Skule rider på sin hvide stridshest, med draget sværd. Peter går ved siden og holder hestens tøjler, i den venstre hånd et højt opløftet krusifiks. Pål Flida bærer Skules mærke, der er blåt med en stående gylden løve uden økse.)  
DAGFINN.
Versperrt ihm die Pforte, Königsmannen!
Innerhalb der Mauer erblickt man die Kämpfenden. Die Windbälge brechen sich Bahn nach links, indem sie die Birkebeiner Schritt für Schritt zurücktreiben. KÖNIG SKULE reitet mit gezücktem Schwerte auf seinem weißen Streitroß. PETER geht neben ihm und hält die Zügel des Pferdes, in der linken Hand ein hoch erhobenes Kruzifix. PAUL FLIDA trägt Skules Banner; es ist von blauer Farbe und hat einen aufrecht stehenden goldenen Löwen ohne Axt. 
KONG SKULE.
Hug ned for fode! Spar ingen! Der er kommet et nyt kongs-emne i Norge! 
KÖNIG SKULE.
Macht sie nieder! Schont keinen! Ein neuer Thronerbe ist erschienen in Norwegen! 
BIRKEBEJNERNE.
Et nyt kongs-emne, siger han! 
DIE BIRKEBEINER.
Ein neuer Thronerbe, sagt er! 
HÅKON.
Skule Bårdssøn, lad os dele riget! 
HÅKON.
Skule Bårdsson, laßt uns das Reich teilen! 
KONG SKULE.
Alt eller intet! 
KÖNIG SKULE.
Alles oder nichts! 
HÅKON.
Tænk på dronningen, eders datter! 
HÅKON.
Denkt an die Königin, Eure Tochter! 
KONG SKULE.
Jeg har en søn, jeg har en søn! Jeg tænker ikke på andre end ham! 
KÖNIG SKULE.
Ich hab’ einen Sohn, ich hab’ einen Sohn! Ich denke an keinen, als an ihn! 
HÅKON.
Jeg har også en søn; – falder jeg, så får han riget! 
HÅKON.
Ich hab’ auch einen Sohn, – falle ich, so erhält er das Reich! 
KONG SKULE.
Dræb kongsbarnet, hvor I finder det! Dræb det på kongssædet; dræb det for alteret; dræb det, dræb det i dronningens arm! 
KÖNIG SKULE.
Erschlagt das Königskind, wo Ihr es findet! Erschlagt es auf dem Königssitz! Erschlagt es vorm Altare! Erschlagt es, erschlagt’s im Arme der Königin! 
HÅKON.
Der fældte du din dom! 
HÅKON.
Da fälltest Du Dein Urteil! 
KONG SKULE
(hugger om sig).
Dræb, dræb for fode! Kong Skule har en søn! Dræb, dræb!
(Kampen trækker sig udenfor til venstre.)  
KÖNIG SKULE
um sich hauend.
Macht sie nieder, nieder! König Skule hat einen Sohn! Nieder mit ihnen, nieder!
Der Kampf zieht sich nach links hinter die Kirche. 
GREGORIUS JONSSØN.
Vargbælgerne hugger sig igennem! 
GREGORIUS JONSSON.
Die Wolfsbälge schlagen sich durch! 
DAGFINN BONDE.
Ja, men bare for at flygte. 
DAGFINN.
Ja, – doch nur, um zu fliehen! 
GREGORIUS JONSSØN.
Ja ved himlen, – den anden port står åben; der flygter de alt! 
GREGORIUS JONSSON.
Ja, beim Himmel, – die andre Pforte steht offen – dort hinaus fliehen sie alle! 
DAGFINN BONDE.
Opover til Martestokke. (råber ud:) Efter dem, efter dem, Knut jarl! Tag hævn for mandefaldet ved Låka! 
DAGFINN.
Nach Marterstokke hinüber. Ruft hinaus. Ihnen nach, ihnen nach, Jarl Knut! Nimm Rache für den Mannenmord von Låka! 
HÅKON.
I hørte det; han dømte mit barn fredløs, – mit skyldfri barn, Norges kårne konge efter mig! 
HÅKON.
Ihr habt’s gehört. Für vogelfrei erklärte er mein Kind, – mein unschuldig Kind, Norwegens erkorenen König, wenn ich sterbe. 
KONGSMÆNDENE.
Ja, ja, vi hørte det! 
DIE KÖNIGSMANNEN.
Ja, ja, wir hörten es! 
HÅKON.
Og hvad straf er sat for slig brøde? 
HÅKON.
Und welche Strafe verdient solcher Frevel? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login