You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
DAGFINN BONDE
(til Birkebejnerne).
Gå ind, I høvdinger, og stil jer som vagt om kongsbarnet; jeg må til Nidaros og melde kongen, at Skule Bårdssøn er på Elgesæter; i slig stor sag får han selv handle. 
DAGFINN
zu den Birkebeinern.
Geht hinein, Ihr Häuptlinge – und stellt Euch als Wache um das Königskind – ich muß gen Nidaros und dem Könige melden, daß Skule Bårdsson auf Elgesäter ist; in einer so großen Sache muß er selber handeln. 
MARGRETE.
O, Dagfinn, Dagfinn, kan du ville det! 
MARGRETE.
O, Dagfinn, Dagfinn, – kannst Du das wollen! 
DAGFINN BONDE.
Ilde tjente jeg ellers konge og land. (til mændene.) Stæng porten efter mig, våg over barnet, og luk ikke op for nogen, før kongen kommer. (Dæmpet til Skule.) Farvel, Skule Bårdssøn, – og Gud skænke jer en salig ende.
(Går ud gennem porten; Birkebejnerne lukker efter ham og går ind i kapellet.) 
DAGFINN.
Schlecht würd’ ich sonst dem Könige und dem Lande dienen. Zu den Mannen. Verriegelt die Tür hinter mir, wacht über das Kind, und macht keinem auf, bis der König kommt. Mit gedämpfter Stimme zu Skule. Lebt wohl, Skule Bårdsson, – und Gott schenk’ Euch ein seliges Ende!
Er geht durch die Pforte hinaus; die Birkebeiner schließen hinter ihm zu und gehen in die Kapelle. 
FRU RAGNHILD.
Ja, lad Håkon komme; jeg slipper dig ikke; jeg holder dig tæt og kærligt i mine arme, som jeg aldrig har holdt dig før. 
FRAU RAGNHILD.
Ja, mag Håkon kommen – ich lasse Dich nicht – ich halte Dich so fest und zärtlich in meinen Armen wie nie zuvor. 
MARGRETE.
O, hvor du er bleg – og ældet; du fryser. 
MARGRETE.
O, wie bleich Du bist – und wie gealtert! Dich friert! 
KONG SKULE.
Jeg fryser ikke, – men jeg er træt, træt. 
KÖNIG SKULE.
Mich friert nicht, – aber ich bin müde, müde. 
MARGRETE.
Så kom ind, og hvil dig – 
MARGRETE.
So komm hinein und ruh’ Dich aus – 
KONG SKULE.
Ja, ja; det tør vel snart være på tiden at hvile. 
KÖNIG SKULE.
Ja, ja – es dürfte wohl bald an der Zeit sein, auszuruhen. 
SIGRID
(fra kapellet).
Endelig kommer du, min broder! 
SIGRID
aus der Kapelle.
Endlich kommst Du, mein Bruder! 
KONG SKULE.
Sigrid! Er du her? 
KÖNIG SKULE.
Sigrid! Du hier? 
SIGRID.
Jeg lovede jo, at vi skulde mødes, når du trængte mig i din højeste nød. 
SIGRID.
Ich gelobte doch, wieder vor Dich hinzutreten, wenn Du mein bedürftest in Deiner höchsten Not. 
KONG SKULE.
Hvor er dit barn, Margrete? 
KÖNIG SKULE.
Wo ist Dein Kind, Margrete? 
MARGRETE.
Det sover i sakristiet. 
MARGRETE.
Es schläft in der Sakristei. 
KONG SKULE.
Så er ætten samlet på Elgesæter inat. 
KÖNIG SKULE.
So ist das ganze Geschlecht auf Elgesäter versammelt in dieser Nacht. 
SIGRID.
Ja, samlet efter lange forvildede tider. 
SIGRID.
Ja – versammelt nach langen, wirren Zeiten. 
KONG SKULE.
Nu fattes kun Håkon Håkonssøn. 
KÖNIG SKULE.
Jetzt fehlt nur noch Håkon Håkonsson. 
MARGRETE OG FRU RAGNHILD
(klynger sig med et smerteligt udbrud fast til ham).
Min fader! – Min husbond! 
MARGRETE UND FRAU RAGNHILD.
sich mit einem Schmerzensausrufe fest an ihn klammernd. Mein Vater! – Mein Gatte! 
KONG SKULE
(ser bevæget på dem).
Har I elsket mig så højt, I to? Jeg søgte efter lykken ude i det fremmede, og agtede aldrig på, at jeg havde et hjem, hvor jeg kunde fundet den. Jeg jog efter kærlighed gennem synd og brøde, og vidste aldrig, at jeg ejede den i kraft af Guds og menneskenes lov. – Og du, Ragnhild, min hustru, du, som jeg har forbrudt så meget imod, du lægger dig varmt og blødt op til mig i nødens højeste stund, du kan skælve og ræddes for den mands liv, som aldrig har kastet et solglimt over din vej. 
KÖNIG SKULE.
sie bewegt anschauend. Habt Ihr mich so sehr geliebt, Ihr beiden? Ich suchte das Glück draußen in der Fremde und bedachte nie, daß ich ein Heim besaß, wo ich es hätte finden können. Ich jagte der Liebe nach in Schuld und Sünde und wußte nie, daß ich sie kraft göttlichen und menschlichen Gesetzes besaß. – Und Du, Ragnhild, mein Weib, Du, an der ich mich so schwer vergangen habe, Du schmiegst Dich warm und weich an mich in der Stunde der höchsten Not, Du kannst zittern und beben für das Leben des Mannes, der nie einen Sonnenstrahl auf Deinen Weg geworfen hat! 
FRU RAGNHILD.
Du forbrudt! O, Skule, tal ikke så; tror du jeg nogen tid skulde vove at gå irette med dig! Jeg har altid været for ringe for dig, min høje husbond; der kan ikke hvile skyld over nogen gerning, som du har øvet. 
FRAU RAGNHILD.
Du Dich vergangen! O Skule, sprich nicht so! Glaubst Du, ich würde mich jemals unterfangen, mit Dir ins Gericht zu gehen! Ich bin immer zu gering für Dich gewesen, mein hoher Gemahl – es kann keine Schuld auf irgend einer Tat lasten, die Du getan hast. 
KONG SKULE.
Har du troet så trygt på mig, Ragnhild? 
KÖNIG SKULE.
So fest hast Du an mich geglaubt, Ragnhild? 
FRU RAGNHILD.
Fra den første dag, jeg så dig. 
FRAU RAGNHILD.
Vom ersten Tag an, da ich Dich sah. 
KONG SKULE
(med liv).
Når Håkon kommer, vil jeg bede om grid! I milde kærlige kvinder, – o, det er dog fagert at leve! 
KÖNIG SKULE
lebhaft.
Wenn Håkon kommt, will ich um Gnade bitten! Ihr milden, liebreichen Frauen, – o, es ist doch schön, zu leben! 
SIGRID
(med et udtryk af rædsel).
Skule, min broder! Ve dig, om du farer vild på vejen inat!
(Larm udenfor; straks efter banker det på porten.)  
SIGRID
mit einem Ausdruck des Schreckens.
Skule, mein Bruder! Wehe Dir, wenn Du in dieser Nacht den rechten Weg verfehlst!
Lärm draußen; gleich darauf wird an die Pforte gepocht. 
MARGRETE.
Hør, hør! Hvem er det, som stormer frem! 
MARGRETE.
Hört, hört! Wer stürmt da heran? 
FRU RAGNHILD.
Hvem banker på porten? 
FRAU RAGNHILD.
Wer klopft da an der Pforte? 
STEMMER
(udenfor).
Bymændene fra Nidaros! Luk op! Vi véd, at Skule Bårdssøn er derinde! 
STIMMEN
von draußen.
Die Städter von Nidaros! Macht auf! Wir wissen, daß Skule Bårdsson drinnen ist! 
KONG SKULE.
Ja, han er herinde; – hvad vil I ham? 
KÖNIG SKULE.
Ja, er ist hier – was wollt Ihr von ihm? 
LARMENDE STEMMER
(udenfor).
Kom ud, kom ud! Du skal dø, du onde mand! 
LÄRMENDE STIMMEN
von draußen.
Komm heraus, komm heraus! Du sollst sterben, Du schlechter Mann! 
MARGRETE.
Og det vover I bymænd at true med? 
MARGRETE.
Und das wagt Ihr Städter ihm anzudrohen? 
EN ENKELT.
Kong Håkon har dømt ham i Oslo. 
EIN EINZELNER.
König Håkon hat ihn zu Oslo gerichtet. 
EN ANDEN.
Det er hver mands pligt at dræbe ham. 
EIN ANDRER.
Es ist jedermanns Pflicht, ihn zu erschlagen. 
MARGRETE.
Jeg er dronningen; jeg byder eder at fare herfra! 
MARGRETE.
Ich bin die Königin – ich gebiete Euch, abzuziehen. 
EN STEMME.
Det er Skule Bårdssøns datter og ikke dronningen, som taler så. 
EINE STIMME.
Skule Bårdssons Tochter ist’s und nicht die Königin, die so spricht. 
EN ANDEN.
I har ingen magt over liv og død; kongen har dømt ham! 
EIN ANDRER.
Ihr habt keine Macht über Leben und Tod. Der König hat ihn gerichtet. 
FRU RAGNHILD.
Ind i kirken, Skule! For Gud den barmhjertiges skyld, lad ikke blodmændene komme dig nær! 
FRAU RAGNHILD.
In die Kirche, Skule! Um des barmherzigen Gottes willen, laß die Blutmenschen Dir nicht nahe kommen! 
KONG SKULE.
Ja, ind i kirken; for dem derude vil jeg ikke falde. Min hustru, min datter; det er som jeg havde fundet fred og lys; o, det må ikke tages fra mig igen så brat!
(Vil ile ind i kapellet )  
KÖNIG SKULE.
Ja, in die Kirche! Durch die da draußen will ich nicht fallen. Mein Weib, meine Tochter – mir ist, als hätt’ ich Licht und Frieden gefunden – o, das darf mir nicht so jäh wieder geraubt werden!
Er will in die Kapelle eilen. 
PETER
(udenfor til højre).
Min fader, min konge! Nu har du snart sejren! 
PETER
draußen rechts.
Mein Vater, mein König! Nun hast Du bald den Sieg gewonnen! 
KONG SKULE
(med et skrig).
Han! Han!
(synker ned på kirketrappen.)  
KÖNIG SKULE
mit einem Aufschrei.
Er! Er!
Sinkt auf der Kirchentreppe nieder. 
FRU RAGNHILD.
Hvem er det? 
FRAU RAGNHILD.
Wer ist das? 
EN BYMAND
(udenfor).
Se, se; kirkeraneren klyver over klostertaget! 
EIN STÄDTER
draußen.
Seht, seht! Der Kirchenräuber klettert über das Klosterdach! 
ANDRE.
Kast sten på ham! Kast sten på ham! 
ANDRE.
Steinigt ihn! Steinigt ihn! 
PETER
(kommer tilsyne på et tag til højre og springer ned i gården).
Vel mødt igen, min fader! 
PETER
erscheint rechts auf einem Dache und springt in den Hof hinab.
Glückauf, mein Vater! 
KONG SKULE
(ser forfærdet på ham).
Dig – dig havde jeg glemt –! Hvor kommer du fra? 
KÖNIG SKULE
starrt ihn entsetzt an.
Du? – Dich hatt’ ich vergessen –! Wo kommst Du her? 
PETER
(vildt).
Hvor er kongsbarnet? 
PETER
leidenschaftlich.
Wo ist das Königskind? 
MARGRETE.
Kongsbarnet! 
MARGRETE.
Das Königskind! 
KONG SKULE
(springer op).
Hvor kommer du fra, spørger jeg? 
KÖNIG SKULE
springt auf.
Wo kommst Du her? frag’ ich. 
PETER.
Ude fra Hladehammeren; jeg har varslet Bård Bratte og Vargbælgerne om, at kongsbarnet er på Elgesæter inat. 
PETER.
Von Hladehammer – ich habe Bård Bratte und den Wolfsbälgen bedeutet, daß das Königskind diese Nacht auf Elgesäter ist. 
MARGRETE.
Gud! 
MARGRETE.
Gott! 
KONG SKULE.
Det har du gjort! Og nu? 
KÖNIG SKULE.
Das hast Du getan! Und nun? 
PETER.
Han samler flokken sammen, og så stævner de opover til klosteret. – Hvor er kongsbarnet, kvinde? 
PETER.
Er sammelt die Schar, und dann kommen sie zum Kloster herauf – Weib, wo ist das Königskind? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login