SKULE JARL (læser og ser visst på kongen). Vegard Væradal? På Hålogaland?
JARL SKULE liest und blickt den König fest an. Vegard Väradal? Auf Hålogaland?
HÅKON. På det nordre, som er ledigt.
HÅKON. Im nördlichen Amte, das erledigt ist.
SKULE JARL. I mindes da ikke, at Andres Skjaldarband også har syssel der nord? De to er bittre avindsmænd; – Andres Skjaldarband holder sig til mig –
JARL SKULE. Bedenkt Ihr denn nicht, daß Andres Skjaldarband auch ein Amt dort im Norden hat? Die beiden sind erbitterte Feinde – Andres Skjaldarband hält zu mir –
HÅKON (smiler og rejser sig). Og Vegard Væradal til mig. Derfor må de se til at blive forligte jo før jo heller. Der må ingen splid være mellem kongens og jarlens mænd herefterdags.
HÅKON lächelt und steht auf. Und Vegard Väradal zu mir. Darum müssen sie sehen, sich je eher je lieber zu vertragen. Zwischen den Mannen des Königs und des Jarls darf hinfort kein Zwist mehr sein.
BISP NIKOLAS. Hm, dette her turde snart gå galt! (nærmer sig urolig.)
BISCHOF NIKOLAS. Hm, das könnte doch am Ende schlimm ablaufen! Nähert sich unruhig.
SKULE JARL. I tænker klogt og dybt, Håkon.
JARL SKULE. Ihr denkt klug und tief, Håkon.
HÅKON (varm). Skule jarl, jeg tog riget fra jer idag, – men lad eders datter dele det med mig!
HÅKON mit Wärme. Jarl Skule, ich nahm Euch heute das Reich, – aber laßt Eure Tochter es mit mir teilen!
