You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
MARGRETE
(tier).
 
MARGRETE
schweigt. 
HÅKON
(tager hendes hånd).
Svar mig. 
HÅKON
ergreift ihre Hand.
Antwortet mir. 
MARGRETE
(sagte).
Jeg vil gerne være eders hustru. 
MARGRETE
leise.
Ich will gern Eure Ehefrau sein. 
SKULE JARL
(med et håndslag).
Fred og forlig af hjertet! 
JARL SKULE
mit einem Handschlag.
Frieden und Vergleich von Herzen! 
HÅKON.
Tak! 
HÅKON.
Dank! 
IVAR BODDE
(til Dagfinn).
Himlen være lovet; nu dages det. 
IVAR BODDE
zu Dagfinn.
Gelobt sei der Himmel – jetzt tagt es. 
DAGFINN BONDE.
Jeg tror det næsten. Så godt har jeg aldrig likt jarlen før. 
DAGFINN.
Fast glaub’ ich’s. So gut hat der Jarl mir noch nie gefallen. 
BISP NIKOLAS
(bagved).
Stadig på vagt, gode Dagfinn, – stadig på vagt. 
BISCHOF NIKOLAS
hinter ihm.
Seid immer auf der Hut, guter Dagfinn, – immer auf der Hut! 
IVAR BODDE
(til Vegard).
Nu er I sysselmand på Hålogaland; her har I kongens hånd for det.
(giver ham brevet.)  
IVAR BODDE
zu Vegard.
Nun seid Ihr Vogt auf Hålogaland – da habt Ihr des Königs Handschrift.
Gibt ihm den Brief. 
VEGARD VÆRADAL.
Jeg skal siden takke kongen for hans nåde.
(vil gå.)  
VEGARD VÄRADAL.
Für seine Gnade werd’ ich dem König später danken.
Will gehen. 
BISP NIKOLAS
(standser ham).
Andres Skjaldarband er en hård hals, lad jer ikke kue. 
BISCHOF NIKOLAS
tritt ihm in den Weg:
Andres Skjaldarband hat einen harten Nacken – laßt Euch nicht einschüchtern. 
VEGARD VÆRADAL.
Det har aldrig lykkets for nogen før.
(går.)  
VEGARD VÄRADAL.
Das ist bisher noch keinem gelungen.
Ab. 
BISP NIKOLAS
(følger efter).
Vær som fjeld og flint mod Andres Skjaldarband, – og tag min velsignelse med jer forresten. 
BISCHOF NIKOLAS
folgt ihm.
Seid wie Fels und Kiesel gegen Andres Skjaldarband, – und im übrigen nehmt meinen Segen mit Euch. 
IVAR BODDE,
(som har ventet bag kongen med pergamenterne i hånden).
Her er brevene, herre – 
IVAR BODDE.
der mit den Pergamenten in der Hand hinter dem König gewartet hat.
Hier sind die Briefe, Herr – 
HÅKON.
Godt; giv dem til jarlen. 
HÅKON.
Gut. Gib sie dem Jarl. 
IVAR BODDE.
Til jarlen? Vil I ikke sætte seglet for? 
IVAR BODDE.
Dem Jarl? Wollt Ihr sie nicht siegeln? 
HÅKON.
Det plejer jo jarlen gøre; – han har seglet. 
HÅKON.
Das pflegt ja der Jarl zu tun – er hat das Siegel. 
IVAR BODDE
(dæmpet).
Ja hidindtil, – sålænge han førte værgemålet for eder; – men nu! 
IVAR BODDE
mit gedämpfter Stimme.
Ja, bisher, – solang er die Vormundschaft für Euch führte – aber jetzt
HÅKON.
Nu som før; – jarlen har seglet.
(fjerner sig.)  
HÅKON.
Jetzt wie sonst – der Jarl hat das Siegel.
Entfernt sich. 
SKULE JARL.
Giv mig brevene, Ivar Bodde.
(Går over til bordet med dem, tager frem rigsseglet, som han bærer gemt i beltet, og forsegler under det følgende.)  
JARL SKULE.
Gebt mir die Briefe, Ivar Bodde.
Er geht damit zum Tische, zieht das Reichssiegel hervor, das er im Gurte verwahrt trägt, und siegelt während der folgenden Szene. 
BISP NIKOLAS
(halvlydt).
Håkon Håkonssøn er konge – og jarlen har kongens segl; – det går nok, det går nok. 
BISCHOF NIKOLAS
halblaut.
Håkon Håkonsson ist König – und der Jarl hat des Königs Siegel – es wird schon gehen, wird schon gehen! 
HÅKON.
Hvad siger I, herre bisp? 
HÅKON.
Was sagt Ihr, Herr Bischof? 
BISP NIKOLAS.
Jeg siger, Gud og Sankt Olaf våger over sin hellige kirke.
(Går ind i kongshallen.)  
BISCHOF NIKOLAS.
Ich sage, Gott und Sankt Olaf wachen über ihre heilige Kirche.
Ab in die Königshalle. 
HÅKON
(nærmer sig Margrete).
En klog dronning kan virke store ting i landet; eder turde jeg tryggelig kåre, thi jeg véd I er klog. 
HÅKON
nähert sich Margreten.
Eine kluge Königin kann Großes im Lande wirken; Euch durft’ ich ruhig wählen, denn ich weiß, Ihr seid klug. 
MARGRETE.
Kun det! 
MARGRETE.
Nur das
HÅKON.
Hvad mener I? 
HÅKON.
Was meint Ihr? 
MARGRETE.
Intet, intet, herre. 
MARGRETE.
Nichts, nichts, Herr. 
HÅKON.
Og I bærer ikke nag til mig, om I end har sluppet fagre ønsker for min skyld? 
HÅKON.
Und Ihr hegt keinen Groll wider mich, daß Ihr vielleicht holde Wünsche um meinetwillen habt aufgeben müssen? 
MARGRETE.
Jeg har ingen fagre ønsker sluppet for eders skyld. 
MARGRETE.
Ich habe keine holden Wünsche um Euretwillen aufgeben müssen. 
HÅKON.
Og I vil stå mig nær, og give mig gode råd. 
HÅKON.
Und Ihr wollt mir nahe stehen und mir guten Rat geben? 
MARGRETE.
Jeg vilde så gerne stå eder nær. 
MARGRETE.
Ich möchte so gern Euch nahe stehen. 
HÅKON.
Og give mig gode råd. Tak for det; kvinders råd båder hver mand, og jeg har herefter ingen anden end eder; – min moder måtte jeg sende bort – 
HÅKON.
Und mir guten Rat geben. Ich dank’ Euch dafür. Der Rat der Frauen frommt jedem Manne, und ich habe fortan keine andere als Euch; – meine Mutter mußt’ ich fortschicken – 
MARGRETE.
Ja, hun var eder altfor kær. 
MARGRETE.
Ja, sie war Euch allzu teuer. 
HÅKON.
Og jeg er konge. Farvel da, Margrete! I er så ung endnu; men næste sommer skal vort bryllup stå, – og fra den stund lover jeg at holde eder hos mig i al sømmelig tro og ære. 
HÅKON.
Und ich bin König. Lebt denn wohl, Margrete! Ihr seid so jung noch – aber nächsten Sommer soll unsere Hochzeit sein, und ich gelobe, von der Stunde an Euch in aller geziemenden Treue und Ehre bei mir zu halten. 
MARGRETE
(smiler sørgmodigt).
Ja, jeg véd det vil vare længe, før I sender mig bort. 
MARGRETE
mit wehmütigem Lächeln.
Ja, ich weiß, es wird lange dauern, bis Ihr mich fortschickt. 
HÅKON
(levende).
Sende eder bort? Det vil jeg aldrig gøre! 
HÅKON
lebhaft.
Euch fortschicken? Das werd’ ich niemals tun! 
MARGRETE
(med tårefyldte øjne).
Nej, det gør Håkon kun med dem, som er ham altfor kære.
(Går mod udgangsdøren. Håkon ser tankefuld efter hende.)  
MARGRETE
mit tränenerfüllten Augen.
Nein, das tut Håkon nur mit denen, die ihm allzu teuer sind.
Sie geht auf den Ausgang zu. Håkon blickt ihr gedankenvoll nach. 
FRU RAGNHILD
(fra højre side).
Kongen og jarlen så længe herinde! Angsten dræber mig; – Margrete, hvad har kongen sagt og gjort? 
FRAU RAGNHILD
von rechts.
Der König und der Jarl so lange hier drinnen! Die Angst tötet mich – Margrete, was hat der König gesagt und getan? 
MARGRETE.
O, så meget! Sidst tog han en sysselmand og en dronning. 
MARGRETE.
O, so viel! Zuletzt hat er sich einen Vogt und eine Königin erkoren. 
FRU RAGNHILD.
Du, Margrete! 
FRAU RAGNHILD.
Du, Margrete? 
MARGRETE
(om moderens hals).
Ja! 
MARGRETE
am Halse ihrer Mutter.
Ja! 
FRU RAGNHILD.
Du blir dronning! 
FRAU RAGNHILD.
Du wirst Königin! 
MARGRETE.
Kun dronning; – men jeg tror jeg er glad ved det endda.
(Hun og moderen følges ud til højre.)  
MARGRETE.
Nur Königin – aber ich glaube, ich bin auch darüber froh.
Sie und ihre Mutter rechts ab. 
SKULE JARL
(til Ivar Bodde).
Her er vore breve; bring dem til kongsmoderen og til Kanga.
(Ivar Bodde bøjer sig og går.)  
JARL SKULE
zu Ivar Bodde.
Da sind Eure Briefe – bringt sie der Königsmutter und Kanga.
Ivar Bodde verneigt sich und geht. 
DAGFINN BONDE
(i salsdøren).
Erkebispen af Nidaros begærer at måtte bringe kong Håkon Håkonssøn sin hylding! 
DAGFINN
in der Tür zur Halle.
Der Erzbischof von Nidaros begehrt, dem Könige Håkon Håkonsson seine Huldigung darbringen zu dürfen. 
HÅKON
(ånder af fuldt bryst).
Endelig er jeg da konge i Norge.
(Går ind i hallen.)  
HÅKON
aus voller Brust aufatmend.
Endlich bin ich denn König in Norwegen!
Ab in die Halle. 
SKULE JARL
(gemmer kongens segl i beltet).
Men jeg råder land og rige. 
JARL SKULE
steckt das Siegel des Königs in den Gurt.
Ich aber regiere Land und Reich.
 
Teppet faller.



 
Der Vorhang fällt.



 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login