You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
SKULE JARL.
Og Inga –? 
JARL SKULE.
Und Inga –? 
BISP NIKOLAS.
Véd intet, hverken om prestens skrifte eller om mit råd. 
BISCHOF NIKOLAS.
Weiß nichts – weder von der Beichte des Pfarrers noch von meinem Rat. 
SKULE JARL.
Hendes barn var kun ni dage, da hun rejste, sagde I? 
JARL SKULE.
Ihr Kind, sagtet Ihr, war erst neun Tage alt, da sie aufbrach? 
BISP NIKOLAS.
Ja; og det barn, hun så igen, var over årsgammelt – 
BISCHOF NIKOLAS.
Ja; und das Kind, das sie wiedersah, war über ein volles Jahr – 
SKULE JARL.
Så er der ingen i verden, som kan lyse op her! (går nogle gange stærkt op og ned.) Almægtige Gud, kan dette være sandhed? Håkon – kongen – han, som styrer over alt land og rige, han skulde ikke være den odelsbårne! – Og hvorfor er det ikke rimeligt nok? Har ikke alt held vidunderligt fulgt ham, – – hvorfor da ikke også det, at tages som barn ud af en fattig kotkarls hus og lægges i kongsbarnets vugge – 
JARL SKULE.
So gibt es auf der Welt keinen, der in diese Sache Licht bringen könnte! Er geht mehrmals heftig auf und nieder. Allmächtiger Gott, kann das Wahrheit sein? Håkon, – der König, – er, der Land und Reich regiert, er sollte nicht der Erbgeborene sein! – Und warum wäre das so unwahrscheinlich? Hat ihn nicht jegliches Glück wunderbar begleitet? – warum denn nicht auch das Glück, als Kind aus der Hütte eines armen Kätners genommen und in die Wiege des Königskindes gelegt zu werden – 
BISP NIKOLAS.
Mens hele folket tror, han er kongens søn – 
BISCHOF NIKOLAS.
Während das ganze Volk glaubt, er sei der Königssohn – 
SKULE JARL.
Mens han selv tror det, bisp, – det er det meste af lykken, det er styrkebeltet! (går til vinduet.) Se, hvor fager han sidder på hesten. Ingen sidder som han. Det ler og glitrer som solskin i hans øjne, han ser udad i dagen, som om han vidste sig skabt til at gå fremad, altid fremad. (vender sig om mod bispen.) Jeg er en kongsarm, kan hænde et kongshoved også; men han er den hele konge. 
JARL SKULE.
Während er selbst es glaubt, Bischof, – das ist das wesentliche des Glückes, das ist der Stärkegürtel! Tritt ans Fenster. Seht nur, wie schön er zu Rosse sitzt! Keiner tut’s ihm gleich. Es lacht und blitzt wie Sonnenschein aus seinen Augen – er schaut in den Tag hinein, als fühle er sich dazu geschaffen, vorwärts, immer vorwärts zu schreiten. Sich zum Bischof umwendend. Ich bin ein Königsarm, allenfalls auch ein Königshaupt, er aber ist der ganze König. 
BISP NIKOLAS.
Og er det kanske endda ikke. 
BISCHOF NIKOLAS.
Und ist es vielleicht doch nicht. 
SKULE JARL.
Nej, – kanske endda ikke. 
JARL SKULE.
Ja, vielleicht doch nicht –. 
BISP NIKOLAS
(lægger hånden på hans skulder).
Jarl, hør mig – 
BISCHOF NIKOLAS
legt ihm die Hand auf die Schulter.
Jarl, hört mich an – 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login