You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
BISP NIKOLAS
(sagte til Dagfinn).
Jeg véd den. 
BISCHOF NIKOLAS
leise zu Dagfinn.
Ich weiß ihn. 
DAGFINN BONDE.
Og jeg aner den. 
DAGFINN.
Und ich ahne ihn. 
BISP NIKOLAS.
Sig ingenting, gode Dagfinn! 
BISCHOF NIKOLAS.
Sagt nichts, guter Dagfinn! 
HÅKON.
Jarl, jeg vil tro i det længste, at det ikke er alvor, det I her siger mig – 
HÅKON.
Jarl, ich will nicht hoffen, daß es Ernst ist, was Ihr mir da sagt – 
SKULE JARL.
Var det min egen fader, Andres Skjaldarband havde dræbt, – han skulde endda gå fri. I må ikke spørge mere. 
JARL SKULE.
Und hätte Andres Skjaldarband mir meinen eigenen Vater erschlagen, – er müßte doch frei ausgehen. Mehr dürft Ihr nicht fragen. 
HÅKON.
Godt. Så får vi selv tage os tilrette! 
HÅKON.
Gut. So werden wir uns selbst Recht verschaffen! 
SKULE JARL
(med et udtryk af angst).
Konge! det blir blodværk på begge sider! 
JARL SKULE
mit einem Ausdruck der Angst.
König! Das wird ein blutig Werk für uns alle! 
HÅKON.
Lad gå; straffen skal dog fremmes. 
HÅKON.
Mag sein – die Strafe soll doch vollzogen werden. 
SKULE JARL.
Den skal ikke fremmes! – Den kan ikke fremmes! 
JARL SKULE.
Sie soll nicht vollzogen werden! – Sie kann nicht vollzogen werden! 
BISP NIKOLAS.
Nej, der har jarlen ret. 
BISCHOF NIKOLAS.
Nein, da hat der Jarl recht. 
HÅKON.
Og det siger I, ærværdige herre? 
HÅKON.
Und das sagt Ihr, ehrwürdiger Herr!? 
BISP NIKOLAS.
Andres Skjaldarband har taget korset. 
BISCHOF NIKOLAS.
Andres Skjaldarband hat das Kreuz genommen. 
HÅKON OG SKULE JARL.
Taget korset! 
HÅKON UND JARL SKULE.
Das Kreuz genommen! 
BISP NIKOLAS.
Og er alt faret fra landet. 
BISCHOF NIKOLAS.
Und ist schon aus dem Lande. 
SKULE JARL.
Godt var det for os alle. 
JARL SKULE.
Das wäre gut für uns alle. 
HÅKON.
Dagen helder; bryllupsgildet får nu være endt. Jeg takker eder, herre jarl, for al ære, som er mig vist i denne tid. – I drager til Nidaros, kan jeg tænke? 
HÅKON.
Der Tag neigt sich; das Hochzeitsfest muß nun enden. Ich dank’ Euch, Herr Jarl, für alle Ehre, die mir in dieser Zeit erwiesen ward, – Ihr zieht vermutlich gen Nidaros? 
SKULE JARL.
Det er så min agt. 
JARL SKULE.
Das ist meine Absicht. 
HÅKON.
Og jeg til Viken. – Hvis du, Margrete, heller ønsker at blive her i Bergen, så gør det. 
HÅKON.
Und ich nach Vike. – Wenn Du, Margrete, lieber hier in den Bergen bleiben willst, so tu’ das. 
MARGRETE.
Hvor du farer, vil jeg følge, indtil du forbyder mig det. 
MARGRETE.
Wohin Du fährst, will ich folgen, bis Du es mir verbietest. 
HÅKON.
Godt, så følg. 
HÅKON.
Gut, so komm mit. 
SIGRID.
Vidt spredes ætten nu. (knæler for Håkon.) Vis mig en nåde, herre konge! 
SIGRID.
Weithin wird jetzt unser Geschlecht versprengt. Sie kniet vor Håkon. Erweist mir eine Gnade, Herr König. 
HÅKON.
Rejs eder, fru Sigrid; hvad I beder om, skal ske. 
HÅKON.
Erhebt Euch, Frau Sigrid – was Ihr bitten mögt, es sei gewährt. 
SIGRID.
Jeg kan ikke følge jarlen til Nidaros. Nonneklostret på Rejn skal indvies; skriv til erkebispen, – virk for, at jeg bliver abbedisse der. 
SIGRID.
Ich kann dem Jarl nicht nach Nidaros folgen. Das Nonnenkloster zu Rejn soll geweiht werden; schreibt an den Erzbischof – wirket dahin, daß ich dort Äbtissin werde. 
SKULE JARL.
Du, min søster? 
JARL SKULE.
Du, meine Schwester? 
HÅKON.
I vil gå i kloster! 
HÅKON.
Ihr wollt ins Kloster gehen? 
SIGRID
(rejser sig).
Siden blodnatten i Nidaros, da mit bryllup stod, og Baglerne kom og hug min brudgom ned, og mange hundrede med ham, mens byen brandt i alle hjørner, – da var det ligesom blodet og branden gjorde mit syn sløvt og slukt for verden udenom. Men jeg fik kraft til at skimte det, som ingen anden øjner, – og ét ser jeg nu – en stor skrækkens tid for landet! 
SIGRID
erhebt sich.
Seit der Blutnacht von Nidaros, da meine Hochzeit war, und die Bagler kamen und meinen Bräutigam erschlugen und viele Hunderte mit ihm, während die Stadt an allen Ecken brannte – seitdem war es, als hätten das Blut und der Brand mein Auge stumpf gemacht und es für die Welt um mich her ertötet. Allein ich empfing die Kraft, zu schauen, was niemand gewahrt – und eins sehe ich jetzt –: eine große Schreckenszeit für das Land! 
SKULE JARL
(heftigt).
Hun er syg! Agt ikke på hende! 
JARL SKULE
heftig.
Sie ist krank! Achtet ihrer nicht! 
SIGRID.
Rig grøde vil modnes for ham, som høster i mørke. Alle kvinder i Norge skulle kun have én gerning nu, – knæle i klostre og kirker, og bede – bede ved dag og nat! 
SIGRID.
Reiche Saat wird reifen für den, der im Dunkeln erntet. Alle Frauen in Norwegen sollten jetzt nur ein Werk üben, – in Klöstern und Kirchen knien und beten – beten bei Tag und Nacht! 
HÅKON
(rystet).
Er det spådomsgave eller sjælesot, som taler så? 
HÅKON
erschüttert.
Ist es Sehergabe oder Seelensiechtum, was also spricht? 
SIGRID.
Farvel, min broder, – vi mødes engang til. 
SIGRID.
Lebewohl, Bruder, – wir sehen uns noch einmal wieder. 
SKULE JARL
(uvilkårligt).
Når? 
JARL SKULE
unwillkürlich.
Wann? 
SIGRID
(sagte).
Når du tager kronen; når der er al fare, – når du trænger mig i din højeste nød!
(Går ud til højre med Margrete, Fru Ragnhild og kvinderne.)  
SIGRID
leise.
Wenn Du nach der Krone greifst – wenn höchste Gefahr ist, – wenn Du mein bedarfst in Deiner höchsten Not!
Sie geht rechts hinaus mit Margrete, Frau Ragnhild und den übrigen Frauen. 
HÅKON
(efter et kort ophold, drager sværdet og siger med fast og rolig bestemthed):
Alle jarlens mænd skal tages i ed. 
HÅKON
zieht nach einer kurzen Pause das Schwert und sagt mit fester, ruhiger Entschlossenheit.
Alle Jarlsmannen sollen mir den Eid leisten. 
SKULE JARL
(heftigt).
Er det eders fulde agt! (næsten bedende.) Kong Håkon, gør det ikke! 
JARL SKULE
heftig.
Ist das Euer ernstlicher Wille? Fast bittend: König Håkon, tut das nicht! 
HÅKON.
Ingen jarlsmand slipper fra Bergen, før han har svoret kongen troskab.
(Går med sin hird. Alle, undtagen bispen og jarlen, følger efter.)  
HÅKON.
Kein Jarlsmanne verläßt Bergen, ehe er dem König Treue geschworen hat.
Ab mit seinem Gefolge. Alle, mit Ausnahme des Bischofs und des Jarls, gehen ihnen nach. 
BISP NIKOLAS.
Han har taget på jer med hårde hænder idag. 
BISCHOF NIKOLAS.
Er hat Euch heute mit harter Hand angepackt. 
SKULE JARL
(tier og ser målløs efter kongen).
 
JARL SKULE
schweigt und blickt sprachlos dem Könige nach. 
BISP NIKOLAS
(stærkere).
Og er kanske endda ikke kongefødt. 
BISCHOF NIKOLAS
mit stärkerer Betonung.
Und ist vielleicht doch nicht von königlicher Geburt. 
SKULE JARL
(vender sig pludselig i stærk bevægelse og griber bispens arm).
Trond prests skriftemål – hvor er det? 
JARL SKULE
wendet sich plötzlich in starker Erregung um und packt den Bischof am Arm.
Des Pfarrers Trond Beichte – wo ist sie? 
BISP NIKOLAS.
Han sendte mig det fra England, før han døde; jeg véd ikke med hvem, – og jeg har ikke fået det. 
BISCHOF NIKOLAS.
Er hat sie mir aus England gesandt, eh’ er starb; ich weiß nicht, durch wen, – und ich habe sie nicht erhalten. 
SKULE JARL.
Men det må findes! 
JARL SKULE.
Aber sie muß sich finden lassen! 
BISP NIKOLAS.
Det tror jeg fuldt og fast. 
BISCHOF NIKOLAS.
Das glaub’ ich fest und bestimmt. 
SKULE JARL.
Og finder I det, da vil I give det i mine hænder? 
JARL SKULE.
Und wenn Ihr sie findet, wollt Ihr sie mir dann aushändigen. 
BISP NIKOLAS.
Det lover jeg. 
BISCHOF NIKOLAS.
Das gelob’ ich. 
SKULE JARL.
Det sværger I ved eders sjæls salighed? 
JARL SKULE.
Schwört Ihr’s bei Eurer Seele Seligkeit? 
BISP NIKOLAS.
Det sværger jeg ved min sjæls salighed! 
BISCHOF NIKOLAS.
Das schwör’ ich bei meiner Seele Seligkeit. 
SKULE JARL.
Godt; til den tid vil jeg stå Håkon imod, hvor det kan ske stilt og i løndom. Det må hindres, at han er mægtigere end jeg, når kampen skal begynde. 
JARL SKULE.
Gut; – bis dahin will ich Håkon im Wege stehen wo es im stillen und geheimen geschehen kann. Es muß verhütet werden, daß er mächtiger ist als ich, wenn der Kampf beginnen soll. 
BISP NIKOLAS.
Men hvis det viser sig, at han er den rette kongssøn, – hvad så? 
BISCHOF NIKOLAS.
Aber wenn es sich zeigt, daß er der rechte Königssohn ist, – was dann? 
SKULE JARL.
Så får jeg prøve på at bede – bede om ydmygt sind til at tjene ham som ærlig høvding og af al min evne 
JARL SKULE.
Dann will ich versuchen zu beten, – zu beten um demütigen Sinn ihm als ehrlicher Häuptling und nach all meinen Kräften zu dienen. 
BISP NIKOLAS.
Og hvis han er den urette? 
BISCHOF NIKOLAS.
Und wenn er der falsche ist? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login