You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
TREDJE AKT
(En stue i Oslo bispegård. På højre side er indgangsdøren. I baggrunden fører en liden åbentstående port ind til kapellet, som er oplyst. En dør, med teppe for på den venstre væg, går ind til bispens soveværelse. Foran på samme side står en stoppet hvilebænk. Over til højre er et skrivebord med breve, dokumenter og en brændende lampe.)
 
(Stuen er i førstningen tom; indenfor forhænget til venstre høres sang af munke. Lidt efter kommer Pål Flida rejseklædt ind fra højre, standser indenfor døren, venter, ser sig om og banker derpå tre gange i gulvet med sin stav.)  
Dritter Akt
Ein Gemach im Bischofspalaste zu Oslo.
Rechts die Eingangstür. Im Hintergrunde führt eine kleine offenstehende Pforte zur Kapelle, die erhellt ist. Eine Tür mit einem Vorhange in der linken Seitenwand geht in des Bischofs Schlafzimmer. Vorn auf derselben Seite steht eine gepolsterte Ruhebank. Rechts gegenüber ein Schreibtisch mit Briefen, Dokumenten und einer brennenden Lampe.
 
Das Zimmer ist anfangs leer; hinter dem Vorhange links erschallt der Gesang von Mönchen. Bald darauf tritt von rechts Paul Flida im Reisegewand ein, bleibt in der Tür stehen, wartet, blickt sich um, und pocht dann dreimal mit seinem Stab auf die Diele. 
SIRA VILJAM
(kommer ud fra venstre og udbryder med dæmpet stemme):
Pål Flida! Gud være lovet; – så er jarlen ikke langt borte. 
SIRA VILJAM
kommt von links heraus und ruft mit gedämpfter Stimme:
Paul Flida! Gott sei gelobt – dann ist auch der Jarl nicht mehr weit. 
PÅL FLIDA.
Skibene sejler alt frem ved Hovedø; jeg foer i forvejen. Og hvorledes går det med bispen? 
PAUL FLIDA.
Die Schiffe sind schon auf der Höhe von Hovedö; ich fuhr voraus. Und wie steht’s mit dem Bischof? 
SIRA VILJAM.
Han får den sidste olje nu. 
SIRA VILJAM.
Er empfängt eben die letzte Ölung. 
PÅL FLIDA.
Så er der al fare. 
PAUL FLIDA.
Also ist hohe Gefahr? 
SIRA VILJAM.
Mester Sigard fra Brabant har sagt, at han ikke kan leve natten over. 
SIRA VILJAM.
Meister Sigard von Brabant hat gesagt, er könnte die Nacht nicht überleben. 
PÅL FLIDA.
Da mener jeg, han har stævnet os for sent til sig. 
PAUL FLIDA.
Dann, mein’ ich, hat er uns zu spät zu sich beschieden. 
SIRA VILJAM.
Nej, nej, – han har fuld samling og lidt kræfter også, – hvert øjeblik spørger han, om ikke jarlen snart kommer. 
SIRA VILJAM.
Nein, nein, – er hat volles Bewußtsein und auch noch einige Kraft, – jeden Augenblick fragt er, ob der Jarl nicht bald kommt. 
PÅL FLIDA.
I kalder ham endnu for jarl; véd I ikke, at kongen har givet ham navn af hertug? 
PAUL FLIDA.
Ihr nennt ihn noch Jarl; wißt Ihr nicht, daß der König ihm den Herzogsnamen verliehen hat? 
SIRA VILJAM.
Jo, jo visst; – det er bare slig en gammel vane. Hys –
(han og Pål Flida slår kors og bøjer sig. Ud fra bispens kammer kommer to kordrenge med lys, derefter to andre med røgelsekar; efter dem prester, der bærer kalk, disk, et krusifiks og en kirkefane; bagefter følger et tog af prester og munke; kordrenge med lys og røgelsekar slutter processionen, der langsomt bevæger sig ind i kapellet, hvis dør lukkes efter dem.)  
SIRA VILJAM.
Ja, gewiß, ja – es ist nur so eine alte Gewohnheit. Pst!
Er und Paul Flida bekreuzigen und verneigen sich. Aus des Bischofs Kammer kommen zwei Chorknaben mit Lichtern, dann zwei andere mit Weihrauchfässern; darauf Priester, die Kelch, Tisch, ein Kruzifix und eine Kirchenfahne tragen; ihnen folgt ein Zug von Priestern und Mönchen; Chorknaben mit Lichtern und Weihrauchfässern beschließen die Prozession, die sich langsam zur Kapelle bewegt, deren Tür sich hinter ihnen schließt. 
PÅL FLIDA.
Nu har da den gamle herre gjort op med denne verden. 
PAUL FLIDA.
Da hat nun der alte Herr mit dieser Welt abgeschlossen. 
SIRA VILJAM.
Jeg kan vel sige ham, at hertug Skule kommer så snart ske kan? 
SIRA VILJAM.
Ich darf ihm wohl sagen, daß Herzog Skule jeden Augenblick kommen kann? 
PÅL FLIDA.
Han går lige fra bryggen og her op i bispegården. Farvel!
(går.)
(Flere prester, hvoriblandt Peter, samt tjenere hos bispen kommer ud fra venstre med tepper, puder og et stort fyrfad.)  
PAUL FLIDA.
Er geht von der Brücke geraden. Wegs hierher nach dem Bischofshofe. Lebt wohl! Ab. Mehrere Priester, darunter PETER, nebst Dienern des Bischofs treten zur Linken heraus mit Decken, Kissen und einem großen Kohlenbecken. 
SIRA VILJAM.
Hvad skal dette til? 
SIRA VILJAM.
Was soll das? 
EN PREST
(reder op på bænken).
Bispen vil ligge herude. 
EIN PRIESTER
macht die Bank in Ordnung.
Der Bischof wünscht hier draußen zu liegen. 
SIRA VILJAM.
Men er det rådeligt? 
SIRA VILJAM.
Aber ist das ratsam? 
PRESTEN.
Mester Sigard mener, vi kan gerne føje ham. Der er han alt.
(Bisp Nikolas kommer ud, støttet af mester Sigard og en prest. Han er i bispedragt, men uden stav og hue.)  
DER PRIESTER.
Meister Sigard meint, wir sollten ihm nur seinen Willen tun. Da ist er schon.
BISCHOF NIKOLAS erscheint, von MEISTER SIGARD und einem Priester unterstützt. Er ist im Bischofsornat, doch ohne Mitra und Stab. 
BISP NIKOLAS.
Tænd flere lys! (Han bringes til sæde på bænken ved fyrfadet og dækkes til med tepperne.) Viljam! Nu har jeg fået forladelse for alle mine synder! De tog dem med allesammen; – jeg synes jeg er så let nu. 
BISCHOF NIKOLAS
Steckt mehr Lichter an! Er wird zu der Bank neben dem Kohlenbecken geleitet und in die Decken gehüllt. Viljam, jetzt hab’ ich Vergebung erlangt für alle meine Sünden! Sie nahmen sie alle mit – mir ist jetzt so leicht. 
SIRA VILJAM.
Hertugen har budsendt jer, herre; han er alt indenfor Hovedø. 
SIRA VILJAM.
Der Herzog hat Euch einen Boten gesandt, Herr, – er selbst ist schon diesseits Hovedö. 
BISP NIKOLAS.
Det er godt, meget godt. Kongen vil vel også snart være her. Jeg har været en syndig hund i mine dage, Viljam; jeg har forbrudt mig svarlig mod kongen. Presterne derinde de sagde, at alle mine synder skulde være mig forladt; – ja, det kan være vel nok; men de har så godt for at love, de; det er ikke dem, jeg har forbrudt mig imod. Nej, nej – det er nok tryggest, at få det fra kongens egen mund. (udbryder heftigt:) Lys, siger jeg! Her er så mørkt herinde. 
BISCHOF NIKOLAS.
Das ist gut, sehr gut. Der König wird auch wohl bald hier sein. Ich war ein sündiger Hund all mein Lebtage, Viljam; ich habe mich schwer an dem König vergangen. Die Priester drinnen, die sagten, daß all meine Sünden mir vergeben sein sollen; – ja, das mag wohl sein; aber die haben gut versprechen; an ihnen hab’ ich mich nicht vergangen. Nein, nein – es ist wohl das Sicherste, es aus des Königs eignem Munde zu hören. Heftig auffahrend. Licht, sag’ ich! Es ist so dunkel hier. 
SIRA VILJAM.
Her er tændt – 
SIRA VILJAM.
Die Lichter sind ja schon – 
MESTER SIGARD
(standser ham med et tegn og nærmer sig bispen).
Hvorledes har I det, herre? 
MEISTER SIGARD
winkt ihm zu schweigen und nähert sich dem Bischof.
Wie geht’s Euch, Herr? 
BISP NIKOLAS.
Å jo, – å jo; jeg er kold på hænder og fødder. 
BISCHOF NIKOLAS.
Nun, so so, – so so, meine Hände und Füße sind kalt. 
MESTER SIGARD
(halvhøjt, idet han flytter fyrfadet nærmere).
Hm, – det er begyndelsen til enden. 
MEISTER SIGARD
halblaut, indem er das Kohlenbecken näher rückt.
Hm, – das ist der Anfang vom Ende. 
BISP NIKOLAS
(angst til Viljam).
Jeg har sagt, at otte munke skal synge og bede for mig i kapellet inat. Hav øje med dem; der er dovne svende iblandt. 
BISCHOF NIKOLAS
ängstlich zu Viljam.
Ich habe gesagt, acht Mönche sollen heut Nacht in der Kapelle für mich singen und beten. Hab’ ein Aug’ auf sie; es sind faule Knechte drunter. 
SIRA VILJAM
(peger taus mod kapellet, hvorfra høres sang, som vedbliver under det følgende).
 
SIRA VILJAM
deutet stumm auf die Kapelle, aus der Gesang ertönt, der während der folgenden Szene fortdauert. 
BISP NIKOLAS.
Så meget ugjort endnu, og så gå fra det altsammen! Så meget ugjort, Viljam! 
BISCHOF NIKOLAS.
So vieles noch ungetan, und all das verlassen zu müssen! So vieles ungetan, Viljam! 
SIRA VILJAM.
Herre, tænk på det himmelske! 
SIRA VILJAM.
Herr, denkt an das Himmlische! 
BISP NIKOLAS.
Jeg har tiden for mig; – udpå morgenstunden, mener mester Sigard – 
BISCHOF NIKOLAS.
Ich habe noch Zeit vor mir; – bis zur Morgenstunde, meint Meister Sigard – 
SIRA VILJAM.
Herre, herre! 
SIRA VILJAM.
Herr, Herr! 
BISP NIKOLAS.
Giv mig mitra og stav! – Du har godt ved at sige jeg skal tænke – (en prest bringer det forlangte.) Så, sæt huen der, den er mig for tung; giv mig staven i hånd; så, nu er jeg rustet. En bisp! – Den onde tør ikke gå mig på livet nu! 
BISCHOF NIKOLAS.
Gebt mir Mitra und Stab! – Du hast gut reden, daß ich denken soll an – Ein Priester bringt das Verlangte. So, leg die Mütze dahin, sie ist mir zu schwer; gib mir den Stab in die Hand; so, jetzt bin ich gerüstet. Ein Bischof! – Jetzt kann mir der Böse nichts anhaben! 
SIRA VILJAM.
Vil I ellers noget? 
SIRA VILJAM.
Wünscht Ihr sonst noch etwas? 
BISP NIKOLAS.
Nej. Jo, sig mig; – Peter, Andres Skjaldarbands søn, – alle taler så godt om ham – 
BISCHOF NIKOLAS.
Nein. Doch, – sage mir: – Peter, der Sohn von Andres Skjaldarband, – alle sprechen so gut von ihm – 
SIRA VILJAM.
Han er visselig en skyldfri sjæl. 
SIRA VILJAM.
Er ist gewiß eine schuldlose Seele. 
BISP NIKOLAS.
Peter, du skal våge hos mig til kongen eller hertugen kommer. Gå ud sålænge, I andre, men vær ved hånden.
(Alle, undtagen Peter, går ud til højre.)  
BISCHOF NIKOLAS.
Peter, Du sollst bei mir wachen, bis der König oder der Herzog kommt. Geht so lange hinaus, Ihr anderen, – aber seid bei der Hand!
Alle, mit Ausnahme Peters, gehen rechts ab. 
BISP NIKOLAS
(efter et kort ophold).
Peter! 
BISCHOF NIKOLAS
nach einer kurzen Pause.
Peter! 
PETER
(nærmer sig).
Herre? 
PETER
nähert sich.
Herr! 
BISP NIKOLAS.
Har du aldrig set gamle mænd dø? 
BISCHOF NIKOLAS.
Hast Du nie alte Leute sterben sehen? 
PETER.
Nej. 
PETER.
Nein. 
BISP NIKOLAS.
Rædde er de allesammen; det tør jeg sværge på! Der på bordet ligger et stort brev med segl for; giv mig det. (Peter bringer brevet.) Det er til din moder. 
BISCHOF NIKOLAS.
Feig sind sie alle zusammen; das könnt’ ich beschwören! Da auf dem Tisch liegt ein großer Brief mit Siegel; gib mir den! Peter bringt den Brief. Er ist an Deine Mutter. 
PETER.
Til min moder? 
PETER.
An meine Mutter? 
BISP NIKOLAS.
Du får rejse nordover til Hålogaland med det. Jeg har skrevet til hende om en stor og vigtig sag; der er kommet tidende fra din fader. 
BISCHOF NIKOLAS.
Du sollst damit nordwärts reisen nach Hålogaland. Ich hab’ ihr über eine große und wichtige Sache geschrieben; es ist Botschaft von Deinem Vater gekommen. 
PETER.
Han strider som en herrens kæmpe i det hellige land. Falder han der, så falder han på vigslet grund; thi der er hver fodsbred jord hellig. Jeg minder Gud om ham i alle mine bønner. 
PETER.
Er kämpft als ein Streiter des Herrn im heiligen Lande. Fällt er dort, so fällt er auf geweihtem Boden; denn dort ist jeder Fußbreit Erde heilig. Ich flehe zu Gott für ihn in allen meinen Gebeten. 
BISP NIKOLAS.
Er Andres Skjaldarband dig kær? 
BISCHOF NIKOLAS.
Ist Andres Skjaldarband Dir teuer? 
PETER.
Han er en hæderlig mand; men der lever en anden mand, hvis storhed min moder ligesom fostrede og nærede mig med. 
PETER.
Er ist ein ehrenwerter Mann; aber es lebt ein anderer Mann, mit dessen Größe meine Mutter mich sozusagen von der Wiege an genährt und auferzogen hat. 
BISP NIKOLAS
(hurtig og spændt).
Er det hertug Skule? 
BISCHOF NIKOLAS
hastig und mit Spannung.
Ist’s Herzog Skule? 
PETER.
Ja, hertugen, – Skule Bårdssøn. Min moder har kendt ham i yngre dage. Hertugen må visselig være den ypperste mand i landet! 
PETER.
Ja, der Herzog, – Skule Bårdsson. Meine Mutter hat ihn in jüngeren Tagen gekannt. Fürwahr, der Herzog muß der herrlichste Mann im Lande sein! 
BISP NIKOLAS.
Der er brevet; rejs nordover med det straks! – Synger de ikke derinde? 
BISCHOF NIKOLAS.
Da ist der Brief; mach’ Dich sofort auf damit gen Norden! – Singen sie nicht da drinnen? 
PETER.
Jo, herre! 
PETER.
Ja, Herr! 
BISP NIKOLAS.
Otte svære karle med struber som basuner, det må dog vel hjælpe noget, véd jeg? 
BISCHOF NIKOLAS.
Acht handfeste Burschen mit Kehlen wie Posaunen, – das wird doch wohl etwas helfen, denk’ ich? 
PETER.
Herre, herre, jeg vilde bede selv! 
PETER.
Herr, Herr, ich würde selber beten! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login