You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
PETER.
Ja, min fader, jeg er rede. 
PETER.
Ja, Vater, ich bin bereit. 
KONG SKULE
(ser opad).
Gud, jeg er en fattig mand, jeg har kun mit liv at give; men tag det, og berg Håkons store kongstanke. – Se så, ræk mig din hånd. 
KÖNIG SKULE
emporblickend.
Gott, ich bin ein armer Mann, ich habe nichts als mein Leben darzubringen – aber nimm es hin und rette Håkons großen Königsgedanken. – So, jetzt reich mir Deine Hand. 
PETER.
Her er min hånd, fader. 
PETER.
Da ist meine Hand, Vater. 
KONG SKULE.
Og vær ikke ræd for det, som nu kommer. 
KÖNIG SKULE.
Und fürchte Dich nicht vor dem, was da kommen wird. 
PETER.
Nej, fader, jeg er ikke ræd, når jeg går sammen med dig. 
PETER.
Nein, Vater, ich fürchte mich nicht, wenn ich mit Dir zusammen gehe. 
KONG SKULE.
Tryggere vej har vi to aldrig gået sammen. (Han åbner porten; bymændene står i mængde udenfor med løftede våben.) Her er vi; vi kommer frivilligt; – men hug ham ikke i ansigtet.
(De går udenfor, hånd i hånd; porten glider til.)  
KÖNIG SKULE.
Einen schwereren Weg sind wir nie mitsammen gegangen. Er öffnet die Pforte; die Städter stehen mit erhobenen Waffen draußen geschart. Da sind wir – wir kommen freiwillig; – doch schlagt ihm nicht ins Angesicht!
Sie gehen Hand in Hand hinaus; die Pforte fällt hinter ihnen zu. 
EN STEMME.
Sigt ikke, spar ikke; – hug dem, hvor I kan! 
EINE STIMME.
Zielt nicht, schont sie nicht; – schlagt zu, wo Ihr könnt! 
KONG SKULES STEMME.
Uhæderligt er det at handle så med høvdinger!
(Kort våbenlarm; derpå høres tunge fald; alt bliver et øjeblik stille.)  
KÖNIG SKULES STIMME.
Unrühmlich ist’s, so mit Häuptlingen zu verfahren!
Kurzer Waffenlärm; dann hört man zweimal einen dumpfen Fall; einen Augenblick ist alles still. 
EN STEMME.
De er døde beggeto!
(Kongsluren lyder.)  
EINE STIMME.
Sie sind alle beide tot!
Das Königshorn erschallt. 
EN ANDEN STEMME.
Der kommer kong Håkon med al sin hird! 
EINE ANDRE STIMME.
Da kommt König Håkon mit seinem ganzen Gefolge! 
MÆNGDEN.
Hil eder, Håkon Håkonssøn; nu har I ingen fiender mere! 
DIE MENGE.
Heil Euch, Håkon Håkonsson; – jetzt habt Ihr keine Feinde mehr! 
GREGORIUS JONSSØN
(standser lidt ved de døde).
Så kom jeg dog for sent!
(går ind i klostergården.)  
GREGORIUS JONSSON
bleibt einen Augenblick bei den Toten stehen.
So bin ich doch zu spät gekommen!
Er betritt den Klosterhof. 
DAGFINN BONDE.
Usaligt for Norge, om I var kommen før! (råber ud.) Her ind, kong Håkon! 
DAGFINN.
Unselig für Norwegen, wenn Ihr früher gekommen wäret! Ruft: Hier herein, König Håkon! 
HÅKON
(standsende).
Liget ligger mig ivejen! 
HÅKON
bleibt stehen.
Die Leiche liegt mir im Wege! 
DAGFINN BONDE.
Vil Håkon Håkonssøn frem, så får han gå over Skule Bårdssøns lig! 
DAGFINN.
Will Håkon Håkonsson vorwärts, so muß er über Skule Bårdssons Leiche. 
HÅKON.
I Guds navn da!
(Stiger over liget og kommer ind.)  
HÅKON.
In Gottes Namen denn!
Er schreitet über die Leiche und tritt ein. 
DAGFINN BONDE.
Endelig kan I gå til kongsværket med frie hænder. Derinde har I dem, I elsker; i Nidaros ringes freden ind i landet, og derude ligger han, som var jer værst af alle. 
DAGFINN.
Endlich könnt Ihr mit freien Händen an Euer Königswerk gehen. Da drinnen sind die, die Ihr liebt; – zu Nidaros wird der Frieden im Lande eingeläutet – und draußen liegt der, so Euch der ärgste war von allen. 
HÅKON.
Hver mand dømte ham galt; der var en gåde ved ham. 
HÅKON.
Ein jeder hat ihn schief beurteilt – es war ein Rätsel an ihm. 
DAGFINN BONDE.
En gåde? 
DAGFINN.
Ein Rätsel? 
HÅKON
(griber ham om armen og siger sagte):
Skule Bårdssøn var Guds stedbarn på jorden; det var gåden ved ham.
(Kvindernes sang lyder højere fra kapellet; alle klokker bliver ved at ringe i Nidaros.) 
HÅKON
faßt ihn beim Arm und sagt leise:
Skule Bårdsson war Gottes Stiefkind auf Erden – das war das Rätsel an ihm!
Der Gesang der Frauen erschallt lauter aus der Kapelle; alle Glocken läuten in Nidaros fort.  
Teppet faller.


 
Der Vorhang fällt.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login