Bibliotheca Polyglotta

Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Complete text

LIND.
Sig ikke det; det aner mig han skiller
mig ved min lykke, når og hvor han kan.
Den fyr er jo en daglig gæst herude,
er rig og ugift, fører jer omkring;
kort sagt, min elskte, der er tusind ting,
som ej kan andet os end ondt bebude.

LIND.
Hush; I’ve a deep foreboding that the man
Will rob me of my treasure, if he can.
The fellow, as we know, comes daily down,
Is rich, unmarried, takes you round the town;
In short, my own, regard it as we will,
There are a thousand things that bode us ill.

ANNA
(med et suk).
O det var synd; her var så godt idag.

ANNA
[sighing].
Oh, it’s too bad; to-day was so delicious!

FALK
(deltagende til Lind).
Ja slip ej lykken for en rodløs grille;
vent i det længste før du toner flag.

FALK
[sympathetically to LIND].
Don’t wreck your joy, unfoundedly suspicious,
Don’t hoist your flag till time the truth disclose--

ANNA.
Gud! Frøken Skære ser på os; ti stille!
(hun og Lind fjerner sig til forskellige kanter.)

ANNA.
Great God! Miss Jay is looking; hush, be still!
[She and LIND withdraw in different directions.]

FALK
(ser efter Lind).
Der går han til sin ungdoms nederlag.

FALK
[looking after LIND].
So to the ruin of his youth he goes.

GULDSTAD
(som imidlertid har stået ved trappen i samtale med fru Halm og frøken Skære, nærmer sig og slår ham på skuldren).
Nå, står man her og grunder på et digt?

GULDSTAD.
[Who has meantime been conversing on the steps with MRS. HALM and MISS JAY, approaches FALK and slaps him on the shoulder.]
Well, brooding on a poem?

FALK.
Nej, på et drama.

FALK.
No, a play.

GULDSTAD.
Det var da som fanden; –
jeg trode ej, De gav Dem af med sligt.

GULDSTAD.
The deuce;--I never heard it was your line.

FALK.
Nej dette her er også af en anden,
en ven af mig, ja af os beggeto; –
en fejende forfatter kan De tro.
Tænk Dem, fra middagstider og til kveld
han digtet har en hel idyl tilende.

FALK.
O no, the author is a friend of mine,
And your acquaintance also, I daresay.
The knave’s a dashing writer, never doubt.
Only imagine, in a single day
He’s worked a perfect little Idyll out.

GULDSTAD
(polidsk).
Og slutningen er god!

GULDSTAD
[slily].
With happy ending, doubtless!

FALK.
De véd da vel
at teppet falder først – med ham og hende.
Men det er blot en del af trilogien;
bagefter kommer nok forfattersvien,
når nummer to, forlovelsens komedie,
skal digtes gennem lange akter fem,
og stoffets tråd skal spindes ud af dem
til ægteskabets drama, som det tredje.

FALK.
You’re aware,
No curtain falls but on a plighted pair.
Thus with the Trilogy’s First Part we’ve reckoned;
But now the poet’s labour-throes begin;
The Comedy of Troth-plight, Part the Second,
Thro’ five insipid Acts he has to spin,
And of that staple, finally, compose
Part Third,--or Wedlock’s Tragedy, in prose.

GULDSTAD
(smilende).
Man skulde tro forfatterlyst var smitsom.

GULDSTAD
[smiling].
The poet’s vein is catching, it would seem.

FALK.
Så? Hvorfor det?

FALK.
Really? How so, pray?

GULDSTAD.
Jeg mener forsåvidtsom
jeg også går og grunder på en digtning, –
(hemmelighedsfuldt.)
en faktisk en, – foruden alskens svigtning.

GULDSTAD.
Since I also pore
And ponder over a poetic scheme,--
[Mysteriously.]
An actuality--and not a dream.

FALK.
Og hvem er helten, om man spørge tør?

FALK.
And pray, who is the hero of your theme?

GULDSTAD.
Det siger jeg imorgen, ikke før.

GULDSTAD.
I’ll tell you that to-morrow--not before.

FALK.
Det er Dem selv!

FALK.
It is yourself!

GULDSTAD.
Tror De, som slig, mig duelig?

GULDSTAD.
You think me equal to it?

FALK.
En bedre helt var sikkert ikke mulig.
Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes
fra landets friluft, ej fra byens kvalm?

FALK.
I’m sure no other mortal man could do it.
But then the heroine? No city maid,
I’ll swear, but of the country, breathing balm?

GULDSTAD
(truer med fingeren).
Hys, – det er knuden og med den må ventes! –
(slår over i en anden tone.)
Sig mig, hvad synes De om frøken Halm?

GULDSTAD
[lifting his finger].
Ah,--that’s the point, and must not be betrayed!--
[Changing his tone.]
Pray tell me your opinion of Miss Halm.

FALK.
Å, hende kender De visst meget bedre;
min dom kan hverken skæmme eller hædre. –
(smilende.)
Men vogt Dem bare, at det ej går galt
med dette „digt“, hvorom De har fortalt.
Sæt at jeg kunde Deres tillid svige
og omkalfatre udfald og intrige.

FALK.
O you’re best able to pronounce upon her;
My voice can neither credit nor dishonour,--
[Smiling.]
But just take care no mischief-maker blot
This fine poetic scheme of which you talk.
Suppose I were so shameless as to balk
The meditated climax of the plot?

GULDSTAD
(godmodigt).
Nå ja, så vilde jeg mit Amen sige.

GULDSTAD
[good-naturedly].
Well, I would cry “Amen,” and change my plan.

FALK.
Det er et ord?

FALK.
What!

GULDSTAD.
De er jo mand af faget;
det var jo dumt, om Deres hjælp blev vraget
af en, der regnes må til fuskerlaget.
(går op mod baggrunden.)

GULDSTAD.
Why, you see, you are a letter’d man;
How monstrous were it if your skill’d design
Were ruined by a bungler’s hand like mine!
[Retires to the background.]

FALK
(i forbigående til Lind).
Du havde ret; grossereren går om
med morderplaner mod din unge lykke.
(fjerner sig.)

FALK
[in passing, to LIND].
Yes, you were right; the merchant’s really scheming
The ruin of your new-won happiness.

LIND
(dæmpet til Anna).
Der kan du se, at ej min frygt var tom;
vi må på timen ud med sproget rykke.
(de nærmer sig fru Halm, der tilligemed frøken Skære står ved huset.)

LIND
[aside to ANNA].
Now then you see, my doubting was not dreaming;
We’ll go this very moment and confess.
[They approach MRS. HALM, who is standing with Miss Jay by the house.]

GULDSTAD
(i samtale med Styver).
Et dejligt vejr ikveld.

GULDSTAD
[conversing with STIVER].
’Tis a fine evening.

STYVER.
Å ja såmen,
når man er oplagt –

STIVER.
Very likely,--when
A man’s disposed--

GULDSTAD
(spøgende).
Er der galt påfærde
med Deres kærlighed?

GULDSTAD
[facetiously].
What, all not running smooth
In true love’s course?

STYVER.
Ej just med den –

STIVER.
Not that exactly--

FALK
(der er kommen til).
Men med forlovelsen?

FALK
[coming up].
Then
With your engagement?

STYVER.
Det kunde være.

STIVER.
That’s about the truth.

FALK.
Hurra; du er da ikke blank og bar
for poesiens småmynt, kan jeg høre!

FALK.
Hurrah! Your spendthrift pocket has a groat
Or two still left, it seems, of poetry.

STYVER
(stødt).
Jeg skønner ej, hvad poesien har
med mig og min forlovelse at gøre.

STIVER
[stiffly].
I cannot see what poetry has got
To do with my engagement, or with me.

FALK.
Du skal ej skønne det; hvis elskov grunder
sit eget væsen ud, da går den under.

FALK.
You are not meant to see; when lovers prove
What love is, all is over with their love.

GULDSTAD
(til Styver).
Men er det noget, som kan rettes på,
så ud med det.

GULDSTAD
[to STIVER].
But if there’s matter for adjustment, pray
Let’s hear it.

STYVER.
Ja, jeg har hele dagen
funderet på at foredrage sagen,
men kan ej frem til konklusjonen nå.

STIVER.
I’ve been pondering all day
Whether the thing is proper to disclose,
But still the Ayes are balanced by the Noes.

FALK.
Jeg hjælper dig og skal mig fatte kort:
Alt fra du op til kæreste var rykket,
så har du følt dig, så at sige, trykket –

FALK.
I’ll right you in one sentence. Ever since
As plighted lover you were first installed,
You’ve felt yourself, if I may say so, galled--

STYVER.
Ja det til sine tider endog hårdt.

STIVER.
And sometimes to the quick.

FALK
(vedblivende).
Har følt dig svært betynget af forpligtelser,
som du gav fanden, hvis det blot gik an;
se det er tingen.

FALK.
You’ve had to wince
Beneath a crushing load of obligations
That you’d send packing, if good form permitted.
That’s what’s the matter.

STYVER.
Hvad er det for sigtelser!
Jeg har fornyet som en punktlig mand;
(henvendt til Guldstad.)
men mere kommer til i næste måned;
når man sig gifter, får man jo en kone –

STIVER.
Monstrous accusations!
My legal debts I’ve honestly acquitted;
But other bonds next month are falling due;
[To GULDSTAD.]
When a man weds, you see, he gets a wife--

FALK
(glad).
Nu er påny din ungdomshimmel blånet,
det var en genklang af din sangtids tone!
Så skal det være; jeg forstod det straks;
du trængte blot til vinger og en saks!

FALK
[triumphant].
Now your youth’s heaven once again is blue;
There rang an echo from your old song-life!
That’s how it is: I read you thro’ and thro’;
Wings, wings were all you wanted,--and a knife!

STYVER.
En saks?

STIVER.
A knife?

FALK.
Ja, viljesaksen, for at klippe
hvert bånd itu, så bort du kunde slippe,
og flyve ud –

FALK.
Yes, Resolution’s knife, to sever
Each captive bond, and set you free for ever,
To soar--

STYVER
(i vrede).
Nej, nu blir du for grov!
At sigte mig for brud på statens lov!
Jeg skulde tænke på at absentere mig?
Sligt er jo attentat på at blamere mig, –
verbalinjurier!

STIVER
[angrily].
Nay, now you’re insolent beyond
Endurance! Me to charge with violation
Of law,--me, me with plotting to abscond!
It’s libellous, malicious defamation,
Insult and calumny--

FALK.
Men er du gal!
Hvad er din mening da? Så tal dog – tal!

FALK.
Are you insane?
What is all this about? Explain! Explain!

GULDSTAD
(leende til Styver).
Ja, selv De kommer til at klare tanken!
hvad handles om?

GULDSTAD
[laughingly to STIVER].
Yes, clear your mind of all this balderdash!
What do you want?

STYVER
(griber sig sammen).
Et lån i sparebanken.

STIVER
[pulling himself together].
A trifling loan in cash.

FALK.
Et lån!

FALK.
A loan!

STYVER
(hurtigt til Guldstad).
Ja egentlig en endossent
for hundred daler eller så omtrent.

STIVER
[hurriedly to GULDSTAD].
That is, I mean to say, you know,
A voucher for a ten pound note, or so.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=cdf2b3bc-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display