You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
FALK
(rask).
Nu vel, vi to gør oprør mod en orden,
som ej naturens er, men kunstigt skabt! 
FALK
[eagerly].
Then let us two rise up and bid defiance
To this same order Art, not Nature, bred! 
SVANHILD
(ryster på hovedet).
Da, tro De mig, vort forbunds sag var tabt,
så visst, som det, vi træder på, er jorden. 
SVANHILD
[shaking her head].
Then were the cause for which we made alliance
Ruined, as sure as this is earth we tread. 
FALK.
Nej, der er sejr, hvor to går frem i enighed.
Vi vil ej sogne mer til platheds kirke,
som led af trivialitetens menighed!
Se, målet for personlighedens virke
er dog at stå selvstændig, sand og fri.
Det svigter ikke jeg og ikke De.
Et sjæleliv i Deres årer banker,
De ejer varme ord for stærke tanker.
De vil ej tåle formens snørliv lagt
om Deres hjerte, frit må det pulsere;
De fik ej stemme til at sekundere
i fælleskoret efter vedtægts takt. 
FALK.
No, triumph waits upon two souls in unity.
To Custom’s parish-church no more we’ll wend,
Seatholders in the Philistine community.
See, Personality’s one aim and end
Is to be independent, free and true.
In that I am not wanting, nor are you.
A fiery spirit pulses in your veins,
For thoughts that master, you have works that burn;
The corslet of convention, that constrains
The beating hearts of other maids, you spurn.
The voice that you were born with will not chime to
The chorus Custom’s baton gives the time to. 
SVANHILD.
Og tror De ikke smerten mangengang
mit syn har mørknet og gjort barmen trang?
Jeg vilde bryde mine egne veje – 
SVANHILD.
And do you think pain has not often pressed
Tears from my eyes, and quiet from my breast?
I longed to shape my way to my own bent-- 
FALK.
Ja, i den stille tanke? 
FALK.
“In pensive ease?” 
SVANHILD.
Nej, i dåd.
Men så kom tanterne med gode råd, –
de skulde sagen drøfte, granske, veje – –
(nærmere.)
den stille tanke, siger De; nej kækt et
forsøg jeg vovede – som malerinde. 
SVANHILD.
O, no, ’twas sternly meant.
But then the aunts came in with well-intended
Advice, the matter must be sifted, weighed--
[Coming nearer.]
“In pensive ease,” you say; oh no, I made
A bold experiment--in art. 
FALK.
Og så? 
FALK.
Which ended--? 
SVANHILD.
Det glap, thi evnen var mig nægtet;
men frihedstrangen lod sig ikke binde;
bag stafeliet søgte den theatret – 
SVANHILD.
In failure. I lacked talent for the brush.
The thirst for freedom, tho’, I could not crush;
Checked at the easel, it essayed the stage-- 
FALK.
Den plan blev sagtens også omkalfatret? 
FALK.
That plan was shattered also, I engage? 
SVANHILD.
Ja efter forslag af den ældste tante;
hun foretrak en plads som gouvernante – – 
SVANHILD.
Upon the eldest aunt’s suggestion, yes;
She much preferred a place as governess-- 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login