Bibliotheca Polyglotta

Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Complete text

FALK.
Ja, det er netop frihed,
at gøre heltud fyldest i sit kald;
og De, det véd jeg, blev af himlen viet
til værn for mig mod skønheds syndefald.
Jeg må, som fuglen jeg blev opkaldt efter,
mod vinden stige, skal jeg højden nå;
De er den luftning, jeg kan vugges på;
ved Dem får først min vinge bærekræfter.
Vær min, vær min, til De blir verdens eje, –
når løvet falder, skilles vore veje.
Syng Deres sjælerigdom i mig ind,
og jeg skal give digt for digt tilbage;
så kan De ældes under lampeskin,
som træet gulner, uden kval og klage.

FALK.
Yes, free, for freedom’s all-in-all
Is absolutely to fulfil our Call.
And you by heaven were destined, I know well,
To be my bulwark against beauty’s spell.
I, like my falcon namesake, have to swing
Against the wind, if I would reach the sky!
You are the breeze I must be breasted by,
You, only you, put vigour in my wing:
Be mine, be mine, until the world shall take you,
When leaves are falling, then our paths shall part.
Sing unto me the treasures of your heart,
And for each song another song I’ll make you;
So may you pass into the lamplit glow
Of age, as forests fade without a throe.

SVANHILD
(med undertrykt bitterhed).
Jeg kan ej takke for den gode vilje,
skønt klart den viser Deres hjertelag.
De ser på mig, som barnet på en silje,
der skæres kan til fløjte for en dag.

SVANHILD
[with suppressed bitterness].
I cannot thank you, for your words betray
The meaning of your kind solicitude.
You eye me as a boy a sallow, good
To cut and play the flute on for a day.

FALK.
Ja, det er bedre end i sumpen stå,
til høsten kvæler den med tåger grå.
(heftigt.)
De må! De skal! Ja, det er Deres pligt
at skænke mig, hvad Gud Dem gav så rigt.
Hvad De kun drømmer, gror i mig til digt!
Se fuglen der, – uvittigt jeg den slog;
den var for Dem, som sangens bøgers bog.
O, svigt mig ikke; syng for mig som den, –
mit liv skal give digt for sang igen!

FALK.
Yes, better than to linger in the swamp
Till autumn choke it with her grey mists damp!
[Vehemently.]
You must! you shall! To me you must present
What God to you so bountifully lent.
I speak in song what you in dreams have meant.
See yonder bird I innocently slew,
Her warbling was Song’s book of books for you.
O, yield your music as she yielded hers!
My life shall be that music set to verse!

SVANHILD.
Og når De kan mig, og når jeg er tom
og sunget har min sidste sang fra grenen, –
hvad så?

SVANHILD.
And when you know me, when my songs are flown,
And my last requiem chanted from the bough,--
What then?

FALK
(betragter hende).
Hvad så? Nå ja, så husk Dem om.
(peger ud i haven.)

FALK
[observing her].
What then? Ah, well, remember now!
[Pointing to the garden.]

SVANHILD
(sagte).
O ja, jeg husker De kan bruge stenen.

SVANHILD
[gently].
Yes, I remember you can drive a stone.

FALK
(ler hånligt).
Det er den frihedssjæl De pralte med, –
den, som gad vove, når kun målet var der!
(med styrke.)
Jeg har Dem målet vist; giv nu et svar, der
for evigt strækker til.

FALK
[with a scornful laugh].
This is your vaunted soul of freedom therefore!
All daring, if it had an end to dare for!
[Vehemently.]
I’ve shown you one; now, once for all, your yea
Or nay.

SVANHILD.
De svaret véd:
På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem.

SVANHILD.
You know the answer I must make you:
I never can accept you in your way.

FALK
(koldt afbrydende).
Så nok om den ting; lad så verden få Dem.

FALK
[coldly, breaking off].
Then there’s an end of it; the world may take you!

SVANHILD
(har i taushed vendt sig fra ham. Hun støtter hænderne mod altanensrækværk og hviler hovedet på dem).

[SVANHILD has silently turned away. She supports her hands upon the verandah railing, and rests her head upon them.]

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=ce217e86-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display