You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
FRU STRÅMAND.
At drømme sligt er forbud for en skat. 
MRS. STRAWMAN.
It’s treasure such a dream prognosticates. 
FRØKEN SKÆRE
(med et nik).
Ja, – næste dag han blev for byskat pantet.
(Damerne slår kreds om Lind og går samtalende med ham opover i haven.)  
MISS JAY
[nodding].
Yes, and next day they sued him for the rates.
[The ladies make a circle round LIND and go in conversation with him into the garden.] 
STRÅMAND
(fortsættende til Anna, der næsten søger at undgå ham).
Af disse grunde, kære unge barn,
af disse grunde, hentet fra fornuften,
ja fra moralen og tildels fra skriften,
De indser nu, at slig en meningsskiften
må kaldes ganske greben ud af luften. 
STRAWMAN
[continuing, to ANNA, who faintly tries to escape].
From these considerations, daughter mine,
From these considerations, buttressed all
With reason, morals, and the Word Divine,
You now perceive that to desert your Call
Were absolutely inexcusable. 
ANNA
(halvt grædende).
Ja, Gud, – jeg er endnu så uerfaren – – 
ANNA
[half crying].
Oh! I’m so young-- 
STRÅMAND.
Og det er så naturligt, at man har en
utidig frygt for faren og for snaren;
men lad ej tvivlen få Dem i sit garn, –
vær uforsagt; spejl Dem i mig og Maren! 
STRAWMAN.
And it is natural,
I own, that one should tremble to essay
These perils, dare the lures that there waylay;
But from doubt’s tangle you must now break free,--
Be of good cheer and follow Moll and me! 
FRU STRÅMAND.
Ja, jeg har hørt idag af Deres Moder,
at jeg var ligeså forknyt, som De,
da vi fik kaldet – 
MRS. STRAWMAN.
Yes, your dear mother tells me that I too
Was just as inconsolable as you
When we received our Call-- 
STRÅMAND.
Det var og fordi
hun skulde bort fra hovedstadens goder;
men da vi havde samlet nogle skillinger,
og da vi havde fåt de første tvillinger,
så gik det over. 
STRAWMAN.
And for like cause--
The fascination of the town--it was;
But when a little money had come in,
And the first pairs of infants, twin by twin,
She quite got over it. 
FALK
(sagte til Stråmand).
Bravo! De er stor
som taler! 
FALK
[sotto voce to STRAWMAN].
Bravo, you able
Persuader. 
STRÅMAND
(nikker til ham og vender sig atter til Anna).
Hold De derfor Deres ord!
Skal mennesket forsage? Falk fortæller,
at kaldet ikke er så ringe heller; –
så var det jo? 
STRAWMAN
[nodding to him and turning again to ANNA].
Now you’ve promised me, be stable.
Shall man renounce his work? Falk says the Call
Is not so very slender after all.
Did you not, Falk? 
FALK.
Nej, pastor – 
FALK.
Nay, pastor-- 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login