You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
SVANHILD
(peger mod huset).
Derinde er der fest i alle sale,
der lyser lamper for de unge to,
der lyder glade venners sang og tale.
Fra alfarvejen skulde hvermand tro,
at der er lykken – blandt de glade røster.
(medlidende.)
Du verdens lykkebarn, – du stakkels søster! 
SVANHILD
[pointing to the house].
The whole house, see, is making feast to-night.
There, in their honour, every room’s alight,
There cheerful talk and joyous song ring out;
On the highroad no passer-by will doubt
That men are happy where they are so gay.
[With compassion.]
Poor sister!--happy in the great world’s way! 
FALK.
Du siger stakkels? 
FALK.
“Poor” sister, say you? 
SVANHILD.
Har hun ikke delt
sit sjæleguld med ham og alle frender,
sat ud sin kapital på hundred hænder,
så ingen skylder hende summen helt?
Hos ingen af dem har hun alt at kræve,
for ingen af dem har hun helt at leve.
O, jeg er tifold rigere end hun;
jeg har en eneste i verden kun.
Tomt var mit hjerte, da med sejersfaner,
med tusindfoldig sang du drog derind;
du råder der på alle tankens baner;
lig vårens vellugt fylder du mit sind.
Ja, jeg må takke Gud i denne time,
at jeg var ensom indtil dig jeg fandt, –
at jeg var død og hørte klokken kime,
som kaldte mig til lys fra livets tant. 
SVANHILD.
Has she not divided
With kith and kin the treasure of her soul,
Her capital to fifty hands confided,
So that not one is debtor for the whole?
From no one has she all things to receive,
For no one has she utterly to live.
O beside my wealth hers is little worth;
I have but one possession upon earth.
My heart was lordless when with trumpet blare
And multitudinous song you came, its king,
The banners of my thought your ensign bear,
You fill my soul with glory, like the spring.
Yes, I must needs thank God, when it is past,
That I was lonely till I found out thee,--
That I lay dead until the trumpet blast
Waken’d me from the world’s frivolity. 
FALK.
Ja vi, de venneløse to i verden,
vi er de rige; vi har lykkens skat,
vi, som står udenfor og ser på færden
igennem ruden i den stille nat;
lad lamper lyse og lad toner klinge,
lad dem derinde sig i dansen svinge; –
se opad, Svanhild, – opad i det blå; –
der lyser også tusind lamper små – 
FALK.
Yes we, who have no friends on earth, we twain
Own the true wealth, the golden fortune,--we
Who stand without, beside the starlit sea,
And watch the indoor revel thro’ the pane.
Let the lamp glitter and the song resound,
Let the dance madly eddy round and round;--
Look up, my Svanhild, into yon deep blue,--
There glitter little lamps in thousands, too-- 
SVANHILD.
Lyt, stilt, du elskte, – i den svale kveld
går gennem lindens løv et tonevæld – 
SVANHILD.
And hark, beloved, thro’ the limes there floats
This balmy eve a chorus of sweet notes-- 
FALK.
Det er for os de tindrer højt i salen – 
FALK.
It is for us that fretted vault’s aglow-- 
SVANHILD.
Det er for os det synger gennem dalen! 
SVANHILD.
It is for us the vale is loud below! 
FALK.
Jeg føler mig som Guds forlorne barn;
jeg svigted ham og gik i verdens garn.
Da vinked han mig hjem med milde hænder;
og nu, jeg kommer, nu han lampen tænder,
bereder højtid for den fundne søn,
og skænker mig sit bedste værk i løn.
Fra denne stund jeg sværger, ej at svigte, –
men stå som væbnet vagt i lysets lejr.
Vi holder sammen, og vort liv skal digte
en højsang stærk om kærlighedens sejr! 
FALK.
I feel myself like God’s lost prodigal;
I left Him for the world’s delusive charms.
With mild reproof He wooed me to His arms;
And when I come, He lights the vaulted hall,
Prepares a banquet for the son restored,
And makes His noblest creature my reward.
From this time forth I’ll never leave that Light,--
But stand its armed defender in the fight;
Nothing shall part us, and our life shall prove
A song of glory to triumphant love! 
SVANHILD.
Og se, hvor let det er for to at vinde,
når han er mand – 
SVANHILD.
And see how easy triumph is for two,
When He’s a man-- 
FALK.
Og hun er heltud kvinde; –
det var ugørligt at to slige faldt! 
FALK.
She, woman thro’ and thro’;--
It is impossible for such to fall! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login