You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
FALK
(farer op).
Det tør De sige! 
FALK
[firing up].
You have the face to say so? 
GULDSTAD
(rolig).
Med erfarings ret.
Hvis nu De hende vandt – 
GULDSTAD
[quietly].
Years give right.
Say now you won her-- 
FALK
(trodsende).
Hvad så? 
FALK
[defiantly].
And what then? 
GULDSTAD
(langsomt og med eftertryk).
Ja sæt
hun turde alt på denne grundvold bygge,
og vove alt på dette ene kort, –
og livets storm så fejed grunden bort,
og blomsten falmed under tidens skygge? 
GULDSTAD
[slowly and emphatically].
Yes, say
She ventured in one bottom to embark
Her all, her all upon one card to play,--
And then life’s tempest swept the ship away,
And the flower faded as the day grew dark? 
FALK
(forglemmer sig og udbryder):
Ugørligt! 
FALK
[involuntarily].
She must not! 
GULDSTAD
(ser betydningsfuldt på ham).
Hm, så tænkte også jeg,
da jeg var ung, som De. I gamle dage
jeg brandt for en; da delte sig vor vej.
Igår vi mødtes; – intet er tilbage. 
GULDSTAD
[looking at him with meaning].
Hm. So I myself decided
When I was young, like you. In days of old
I was afire for one. Our paths divided.
Last night we met again;--the fire was cold. 
FALK.
Igår? 
FALK.
Last night? 
GULDSTAD
(smiler alvorligt).
Igår. De kender prestefruen – 
GULDSTAD.
Last night. You know the parson’s dame-- 
FALK.
Hvad? Det var hende, som – 
FALK.
What? It was she, then, who-- 
GULDSTAD.
Som tændte luen.
For hende sørged jeg i mange år,
og i dem alle stod hun for mit minde,
som den hun var, hin unge fagre kvinde,
dengang vi mødtes i den friske vår.
Nu tænder I den samme dårskabsild,
nu frister I det samme vovespil, –
se, derfor er det, at jeg siger: Varlig!
Stands lidt, og tænk jer om; – jer leg er farlig! 
GULDSTAD.
Who lit the flame.
Long I remembered her with keen regret,
And still in my remembrance she arose
As the young lovely woman that she was
When in life’s buoyant spring-time first we met.
And that same foolish fire you now are fain
To light, that game of hazard you would dare.
See, that is why I call to you--beware!
The game is perilous! Pause, and think again! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login