You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
STRÅMAND.
Ja, tænk dig, du! Han lo af os, ha, ha, –
(de ser målløse på hinanden.)  
STRAWMAN.
Yes, think! He laugh’d at us, ha, ha--but now--
[They gaze at each other speechless.] 
ANNA
(til Lind).
Nå, det var rigtig godt. Uf, han var fæl! 
ANNA
[to LIND].
That’s good! He was too horrid, to be sure! 
LIND
(omfavner og kysser hende).
Hurra, nu er du min i alle dele!
(de går opover i haven.)  
LIND
[embracing her].
Hurrah, now thou art mine, entire and whole.
[They go outside into the garden.] 
GULDSTAD
(ser tilbage mod Svanhild).
Her er nok noget brustet i en sjæl;
men det, som endnu lever, vil jeg hele. 
GULDSTAD
[looking back towards SVANHILD].
Something is shattered in a certain soul;
But what is yet alive in it I’ll cure. 
STRÅMAND
(får mælet igen og omfavner Styver).
Nu kan du trøstig blive ved at være
forlovet med din elskte frøken Skære! 
STRAWMAN
[recovering himself and embracing STIVER].
Now then, you can be very well contented
To have your dear fiancee for a spouse. 
STYVER.
Og du kan skue gladelig din slægt
forøget årligårs med unge Stråmænd! 
STIVER.
And you complacently can see your house
With little Strawmans every year augmented. 
STRÅMAND
(gnider sig fornøjet i hænderne og ser ud efter Falk).
Det var tilpas for ham, den frække knægt; –
så skal de ha'e det, disse kloge spåmænd!
(de går opover i samtale, idet fru Halm nærmer sig med Svanhild.)  
STRAWMAN
[Rubbing his hands with satisfaction and looking after FALK].
Insolent fellow! Well, it served him right;--
Would all these knowing knaves were in his plight!
[They go across in conversation; MRS. HALM approaches with SVANHILD.] 
FRU HALM
(dæmpet og ivrig).
Og intet binder dig? 
MRS. HALM
[aside eagerly].
And nothing binds you? 
SVANHILD.
Nej, intet binder. 
SVANHILD.
Nothing. 
FRU HALM.
Nu godt; så kender du en datters pligt – 
MRS. HALM.
Good, you know
A daughter’s duty-- 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login