Bibliotheca Polyglotta

Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Complete text

MARGIT.
Hel sælsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes mig en evig lang tid siden jeg var barn. (kaster sig ned i en stol.) Nå, sæt eder, min frænde! Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang. (med et tvungent smil.) Ja, I véd vel, vi er glade her på gården idag, – vi holder gilde.

MARGIT.
How strange! I must have been but a child then; and it seems to me a whole eternity since I was a child. [Throws herself down on a chair.] Well, sit you down, my kinsman! Rest you, for to-night you shall dance, and rejoice us with your singing. [With a forced smile.] Doubtless you know we are merry here to-day--we are holding a feast.

GUDMUND.
Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet.

GUDMUND.
’Twas told me as I entered your homestead.

BENGT.
Ja, idag for tre år siden blev jeg –

BENGT.
Aye, ’tis three years to-day since I became--

MARGIT
(afbrydende).
Min frænde har alt hørt det. (til Gudmund.) Vil I ikke lægge eders kappe bort?

MARGIT.
[Interrupting.]
My kinsman has already heard it. [To GUDMUND.] Will you not lay aside your cloak?

GUDMUND.
Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt, – koldere, end jeg havde ventet.

GUDMUND.
I thank you, Dame Margit; but it seems to me cold here--colder than I had foreseen.

BENGT.
Da er jeg både sved og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på. (til Margit.) Lad nu ikke tiden falde lang for vor gæst, mens jeg er ude. I kan jo snakke sammen om gamle dage.
(vil gå.)

BENGT.
For my part, I am warm enough; but then I have a hundred things to do and to take order for. [To MARGIT.] Let not the time seem long to our guest while I am absent. You can talk together of the old days.
[Going.]

MARGIT
(tvilrådig).
Går du? Vil du ikke heller –?

MARGIT.
[Hesitating.]
Are you going? Will you not rather--?

BENGT
(leende, til Gudmund, idet han kommer tilbage.)
Ser I vel; herr Bengt til Solhaug er manden, som forstår at færdes mellem kvindfolk. Der er ikke den stund så kort, at min hustru kan være mig foruden. (til Margit, idet han tager hende under hagen.) Vær du trøstig; jeg skal snart være hos dig.

BENGT.
[Laughing, to GUDMUND, as he comes forward again.]
See you well-- Sir Bengt of Solhoug is the man to make the women fain of him. How short so e’er the space, my wife cannot abide to be without me. [To MARGIT, caressing her.] Content you; I shall soon be with you again.
[He goes out to the back.]

MARGIT
(hen for sig).
Å, kval og harm at måtte lide alt dette.
(kort taushed.)

MARGIT.
[To herself.]
Oh, torture, to have to endure it all.
[A short silence.]

GUDMUND.
Hvorlunde lever eders søster kære?

GUDMUND.
How goes it, I pray, with your sister dear?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=c95353d8-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display