MARGIT.
I stuen er både gammen og glæde;
fruer og svende monne dansen træde.
Det blev mig så lummert om pande og bryst;
Gudmund var ikke derinde.
(ånder dybt.)
Herude er det godt; her er det tyst,
her svaler mig nattens vinde.
(grublende taushed.)
Denne hæslige tanke –; jeg kan ej forstå –;
den følger mig, hvor jeg end monne gå.
Flasken, – der rummer en gådefuld saft –?
En dråbe deraf i min – uvens bæger, –
så sagtelig sygner hans livsenskraft,
og intet i verden ham hjælper og læger.
(atter taushed.)
Vidste jeg, at Gudmund –; havde han mig kær, –
da agted jeg lidet –
(Gudmund kommer ud gennem husdøren.)
MARGIT.
In the hall there is gladness and revelry;
The dancers foot it with jest and glee.
The air weighed hot on my brow and breast;
For Gudmund, he was not there.
[She draws a deep breath.]
Out here ’tis better: here’s quiet and rest.
How sweet is the cool night air!
[A brooding silence.]
The horrible thought! Oh, why should it be
That wherever I go it follows me?
The phial--doth a secret contain;
A drop of this in my--enemy’s cup,
And his life would sicken and wither up;
The leech’s skill would be tried in vain.
[Again a silence.]
Were I sure that Gudmund--held me dear--
Then little I’d care for--
[GUDMUND enters from the house.]
