Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

NILS LYKKE.
Af ingenting, herre!

NILS LYKKE.
’Tis nought, Sir!

NILS STENSSØN
(drikker).
Det er en liflig vin, I har her på gården.

NILS STENSSON
(drinks).
A pretty vintage ye have in this house.

NILS LYKKE
(nærmer sig fortroligt).
Hør, – skulde det nu ikke være på tide at kaste masken?

NILS LYKKE
(approaches him confidentially).
Listen--were it not time now to throw off the mask?

NILS STENSSØN
(smilende).
Masken? Ja, det får I gøre som I selv synes.

NILS STENSSON
(smiling).
The mask? Why, do as seems best to you.

NILS LYKKE.
Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture!

NILS LYKKE.
Then off with all disguise. You are known, Count Sture!

NILS STENSSØN
(med latter).
Grev Sture? Tror I også, at jeg er grev Sture? (han rejser sig fra bordet.) I fejler, herre! Jeg er ikke grev Sture.

NILS STENSSON
(with a laugh).
Count Sture? Do you too take me for Count Sture? (Rises from the table.) You mistake, Sir; I am not Count Sture.

NILS LYKKE.
Virkelig ikke? Hvem er I da?

NILS LYKKE.
You are not? Then who are you?

NILS STENSSØN.
Mit navn er Nils Stenssøn.

NILS STENSSON.
My name is Nils Stensson.

NILS LYKKE
(ser smilende på ham).
Hm! Nils Stenssøn? Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til.

NILS LYKKE
(looks at him with a smile).
Hm! Nils Stensson? But you are not Sten Sture’s son Nils? The name chimes at least.

NILS STENSSØN.
Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjæl i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket. Som I véd, har han i mange år været forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig ledsaget ham, hvor han færdedes.

NILS STENSSON.
True enough; but God knows what right I have to bear it. My father I never knew; my mother was a poor peasant- woman, that was robbed and murdered in one of the old feuds. Peter Kanzler chanced to be on the spot; he took me into his care, brought me up, and taught me the trade of arms. As you know, King Gustav has been hunting him this many a year; and I have followed him faithfully, wherever he went.

NILS LYKKE.
Peder Kanzler har nok lært jer mere end våbenhåndværket, lader det til. – – Nu godt; I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer dog fra Sverig. Peder Kanzler har skikket eder hid for at finde en fremmed, som –

NILS LYKKE.
Peter Kanzler has taught you more than the trade of arms, meseems---- ---- Well, well; then you are not Nils Sture. But at least you come from Sweden. Peter Kanzler has sent you here to find a stranger, who----

NILS STENSSØN
(nikker listigt).
– som alt er funden.

NILS STENSSON
(nods cunningly).
----Who is found already.

NILS LYKKE
(noget usikker).
Og som I ikke kender?

NILS LYKKE
(somewhat uncertain).
And whom you do not know?

NILS STENSSØN.
Lige så lidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture!

NILS STENSSON.
As little as you know me; for I swear to you by God himself: I am not Count Sture!

NILS LYKKE.
Alvorligt, herre?

NILS LYKKE.
In sober earnest, Sir?

NILS STENSSØN.
Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var?

NILS STENSSON.
As truly as I live! Wherefore should I deny it, if I were?

NILS LYKKE.
Men hvor er da grev Sture?

NILS LYKKE.
Then where is Count Sture?

NILS STENSSØN
(dæmpet).
Ja, det er just hemmeligheden.

NILS STENSSON
(in a low voice).
Ay, that is just the secret.

NILS LYKKE
(hviskende).
Som er eder bekendt? Ikke så?

NILS LYKKE
(whispers).
Which is known to you, is it not?

NILS STENSSØN
(nikker).
Og som jeg har at meddele eder.

NILS STENSSON
(nods).
And which I have to tell to you.

NILS LYKKE.
Mig? Nu da, – hvor er han?

NILS LYKKE.
To me? Well then,--where is he?

NILS STENSSØN
(peger opad).

(NILS STENSSON points upwards.)

NILS LYKKE.
Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?

NILS LYKKE.
Up there? Lady Inger holds him hidden in the loft- room?

NILS STENSSØN.
Nej, visst ikke; I misforstår mig. (ser sig forsigtigt om.) Nils Sture er himlet.

NILS STENSSON.
Nay, nay; you mistake me. (Looks round cautiously.) Nils Sture is in Heaven!

NILS LYKKE.
Død! Hvor?

NILS LYKKE.
Dead? And where?

NILS STENSSØN.
På sin moders slot, – for tre uger siden.

NILS STENSSON.
In his mother’s castle,--three weeks since.

NILS LYKKE.
Ah, I bedrager mig! For fem, sex dage siden drog han over grænsen ind i Norge.

NILS LYKKE.
Ah, you are deceiving me! ’Tis but five or six days since he crossed the frontier into Norway.

NILS STENSSØN.
Å, det har været mig.

NILS STENSSON.
Oh, that was I.

NILS LYKKE.
Men kort tid tilforn havde greven vist sig i Dalarne. Almuen, som allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til konge.

NILS LYKKE.
But just before that the Count had appeared in the Dales. The people were restless already, and on his coming they broke out openly and would have chosen him for king.

NILS STENSSØN.
Ha-ha-ha; det var jo mig!

NILS STENSSON.
Ha-ha-ha; that was me too!

NILS LYKKE.
Eder?

NILS LYKKE.
You?

NILS STENSSØN.
Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid –

NILS STENSSON.
I will tell you how it came about. One day Peter Kanzler called me to him and gave me to know that great things were preparing. He bade me set out for Norway and go to Östråt, where I must be on a certain fixed day----

NILS LYKKE
(nikker).
Tredje aften efter Mortens-messe.

NILS LYKKE
(nods).
The third night after Martinmas.

NILS STENSSØN.
Der skulde jeg møde en fremmed –

NILS STENSSON.
I was to meet a stranger there----

NILS LYKKE.
Rigtig; det er mig.

NILS LYKKE.
Ay, right; I am he.

NILS STENSSØN.
Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne.

NILS STENSSON.
He was to tell me what more I had to do. Moreover, I was to let him know that the Count was dead of a sudden, but that as yet ’twas known to no one save to his mother the Countess, together with Peter Kanzler and a few old servants of the Stures.

NILS LYKKE.
Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra hverandre, – og der blev da intet af det hele.

NILS LYKKE.
I understand. The Count was the peasants’ rallying- point. Were the tidings of his death to spread, they would fall asunder,--and the whole project would come to nought.

NILS STENSSØN.
Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting.

NILS STENSSON.
Ay, maybe so; I know little of such matters.

NILS LYKKE.
Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for greven?

NILS LYKKE.
But how came you to give yourself out for the Count?

NILS STENSSØN.
Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er falden mig såmangen galskab ind i mine dage. Det var forresten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, – og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.

NILS STENSSON.
How came I to----? Nay, what know I? Many’s the mad prank I’ve hit on in my day. And yet ’twas not I hit on it neither; wherever I appeared in the Dales, the people crowded round me and greeted me as Count Sture. Deny it as I pleased, --’twas wasted breath. The Count had been there two years before, they said--and the veriest child knew me again. Well, be it so, thought I; never again will you be a Count in this life; why not try what ’tis like for once?

NILS LYKKE.
Nu, – og hvad tog I jer så videre for?

NILS LYKKE.
Well,--and what did you more?

NILS STENSSØN.
Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg foer over grænsen – ha-haha – så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme tilbage med trefire tusend mand – eller hvormange det nu var, – og så skulde det rigtig gå løs.

NILS STENSSON.
I? I ate and drank and took my ease. Pity ’twas that I must away again so soon. But when I set forth across the frontier--ha-ha-ha--I promised them I would soon be back with three or four thousand men--I know not how many I said--and then we would lay on in earnest.

NILS LYKKE.
Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?

NILS LYKKE.
And you did not bethink you that you were acting rashly?

NILS STENSSØN.
Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for sent.

NILS STENSSON.
Ay, afterwards; but then, to be sure, ’twas too late.

NILS LYKKE.
Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer.

NILS LYKKE.
It grieves me for you, my young friend; but you will soon come to feel the effects of your folly. Let me tell you that you are pursued. A troop of Swedish men-at-arms is out after you.

NILS STENSSØN.
Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt! Og når de så kommer, og mener, at de har fåt kløerne i grev Sture – ha-ha-ha!

NILS STENSSON.
After me? Ha-ha-ha. Nay, that is rare! And when they come and think they have Count Sture in their clutches-- ha-ha-ha!

NILS LYKKE
(alvorligt).
– så er det ude med eders liv.

NILS LYKKE
(gravely).
----Then farewell to your life.

NILS STENSSØN.
Mit –? Jeg er jo ikke grev Sture.

NILS STENSSON.
My----? But I am not Count Sture.

NILS LYKKE.
Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet.

NILS LYKKE.
You have called the people to arms. You have given seditious promises, and raised troubles in the land.

NILS STENSSØN.
Ej, det var jo kun for spøg!

NILS STENSSON.
Ay, but ’twas only in jest!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=9752394a-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display