Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

ELINE.
Fordi jeg véd, at de bløde ord, som dåred mit sind, dem har du tilhvisket mangfoldige før mig. Nej, nej, vredes ikke, du elskede! Jeg bebrejder dig intet, således som jeg gjorde, da jeg endnu ikke kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt du sigter over alle andre. Hvor kan elskov være dig andet end en leg og kvinden et legetøj?

ELINA.
Because I know that the same soft words wherewith you turned my brain, you have whispered to so many a one before. Nay, nay, be not angry, my beloved! In nought do I reproach you, as I did while yet I knew you not. Now I understand how high above all others is your goal. How can love be aught to you but a pastime, or woman but a toy?

NILS LYKKE.
Eline, – hør mig!

NILS LYKKE.
Elina,--hear me!

ELINE.
Jeg er vokset op under lyden af dit navn. Jeg hadede dette navn, fordi mig tykkedes, at alle kvinder krænkedes ved din færd. Og dog, – hvor forunderligt, – når jeg i drømme bygged op mit eget vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu skønner jeg det hele. Hvad var det ikke jeg følte. Det var en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste, – efter dig, som engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.

ELINA.
As I grew up, your name was ever in my ears. I hated the name, for meseemed that all women were dishonoured by your life. And yet,--how strange!--when I built up in my dreams the life that should be mine, you were ever my hero, though I knew it not. Now I understand it all--now know I what it was I felt. It was a foreboding, a mysterious longing for you, you only one-- for you that were one day to come and glorify my life.

NILS LYKKE
(afsides, idet han sætter lygten fra sig på bordet).
Hvorledes er det fat med mig? Denne svimle, hendragende magt –. Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før i denne stund. – Skulde det ikke endnu være tid –? Ah, dette forfærdelige med Lucia!
(han synker ned i stolen.)

NILS LYKKE
(aside, putting down the lantern on the table).
How is it with me? This dizzy fascination---- If this it be to love, then have I never known it till this hour.--Is there not yet time ----? Oh horror--Lucia!
(Sinks into a chair.)

ELINE.
Hvad er det? Så tungt et suk –

ELINA.
What ails you? So heavy a sigh----

NILS LYKKE.
O, intet, – intet! Eline, – nu vil jeg skrifte ærligt for dig. Jeg har bedraget både med ord og med øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad jeg i denne nat har tilhvisket dig. Men tro mig –

NILS LYKKE.
O, ’tis nought,--nought! Elina,--now will I confess all to you. I have have beguiled many with both words and glances; I have said to many a one what I whispered to you this night. But trust me----

ELINE.
Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed er jo intet vederlag for den, du skænker mig. O nej; jeg elsker dig, fordi ethvert af dine øjekast er et kongebud, som byder det. (hun lægger sig ned for hans fødder.) O, lad mig endnu engang præge dette kongebud dybt i mit sind, skønt jeg vel véd, at herinde står det prentet for tid og for evighed. Du gode Gud, – hvor jeg har været blind for mig selv! Endnu iaftes sagde jeg til min moder: „for at kunne leve må jeg bevare min stolthed“. Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd. Således er også jeg stolt, sålænge jeg tør sidde ved dine fødder, medens dine ord og dine øjne nærer mig med livsens brød. Se; derfor siger jeg til dig, hvad jeg nys sagde til min moder: „for at kunne leve må jeg bevare min kærlighed“; thi i den ligger min stolthed nu og alle dage.

ELINA.
Hush! No more of that. My love is no exchange for that you give me. No, no; I love you because your every glance commands it like a king’s decree. (Lies down at his feet.) Oh, let me once more stamp that kingly message deep into my soul, though well I know it stands imprinted there for all time and eternity. Dear God--how little I have known myself! ’Twas but to-night I said to my mother: “My pride is my life.” And what is my pride? Is it to know that my countrymen are free, or that my house is held in honour throughout the lands? Oh, no, no! My love is my pride. The little dog is proud when he may sit by his master’s feet and eat bread-crumbs from his hand. Even so am I proud, so long as I may sit at your feet, while your looks and your words nourish me with the bread of life. See, therefore, I say to you, even as I said but now to my mother: “My love is my life;” for therein lies all my pride, now and evermore.

NILS LYKKE
(drager hende op på sit skød).
Nej, nej, – ikke for mine fødder, men ved min side er din plads, – og det, hvor højt skæbnen end kunde falde på at stille mig. Ja, Eline, – du har ført mig ind på en bedre vej; og vorder det mig engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe.

NILS LYKKE
(raises her up on his lap).
Nay, nay--not at my feet, but at my side is your place,--should fate set me never so high. Ay, Elina--you have led me into a better path; and if it be granted me some day to atone by a deed of fame for the sins of my reckless youth, the honour shall be yours as well as mine.

ELINE.
O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte blomsterkosten for din fod. I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande. Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet; – dit navn klinger foran dig, hvor du drager hen. – Alt, hvad jeg begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken ved din arm. Som den var også jeg blind for lyset og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op over løvtoppene. – Men, tro mig, – hvor dristigt jeg end spiler mine vinger, så vender jeg dog altid tilbage til mit bur.

ELINA.
Ah, you speak as though I were still the Elina that but this evening flung down the flowers at your feet. I have read in my books of the many-coloured life in far-off lands. To the winding of horns the knight rides forth into the greenwood, with his falcon on his wrist. Even so do you go your way through life;--your name rings out before you whithersoever you fare.--All that I desire of your glory, is to rest like the falcon on your arm. I too was blind as he to light and life, till you loosed the hood from my eyes and set me soaring high over the leafy tree- tops;--But, trust me--bold as my flight may be, yet shall I ever turn back to my cage.

NILS LYKKE
(rejser sig).
Så byder jeg også forgangenheden trods! Se her; – tag denne ring, og vær min for Gud og mennesker, – min – selv om de døde skulde få urolige drømme derover.

NILS LYKKE
(rises).
Then I bid defiance to the past! See now;-- take this ring, and be mine before God and men--mine, ay,though it should trouble the dreams of the dead.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=97de1582-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display