Bibliotheca Polyglotta

JENS BJELKE.
Så? For det første er der nu liden ære i at gøre jagt på slig en opløben pojk, som denne Nils Sture. Skal jeg tro han er klog eller galen, efter den vis han har faret frem på? Først sætte ondt blod i bønderne; love dem bistand og guld og grønne skoge; – og så, når det kommer til stykket, løbe sin vej og krybe i skjul bag et kvindeskørt! Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at jeg fulgte eders råd og ikke gik frem efter mit eget hoved.

JENS BIELKE.
Not? First of all, there is small honour to be got in hunting an overgrown whelp like this Nils Sture. Are we to think him mad or in his sober senses after the pranks he has played? First he breeds bad blood among the peasants; promises them help and all their hearts can desire;--and then, when it comes to the pinch, off he runs to hide behind a petticoat! Moreover, to tell the truth, I repent that I followed your counsel and went not my own way.

NILS LYKKE
(sagte).
Den anger kommer vel silde, min bror!

NILS LYKKE
(aside).
Your repentance comes somewhat late, my brother.

JENS BJELKE.
For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger, det har nu aldrig været min lyst. Jeg havde ventet mig noget helt andet. Nu har jeg trukket afsted lige fra Jæmteland med mine ryttere; har fået den trondhjemske befalingsmands brev for, at jeg kan søge efter urostifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor tyder på, at han ætlede sig til Østråt –

JENS BIELKE.
Look you, I have never loved digging at a badger’s earth. I look for quite other sport. Here have I ridden all the way from the Jaemteland with my horsemen, and have got me a warrant from the Trondhiem commandant to search for the rebel wheresoever I please. All his tracks point towards Östråt----

NILS LYKKE.
Han er her! Han er her, siger jeg!

NILS LYKKE.
He is here! He is here, I tell you!

JENS BJELKE.
Ja, men hvad havde så været rimeligere end at vi havde fundet porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; så kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte –

JENS BIELKE.
If that were so, should we not have found the gate barred and well guarded? Would that we had; then could I have found use for my men-at-arms----

NILS LYKKE.
Men i det sted åbner man porten nok så høfligt for os. Pas på; – svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, så lar hun det ikke skorte sine gæster hverken på mad eller drikke.

NILS LYKKE.
But instead, the gate is opened for us in hospitality. Mark now--if Inger Gyldenlöve’s fame belie her not, I warrant she will not let her guests lack for either meat or drink.

JENS BJELKE.
For at snakke sig ifra mit ærend, ja! – Hvor kunde I nu også få det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigs-mandskab, så –

JENS BIELKE.
Ay, to turn us aside from our errand! And what wild whim was that of yours to persuade me to leave my horsemen a good mile from the castle? Had we come in force----

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=96d53c6a-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display