You are here: BP HOME > MI > Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt) > fulltext
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
FRU INGER.
Stille! Hun véd intet. 
LADY INGER.
Hush! She knows nothing. 
ELINE
(hen for sig).
Jeg vidste det; – således måtte Nils Lykke se ud. 
ELINA
(to herself).
I knew it;--even so must Nils Lykke appear. 
NILS LYKKE
(nærmere).
Nu vel, Eline Gyldenløve, – I har gættet rigtigt. Og da jeg således på en måde er eder bekendt, – og da jeg derhos er eders moders gæst, – så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. 
NILS LYKKE
(approaches her).
Yes, Elina Gyldenlöve,--you have guessed rightly. And as it seems that, in some sense, you know me,--and moreover, as I am your mother’s guest,--you will not deny me the flower-spray you wear in your bosom. So long as it is fresh and fragrant I shall have in it an image of yourself. 
ELINE
(stolt, men stedse vedblivende at stirre på ham).
Forlad mig, herr ridder, – den er plukket i mit eget kammer, og der vokser ingen blomst for eder. 
ELINA
(proudly, but still gazing at him).
Pardon me, Sir Knight-- it was plucked in my own chamber, and there can grow no flower for you. 
NILS LYKKE
(idet han løsner en blomsterkost, som han selv bærer indstukken foran i sin vams:)
Ah; men så vil I dog ikke forsmå denne ringe gave. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges foer fra Trondhjem. – Læg vel mærke til, min ædle jomfru, – skulde jeg byde eder en skænk, der var eder fuldkommen værdig, så måtte det være en fyrstekrone. 
NILS LYKKE
(loosening a spray of flowers that he wears in the front of his doublet).
At least you will not disdain this humble gift. ’Twas a farewell token from a courtly lady when I set forth from Trondhiem this morning.--But mark me, noble maiden,--were I to offer you a gift that were fully worthy of you, it could be naught less than a princely crown. 
ELINE
(der viljeløst har taget blomsterne).
Og var det end Danmarks kongekrone, I rakte mig, – før jeg delte den med eder, før krysted jeg den sønder mellem mine hænder og slængte stumperne for eders fod!
(hun kaster blomsterkosten for hans fødder og går ind i riddersalen.) 
ELINA
(who has taken the flowers passively).
And were it the royal crown of Denmark you held forth to me--before I shared it with you, I would crush it to pieces between my hands, and cast the fragments at your feet!
(Throws down the flowers at his feet, and goes into the Banquet Hall.) 
OLAF SKAKTAVL
(mumler for sig selv):
Kæk, – som Inger Ottisdatter ved Knut Alfsøns båre! 
OLAF SKAKTAVL
(mutters to himself).
Bold--as Inger Ottisdaughter by Knut Alfson’s bier! 
FRU INGER
(sagte, efter vekselvis at have betragtet Eline og Nils Lykke).
Ulven kan tæmmes. Det gælder at smede lænken færdig. 
LADY INGER
(softly, after looking alternately at ELINA and NILS LYKKE).
The wolf can be tamed. Now to forge the fetters. 
NILS LYKKE
(idet han tager blomsterne op og stirrer henrykt efter Eline).
Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!


 
NILS LYKKE
(picks up the flowers and gazes in rapture after ELINA).
God’s holy blood, but she is proud and fair!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login