JENS BJELKE (på samme tid). Inger Gyldenløves søn?
JENS BIELKE (at the same time). Inger Gyldenlöve’s son?
NILS LYKKE. Så er det.
NILS LYKKE. So it is.
JENS BJELKE. Men hvorfor sagde I mig ikke – –?
JENS BIELKE. But why did you not tell me----?
BJØRN, (der forsøger at løfte hende op): Hjælp; hjælp! Min frue, – hvad fattes eder?
BIÖRN (trying to raise her up). Help! help! My lady--what ails you?
FRU INGER (med mat røst, idet hun hæver sig halvt ivejret): Hvad der fattes –? Én kiste til. En grav hos mit barn – – (Hun synker atter kraftløs ned over kisten. Nils Lykke går hurtigt ud til højre. Almindelig bevægelse blandt de øvrige.)
LADY INGER (in a faint voice, half raising herself). What ails me? I lack but another coffin, and a grave beside my child. (Sinks again, senseless on the coffin. NILS LYKKE goes hastily out to the right. General consternation among the rest.)
