You are here: BP HOME > MI > Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt) > fulltext
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
FRU INGER.
Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. 
LADY INGER.
Was there ever aught else? 
NILS LYKKE.
Fra eders side, kan hænde. Jeg har aldrig været eders avindsmand, – skønt jeg vel, som kongen af Danmarks undersåt, havde skellig grund dertil. 
NILS LYKKE.
Not on your side, mayhap. I have never been your enemy,--though as a subject of the King of Denmark I lacked not good cause. 
FRU INGER.
Jeg forstår eder. Jeg har ikke været bøjelig nok. Det er ikke gået så glat, som man ønskede, med at drage mig over i eders lejr. – Mig synes dog, I intet har at klage på. Min datter Meretes husbond er eders landsmand. Videre kan jeg ikke gå. Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! 
LADY INGER.
I understand you. I have not been pliant enough. It has not proved so easy as some of you hoped to lure me over into your camp.-- Yet methinks you have nought to complain of. My daughter Merete’s husband is your countryman--further I cannot go. My position is no easy one, Nils Lykke! 
NILS LYKKE.
Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, – et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. 
NILS LYKKE.
That I can well believe. Both nobles and people here in Norway think they have an ancient claim on you--a claim, ’tis said, you have but half fulfilled. 
FRU INGER.
Tillad, herr rigsråd, – for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid. 
LADY INGER.
Your pardon, Sir Councillor,--I account for my doings to none but God and myself. If it please you, then, let me understand what brings you hither. 
NILS LYKKE.
Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt –? 
NILS LYKKE.
Gladly, Lady Inger! The purport of my mission to this country can scarce be unknown to you----? 
FRU INGER.
Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. 
LADY INGER.
I know the mission that report assigns you. Our King would fain know how the Norwegian nobles stand affected towards him. 
NILS LYKKE.
Ganske visst. 
NILS LYKKE.
Assuredly. 
FRU INGER.
Det er altså derfor I gæster Østråt? 
LADY INGER.
Then that is why you visit Östråt? 
NILS LYKKE.
For en del derfor. Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder – 
NILS LYKKE.
In part. But it is far from my purpose to demand any profession of loyalty from you---- 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login