Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

ELINE.
Herr ridder –!

ELINA.
Sir Knight----!

NILS LYKKE
(smilende).
Ah, jeg mærker, at mit brev endnu sætter eder i skræk. Men vær I fuldkommen rolig. Jeg kunde give tusender til, dersom det var uskrevet; thi – ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligesågodt sige det rent ud, – jeg elsker eder ikke, og vil aldrig komme til at elske eder. Vær I derfor, som sagt, fuldkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre forsøg på at – – Men hvad fattes eder –?

NILS LYKKE
(smiling).
Ah, I see the thought of my letter still affrights you. Fear nought on that score. I would from my heart it were unwritten, for--I know ’twill concern you little enough, so I may even say it right out--for I love you not, and shall never come to you. Fear nothing, therefore, as I said before; I shall in no wise seek to---- ---- But what ails you----?

ELINE.
Mig? Intet; intet. – – Sig mig kun ét: Hvorfor går I endnu med disse blomster? Hvad vil I med dem?

ELINA.
Me? Nothing, nothing.--Tell me but one thing. Why do you still wear those flowers? What would you with them?

NILS LYKKE.
Disse? Er det ikke en stridshandske, som I på alle kvinders vegne har tilkastet den onde Nils Lykke? Skulde jeg så ikke tage den op? Hvad jeg vil med dem, spurgte I? (dæmpet.) Når jeg atter står mellem de fagre fruer i Danmark, – når strengelegen tier og der er stilhed i salen, – da vil jeg tage disse blomster frem og fortælle et eventyr om en ung kvinde, der sidder ensom i en mørk bjelkehal, fjernt oppe i Norge – – (afbrydende, idet han ærbødigt bøjer sig.) Men jeg frygter, at jeg altfor længe opholder husets ædle datter. Vi sés ikke mere; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg byder eder altså mit farvel.

NILS LYKKE.
These? Are they not a gage of battle you have thrown down to the wicked Nils Lykke on behalf of all womankind? What could I do but take it up? You asked what I would with them. (Softly.) When I stand again amidst the fair ladies of Denmark--when the music of the strings is hushed and there is silence in the hall--then will I bring forth these flowers and tell a tale of a young maiden sitting alone in a gloomy black-beamed hall, far to the north in Norway---- (Breaks off and bows respectfully.) But I fear I keep the noble daughter of the house too long. We shall meet no more; for before day-break I shall be gone. So now I bid you farewell.

ELINE.
Og jeg skænker eder mit, herr ridder!
(kort stilhed.)

ELINA.
Fare you well, Sir Knight!
(A short silence.)

NILS LYKKE.
I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder?

NILS LYKKE.
Again you are deep in thought, Elina Gyldenlöve! Is it the fate of your fatherland that weighs upon you still?

ELINE
(hovedrystende, idet hun adspredt stirrer hen for sig).
Mit fædreland? – Jeg tænker ikke på mit fædreland.

ELINA
(shakes her head, absently gazing straight in front of her).
My fatherland?--I think not of my fatherland.

NILS LYKKE.
Så er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder.

NILS LYKKE.
Then ’tis the strife and misery of the time that cause you dread.

ELINE.
Tiden? Den glemmer jeg nu. – – I går til Danmark? Var det ikke så I sagde?

ELINA.
The time? I have forgotten time---- ---- You go to Denmark? Said you not so?

NILS LYKKE.
Jeg går til Danmark.

NILS LYKKE.
I go to Denmark.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=97246c7c-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display