NILS LYKKE
(ser en stund efter hende; derpå siger han):
Hvis jeg kunde afse to dage til det – eller blot én –, så skulde hun være i min vold lige så godt som alle de andre. Der er ellers et sjeldent stof i denne unge kvinde. Hun er stolt. Skulde jeg virkelig beslutte mig til –? Nej; heller ydmyge hende. – – (han går omkring i stuen.) Sandelig, tror jeg ikke, hun har sat mit blod i brand. Hvem skulde tænkt sligt muligt herefterdags? – – Væk med dette! Jeg må ud af al den vilderede, jeg her har rodet mig ind i. (han sætter sig i en stol til højre.) Hvorledes skal jeg forklare mig det? Både Olaf Skaktavl og Inger Gyldenløve synes blinde for den mistro, de udsætter sig for, når det rygtes, at jeg er med i forbundet. – Eller skulde fru Inger virkelig have fattet min hensigt? Skulde hun skønne, at alle løfter kun var beregnede på at lokke Nils Sture frem af sit smuthul? (han springer op.) Fordømt! Er jeg virkelig selv bleven narret? Det er højst rimeligt, at grev Sture sletikke findes på Østråt. Kanhænde at rygtet om hans flugt kun har været en krigslist. Han sidder kanske i denne stund velbeholden hos sine venner i Sverig, medens jeg – (går urolig op og ned ad gulvet.) At jeg også skulde være så sikker i min sag! Om jeg nu intet udretter! Om fru Inger kommer efter mine hensigter, – og ikke lægger dølgsmål på min færd –. At stå til spot og spe både her og i Danmark! Ville lokke fru Inger i fælden, – og så gavne hendes sag på det bedste, – styrke hendes gunst hos almuen –! – – Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv ivold, om han skaffed mig fingre i grev Sture – –
(Vinduet i baggrunden stødes op. Nils Stenssøn viser sig udenfor.)
NILS LYKKE
(looks after her awhile; then says:) If I could but spare two days now--or even one--I would have her in my power, even as the others. And yet is there rare stuff in this maiden. She is proud. Might I not after all----? No; rather humble her---- ---- (Paces the room.) Verily, I believe she has set my blood on fire. Who would have thought it possible after all these years?--Enough of this! I must get out of the tangle I am entwined in here. (Sits in a chair on the right.) What is the meaning of it? Both Olaf Skaktavl and Inger Gyldenlöve seem blind to the mistrust ’twill waken, when ’tis rumoured that I am in their league.--Or can Lady Inger have seen through my purpose? Can she have seen that all my promises were but designed to lure Nils Sture forth from his hiding-place? (Springs up.) Damnation! Is it I that have been fooled? ’Tis like enough that Count Sture is not at Östråt at all? It may be the rumour of his flight was but a feint. He may be safe and sound among his friends in Sweden, while I---- (Walks restlessly up and down.) And to think I was so sure of success! If I should effect nothing? If Lady Inger should penetrate my designs--and publish my discomfiture---- To be a laughing-stock both here and in Denmark! To have sought to lure Lady Inger into a trap--and given her cause the help it most needed--strengthened her in the people’s favour----! Ah, I could well-nigh sell myself to the Evil One, would he but help me to lay hands on Count Sture.
(The window in the background is pushed open. NILS STENSSON is seen outside.)
