Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

NILS LYKKE.
Kong Gustav vil se sagen på en anden måde.

NILS LYKKE.
King Gustav will scarce look on the matter in that light.

NILS STENSSØN.
Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger. At jeg også kunde være så galen – –. Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage jer af mig; og desuden, – rytterne er vel ikke i hælene på mig endnu.

NILS STENSSON.
Truly, there is something in what you say. To think I could be such a madman---- ---- Well well, I’m not a dead man yet! You will protect me; and besides--the men-at-arms can scarce be at my heels.

NILS LYKKE.
Men hvad har I så videre at sige mig?

NILS LYKKE.
But what else have you to tell me?

NILS STENSSØN.
Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken –

NILS STENSSON.
I? Nothing. When once I have given you the packet----

NILS LYKKE
(ubetænksomt).
Pakken?

NILS LYKKE
(unguardedly).
The packet?

NILS STENSSØN.
Ja visst; I véd jo –

NILS STENSSON.
Ay, sure you know----

NILS LYKKE.
Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler –

NILS LYKKE.
Ah, right, right; the papers from Peter Kanzler----

NILS STENSSØN.
Se, her har I dem allesammen.
(han rækker ham en pakke, som han har taget frem under sin vams.)

NILS STENSSON.
See, here they all are.
(Takes out a packet from inside his doublet, and hands it to NILS LYKKE.)

NILS LYKKE
(sagte).
Breve og pergamenter til herr Olaf Skaktavl. (til Nils Stenssøn.) Pakken er åben, ser jeg. Så kender I vel indholdet?

NILS LYKKE
(aside).
Letters and papers for Olaf Skaktavl. (To NILS STENSSON.) The packet is open, I see. ’Tis like you know what it contains?

NILS STENSSØN.
Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har så sine årsager.

NILS STENSSON.
No, good sir; I am ill at reading writing; and for reason good.

NILS LYKKE.
Forstår; I har mest lagt vind på våbenhåndværket. (han sætter sig ved bordet til højre og gennemløber papirerne.) Aha! Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Dette lille brev med silkesnoren om – (undersøger udskriften.) Også til herr Olaf Skaktavl. (åbner brevet og ser flygtigt på indholdet.) Fra Peder Kanzler. Det kunde jeg tænke. (læser mumlende.) „Jeg er hårdt i betryk; thi – –“; ja, ganske rigtigt; her står det; – „den unge junker Sture er gangen til sine fædre just i det samme urolighederne skulde bryde løs“ – – „– men endnu kan der rådes bod på alting –“ Hvad nu? (han studser og læser videre.) „I må da vide, herr Olaf Skaktavl, at den unge mand, der bringer eder dette brev, er en søn af –“ – Himmel og jord, – står det så? – Ja, ved Kristi blod, det står der! (med et blik på Nils Stenssøn.) Han skulde være –? Ah, hvis det var således! (læser videre.) „Jeg har fostret ham, fra han var årsgammel; men til denne dag har jeg stadigt vægret mig ved at give ham tilbage, fordi jeg tænkte, at jeg i ham skulde have et sikkert gidsel for Inger Gyldenløves troskab imod os og mod vore venner. Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os. I tør vel undres over, at jeg ikke betroede eder denne hemmelighed, dengang I nys var hos mig her; og jeg vil derfor ærligt tilstå, at jeg frygtede for, I skulde beholde ham i samme øjemed som jeg. Nu derimod, da I er stedet til møde med fru Inger, og venteligen har forvisset eder om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore anliggender, vil I skønne, at det er klogest, så snart ske kan, at give hende tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, at glæden, trygheden og taknemmeligheden –“ – „– dette er nu vort sidste håb“. (han sidder en stund som slagen af overraskelse; da udbryder han for sig selv:) Aha, – hvilket brev! Det er guld værd!

NILS LYKKE.
I understand; you have given most care to the trade of arms. (Sits down by the table on the right, and runs through the papers.) Aha! Here is light enough and to spare on what is brewing. This small letter tied with a silken thread---- (Examines the address.) This too for Olaf Skaktavl. (Opens the letter, and glances through its contents.) From Peter Kanzler. I thought as much. (Reads under his breath.) “I am hard bested, for----; ay, sure enough; here it stands,--”Young Count Sture has been gathered to his fathers, even at the time fixed for the revolt to break forth“--”--but all may yet be made good----“ What now? (Reads on in astonishment.) ”You must know, then, Olaf Skaktavl, that the young man who brings you this letter is a son of----“ Heaven and earth--can it be so?--Ay, by Christ’s blood, even so ’tis written! (Glances at NILS STENSSON.) Can he be----? Ah, if it were so! (Reads on.) ”I have nurtured him since he was a year old; but up to this day I have ever refused to give him back, trusting to have in him a sure hostage for Inger Gyldenlöve’s faithfulness to us and to our friends. Yet in that respect he has been of but little service to us. You may marvel that I told you not this secret when you were with me here of late; therefore will I confess freely that I feared you might seize upon him, even as I had done. But now, when you have seen Lady Inger, and have doubtless assured yourself how loath she is to have a hand in our undertaking, you will see that ’tis wisest to give her back her own as soon as may be. Well might it come to pass that in her joy and security and thankfulness--“ ---- ”--that is now our last hope." (Sits for awhile as though struck dumb with surprise; then exclaims in a low voice:) Aha,--what a letter! Gold would not buy it!

NILS STENSSØN.
Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber, kan jeg skønne. Ja, ja, – Peder Kanzler har mange jern i ilden, siges der.

NILS STENSSON.
’Tis plain I have brought you weighty tidings. Ay, ay,--Peter Kanzler has many irons in the fire, folk say.

NILS LYKKE
(hen for sig).
Hvad gør jeg med alt dette? Her er tusend veje at slå ind på. – Ifald jeg –? Nej, det var for usikkert. Men dersom –? Ah, dersom jeg –? Det skal voves! (han river brevet tvers over, krøller stykkerne sammen og gemmer dem indenfor vamsen; de øvrige papirer lægger han ind i pakken igen, stikker denne i sit bælte, rejser sig og siger:) Et ord, min unge ven!

NILS LYKKE
(to himself).
What to do with all this? A thousand paths are open to me---- Suppose I----? No, ’twere to risk too much. But if--ah, if I----? I will venture it. (Tears the letter across, crumples up the pieces, and hides them inside his doublet; puts back the other papers into the packet, which he sticks inside his belt; rises and says:) A word, my friend!

NILS STENSSØN
(nærmer sig).
Nå, – det lader på jer, som om spillet går godt.

NILS STENSSON.
Well--your looks say that the game goes bravely.

NILS LYKKE.
Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter herrekort på hånden, – damer og knægter og –

NILS LYKKE.
Ay, by my soul it does. You have given me a hand of nought but court cards,--queens and knaves and----

NILS STENSSØN.
Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu ikke mere at bestille?

NILS STENSSON.
But what of me, that have brought all these good tidings? Have I nought more to do?

NILS LYKKE.
I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge – og trumf ovenikøbet.

NILS LYKKE.
You? Ay, that have you. You belong to the game. You are a king--and king of trumps too.

NILS STENSSØN.
Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen –

NILS STENSSON.
I a king? Oh, now I understand; you are thinking of my exaltation----

NILS LYKKE.
Ophøjelsen?

NILS LYKKE.
Your exaltation?

NILS STENSSØN.
Ja; dersom kong Gustavs folk fik fingre i mig, spåde I, så –
(han gør tegn, som en der hænges.)

NILS STENSSON.
Ay; that which you foretold me, if King Gustav’s men got me in their clutches----
(Makes a motion to indicate hanging.)

NILS LYKKE.
Sandt nok; – men lad ikke det anfægte jer længer. Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen.

NILS LYKKE.
True enough;--but let that trouble you no more. It now lies with yourself alone whether within a month you shall have the hempen noose or a chain of gold about your neck.

NILS STENSSØN.
En gylden kæde? Og det står til mig selv?

NILS STENSSON.
A chain of gold? And it lies with me?

NILS LYKKE
(nikker).

(NILS LYKKE nods.)

NILS STENSSØN.
Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad.

NILS STENSSON.
Why then, the devil take musing! Do you tell me what I am to do.

NILS LYKKE.
Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.

NILS LYKKE.
I will. But first you must swear me a solemn oath that no living creature in the wide world shall know what I am to tell you.

NILS STENSSØN.
Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil.

NILS STENSSON.
Is that all? You shall have ten oaths if you will.

NILS LYKKE.
Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer.

NILS LYKKE.
Not so lightly, young Sir! It is no jesting matter.

NILS STENSSØN.
Nå ja, ja; jeg er alvorlig.

NILS STENSSON.
Well well; I am grave enough.

NILS LYKKE.
I Dalarne kaldte I eder grevesøn; – ikke så?

NILS LYKKE.
In the Dales you called yourself a Count’s son;-- is’t not so?

NILS STENSSØN.
Ej, – begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder –

NILS STENSSON.
Nay--begin you now on that again? Have I not made free confession----

NILS LYKKE.
I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed.

NILS LYKKE.
You mistake me. What you said in the Dales was the truth.

NILS STENSSØN.
Sandhed? Hvor vil I nu hen? Men så sig mig da –!

NILS STENSSON.
The truth? What mean you by that? Tell me but----!

NILS LYKKE.
Først eden! Den helligste, den ubrydeligste, I kender.

NILS LYKKE.
First your oath! The holiest, the most inviolable you can swear.

NILS STENSSØN.
Den skal I få. Hist på væggen hænger jomfru Marias billede –

NILS STENSSON.
That you shall have. Yonder on the wall hangs the picture of the Holy Virgin----

NILS LYKKE.
Jomfru Maria er bleven affældig på den sidste tid. Har I ikke hørt, hvad munken i Wittenberg påstår?

NILS LYKKE.
The Holy Virgin has grown impotent of late. Know you not what the monk of Wittenberg maintains?

NILS STENSSØN.
Fy; hvor vil I agte på munken i Wittenberg? Det er jo en kætter, siger Peder Kanzler.

NILS STENSSON.
Fie! how can you heed the monk of Wittenberg? Peter Kanzler says he is a heretic.

NILS LYKKE.
Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. (han peger på et billede, der hænger på en af vægstolperne.) Kom hid, – og sværg mig taushed indtil jeg selv løser eders tunge, – taushed, såsandt I håber himlens salighed for eder selv og for ham, som her hænger afbildet.

NILS LYKKE.
Nay, let us not wrangle concerning him. Here can I show you a saint will serve full well to make oath to. (Points to a picture hanging on one of the panels.) Come hither,--swear that you will be silent till I myself release your tongue--silent, as you hope for Heaven’s salvation for yourself and for the man whose picture hangs there.

NILS STENSSØN
(idet han nærmer sig billedet).
Det sværger jeg, – hjælpe mig såsandt Guds hellige ord! (viger overrasket tilbage.) Men, Krist, min frelser –!

NILS STENSSON
(approaching the picture).
I swear it--so help me God’s holy word! (Falls back a step in amazement.) But--Christ save me----!

NILS LYKKE.
Hvad nu?

NILS LYKKE.
What now?

NILS STENSSØN.
Billedet der –! Det er jo mig selv!

NILS STENSSON.
The picture----! Sure ’tis myself!

NILS LYKKE.
Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet.

NILS LYKKE.
’Tis old Sten Sture, even as he lived and moved in his youthful years.

NILS STENSSØN.
Sten Sture! – Og ligheden –? Og – jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?

NILS STENSSON.
Sten Sture!--And the likeness----? And--said you not I spoke the truth, when I called myself a Count’s son? Was’t not so?

NILS LYKKE.
Så var det.

NILS LYKKE.
So it was.

NILS STENSSØN.
Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er –

NILS STENSSON.
Ah, I have it, I have it! I am----

NILS LYKKE.
I er Sten Stures søn, herre!

NILS LYKKE.
You are Sten Sture’s son, good Sir.

NILS STENSSØN
(slagen af stille forundring).
Jeg Sten Stures søn!

NILS STENSSON
(with the quiet of amazement).
I Sten Sture’s son!

NILS LYKKE.
Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder.

NILS LYKKE.
On the mother’s side too your blood is noble. Peter Kanzler spoke not the truth, if he said that a poor peasant woman was your mother.

NILS STENSSØN.
Sælsomt; vidunderligt! – Men kan jeg da også tro –?

NILS STENSSON.
Oh strange, oh marvellous!--But can I believe----?

NILS LYKKE.
Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro. Men kom vel ihu, at det er altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor mig ved eders faders salighed.

NILS LYKKE.
You may believe all I tell you. But remember, all this will be merely your ruin, if you should forget what you swore to me by your father’s salvation.

NILS STENSSØN.
Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. – Men I, som jeg har givet mit ord, – sig mig – hvem er I?

NILS STENSSON.
Forget it? Nay, that you may be sure I never shall.--But you to whom I have given my word,--tell me--who are you?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=976929ca-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display