DAGNY.
Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre, at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu; – pris aldrig Gunnar for hin dåd på Island; thi Gunnar er ræd! Sværdet, som lå draget mellem dig og ransmanden, det hænger ved min husbonds side, – og ringen, som du drog af din arm, den gav du til Sigurd, (drager den af og holder den højt ivejret) her er den!
DAGNY.
It shall no longer be hidden; I held my peace till thou didst scoff at my father and my dead brothers; I held my peace while Örnulf was here, lest he should learn that Thorolf fell by a dastard’s hand. But now--praise Gunnar nevermore for that deed in Iceland; for Gunnar is a weakling! The sword that lay drawn between thee and the bear-slayer hangs at my husband’s side--and the ring thou didst take from thy arm thou gavest to Sigurd. (Takes it off and holds if aloft.) Behold it!